Kulturnatten

I forbindelse med Kulturnatten den 14. Oktober 2011 vil baggårdene i Aarhus by blive lukket op for diverse kulturelle tilbud. I FO-byen laves der aktiviteter i baggården Frederiksgade 78.

Temaet for Kulturnatten i år er RE-THINK.

Great Town Umbrella er en del af Kulturnatten og vi håber på at få lov til at omdanne jeres baggård til et univers af musik, kunst og design.

Beskrivelse
En dag med koncerter, perlepladekunst, møbler af storskrald, folkekøkken, tøjbazar, grønne flader og trylleri. Så kom og vær med, der er plads til alle.

  • Vi har en stribe af dygtige musikere der vil spille god musik for alle de kære gæster.
  • Vi etablerer et folkekøkken, klargør og tilbereder den mad der skal gøre folk mætte.
  • KlarpiratstART afholder en møbelworkshop hvor de re-designer kasserede møbler og skaber siddepladser til gæsterne, samt giver dem en mulighed for at få et unikt møbel med hjem.
  • Det Gyldne Dådyr har gjort sig umage med at lave gammelt tøj til nyt. De vil sætte en lille bod op, hvor de vil sælge deres unikke re-designede tøj.
  • Perlepladesyndikatet vil stille perle og plade til rådighed så gæsterne kan skabe flotte perlekreationer som udsmykning af gårdrummet.
  • Tryllekunstneren Kim Andersen underholder med sit skæve og særegne show.
  • Der vil desuden være mulighed for at købe kaffe, the, saft og øl

 

Til toppen