FO-Aarhus samarbejder også i
2011 med Aarhus Festuge omkring en række arrangementer:
- Aarhus-samtalerne
- 25.000 kr. til en god filmidé
- Vil du høre mine forbløffende fotografier?
- Next Library
AARHUSSAMTALERNE
"Aarhussamtalers" ambition er at flytte et emne, en
historie eller noget aktuelt et andet sted hen, end det
sædvanligvis udfolder sig.
29. august:
Michael Kvium og Lone Frank om fejl i kunst og videnskab.
30. august: Topledere (se artiklen) om fejl i branding.
Fire af verdens topchefer fra Google, Ferrari, Time Inc. og
AT&T har i årets festuge sagt ja til at fortælle om deres egne
erfaringer med fejl i branding og innovation. Mamie Rheingold,
Googles innovationsdirektør, vil fortælle om, hvad Googles aktive
fejlpolitik går ud på, Matteo Sardi, Ferraris kommunikationschef,
ved noget om, hvordan man bliver verdens stærkeste bilbrand uden at
bruge en lire på markedsføring, David Polinchok, ny direktør for
AT&T Media Lab, kan fortælle om laboratoriet, der gav verden
tv'et, telefaxen, bredbånd og solceller, og endelig kan Jason
Anthony, seniorredaktør hos USA's største bladudgiver Time Inc.,
løfte sløret for, hvordan man idéudvikler i en hårdt presset
mediebranche.
31. august:
Howe Gelb (US) og Charlie Sexton (US) i samtale med
mojo-journalist Andy Fyfe (UK) om fejl i musik.
1. september:
Helle Thorning-Schmidt, Pia Kjærsgaard og Margrethe Vestager i
samtale med Martin Krasnik om fejl i politik.
- De er ikke bare de tre mest interessante kvindelige politikere
for tiden, men de tre mest interessante politikere overhovedet. De
er nøglerne til, hvordan dansk politik kommer til at se ud
fremover, siger Martin Krasnik.
Han er med på, at opgaven bliver vanskelig. Politikere ønsker i
almindelighed helst at tale om de løsninger og goder, de kan
tilbyde vælgerne. Lige som de i særdeleshed nok taler om fejl, men
kun om politiske modstanderes i stedet for egne. Dertil vil
valgtrommerne formentlig lyde endnu højere og skærpe begge
fænomener yderligere, når man når september.
- Det bliver en udfordring at få dem til at tale om egne fejl lige
omkring en valgkamp, medgiver Martin Krasnik.
2. september:
Kathryn Schulz (US), verdens førende wronogolist, om fejl i det
hele taget.
25.000 kr. til den gode filmidé
Går du rundt med en original, absurd, farlig, umulig idé
i hovedet til en kortfilm, står Filmlab Aarhus og FO Aarhus klar
med Talentlab-prisen på 25.000 kr. til at føre den ud i
livet.
Filmfestivalen Filmlab Aarhus, som finder sted under Aarhus
Festuge, indleder nu jagten på den gode idé og opfordrer
filmtalenter på alle niveauer til at deltage. Den bedste idé sættes
i produktion med Talentlab-prisen på 25.000 kr., og den færdige
vinderfilm får premiere på festivalen foran publikum og
professionelle branchefolk på udkig efter et nyt lysende
filmtalent.
Til at bedømme idéerne har Filmlab Aarhus hentet en international
kapacitet i form af Barbara Morgan, der som leder og stifter af den
velansete 'Austin Film Festival' er ekspert i at spotte den gode
historie.
Der er stillet følgende kriterier op for deltagelse i
konkurrencen:
- Idéen skal forholde sig til Festugens tema 'Beautiful
Mistakes'.
- Idéen skal beskrives på maks. 1 side på engelsk og gerne med
skitser og fotos + et kort cv.
- Filmen må maks. vare 10 minutter
Indsendelse af idéer til konkurrencen skal ske til ideer@filmlab.dk med deadline
10. juni. Vinderen modtager svar omkring 1. juli og skal kunne
producere filmen mellem 1. juli og premieredatoen 27. august.

Om Filmlab Aarhus
Filmlab Aarhus satser på at udvikle filminstruktører på alle
niveauer gennem udfordrende koncepter som f.eks. DOX:LAB og
'Aarhushistorier'. Det kommer der hvert år 20-30 nyskabende film ud
af produceret specifikt til festivalen. Tidligere har blandt andre
makkerparrene Jørgen Leth / Steffen Brandt og Søren Kragh-Jacobsen
/ Jo Nesbø lavet 'Aarhushistorier', og i år deltager blandt andre
Aarhustalenterne Jeppe Rønde og Kasper Bisgaard i DOX:LAB.
Festivalen står stærkt forankret i filmbranchen med et kunstnerisk
råd bestående af Peter Aalbæk Jensen fra Zentropa, Rikke Lauridsen
fra DR, Tine Fischer fra CPH:DOX og Festugedirektør Jens Folmer
Jepsen.
Filmlab Aarhus finder i år sted mandag 29. aug. til onsdag 31.
aug.
Vil du høre mine forbløffende fotografier?
'Skønne fejl … og andre lykketræf' - et
scenekunstprojekt
Teater C i samarbejde med Aarhus Festuge 2011, Ældre Sagen og
FO-Aarhus
- af sceneinstruktør Isabelle Reynaud
10-15 ældre mennesker (mindst 75 år gamle) er fordelt i det
offentlige rum; Aarhus midtby. Vi bruger allerede etablerede steder
som bænke, den røde sofa, cafeer, abetrappen, ældrecenter osv. Hver
af de ældre har et fotoalbum med og inviterer to eller tre gæster,
til at tage plads ved siden af sig. Han eller hun genfortæller ved
hjælp af fotografierne i albummet deres liv med fokus på et
fejltrin, en misforståelse, - en fejl, der forandrede deres liv
eller i sidste ende blev et lykketræf.
Mødestederne bliver indrettet med et stykke ensfarvet guldtæppe og
tidsspecifikke rekvisitter for at indikere at det er her, borgerne
har mulighed for at møde Aarhus' ældre generation i en familiær
atmosfære, lytte til en fortælling om liv, død, Danmarkshistorie og
et svineheld. Hver fortælling har en varighed på cirka 20 minutter,
og hver af vores hovedpersoner/eksperter kan have op til 25 gæster
per dag. Fortællingerne kan opleves hele festugen mellem kl. 12.00
og 21.00!
Efterfølgende vil historierne blive optaget på en
dokumentations-video.
Arrangementerne laves for at få Aarhus' ældre generation på gaden
og for at høre deres historier og få glæde af deres
erfaringer.
I Frankrig f.eks.er de ældre medborgere stadig meget mere
integreret og synlige i samfundet, end de er i Danmark. De kan
bidrage med deres visdom og her og der anstrengende konservatisme -
frie sjæle, der ofte er modigere end os og som ikke længere er
bundet af hverdagens trængsler. Ofte med skarp humor. Danskerne - i
alle aldre - savner dem uden at vide det. Derfor hentes de ældre
ind i Aarhus Centrum, når pulsen er højst, nemlig i festugen! Et
reelt møde mellem flere generationer. Det vil gøre Danmark rigere
og mere helstøbt!
Next Library i Aarhus Festuge
30. august: Konferenceprogram i Ridehuset
11.15: Alfons Cornella, grundlægger og præsident,
Infomania
Den residerende spanske mester i netværking med en global hær af
rastløse hjerner, der respræsenterer de største nuværende
brands.
11.45: Ted Howes, Fmr Ideo Global Lead, Energy Domain
Et forbløffende springvand af ideer og "no-bullshit" engagerer sig
i forretninger, der vil styrke bæredygtighed og grøn
produktion.
13.20: Matthias Hollwich, arkitekt/medgrundlægger af HWKN
Nøgle-NYC-netværker, frontløber, stifinder-arkitekt og pioner
inden for levende teknologi.
13.50: Mark Bünger, research direktør, Lux Research
Mark er ejer af det bedste og mest velinformerede overblik over
muligheder og perspektiver i det stigende marked vedr. "bio".
15.05: Tom Uglow, kreativ direktør for Google & Youtube i
Europa
Få nye perspektiver og førstehånds-undervisning af manden, som
"sætter brand i" et af Googles (ekstremt) kreative Labs.
15.35: Matteo Sardi, direktør for Communications, Ferrari
Matteo ved hvordan man bliver verdens mest værdifulde brand uden
nogensinde at spendere en krone på reklamer.
18.30: Netværksmiddag på Früds Spiesehus
31. august:
10.10: Optræden
Vahakn Matossian, Art + Design Studio, London
En designpraksis, som specialiserer i oplevelses-udforskning og
opdagelse gennem leg.
10.30: David Polinchock, direktør, Media Lab AT AT&T
Advanced ad Solutions
Forudvidende teknologisk akrobat, som har hjulpet firmaer som
Disney, Nike, og selv Grateful Dead til at vinde på de seneste
teknologiske opfindelser.
11.00: Clark Dodsworth, ejer af Osage Associates
Manden bag "EU's tech take" og Philips' seneste produkt-generation
kommer for at give impulser vedr. en du-baseret teknologisk
fremtid.
11.40: Henrik Bennetsen, grundlægger af Ceo Katalabs
Al handel går digitalt. Henrik grundlagde Stanford's Open Source
Lab og kommer for at give den virtuelle fremtid et
forretningsskub.
13.05: Jake Dunagan, research direktør, Institute for the
Future
Ledende futurist, der udforsker helbred, uddannelse, politik,
design og andre aspekter af liver i den neurocentriske
tidsalder.
13.35: Nicholas Nova, medgrundlægger af Lift Lab
En fritænkende opdagelsesrejsende i en ny digital virkelighed,
Nicolas er førende ekspert i kortlægning af nye muligheder for
teknologiske produkter.
14.45: Darren Murph, ledende redaktør, Engadget
Han har deltaget i teknologiske handelsshows over hele jorden og
bedømt talløse opfindelser. Darren er nu i gang med at se på, hvad
fremtiden bringer for forbrugere.
15.10: Jason Anthony, senior redaktør på Time Inc.
Ved at kombinere spil-mekanismer med indsigtsfulde nye
medieapplicationer, klarer Jason traditional problemløsning.
Til toppen