Det skal ikke være nogen hemmelighed at vi har store ambitioner,
og at vi især på vidensdeling området har tænkt os at sætte stærkt
ind i 2011. Vi har de sidste par år produceret en række video
podcasts. Ønsket med disse er at brede den viden og inspiration der
deles ud på LYNfabrikken, videre ud til resten af Aarhus og
Danmark, ja tillad os at være lidt storslåede, til verden ganske
enkelt. Vi arrangerer i 2011 igen en international
foredragsrække.
Vi inviterer 6-8 internationale navne indenfor design- og
arkitekturverdenen, til at komme til Aarhus og holde foredrag. Som
noget nyt sætter vi også disse foredrag op i København. Foredragene
i Aarhus video optages, og ambitionen i 2011, er at skabe endnu
bedre kvalitet, og endnu større udbredelse.
For at kunne konkurrere på podcast markedet, i forhold til nye
platforme som Ipad og Iphone, ønsker vi at optimere vores optage
kvalitet. Dette kan ske ved en relativt lav investering i nyt
udstyr, samt lidt ekstra bemanding i forhold til redigering af
videopodcasten.
Lige pt laver vi små teasers til hver gang, 1-3 minutters
indslag om kommende foredrag, udstillinger mm. Så vi har jo minimum
20 produktioner om året. Dertil kommer at vi gerne vil til at lave
flere Studio Visit optagelser. Vi rejser af og til, og besøger
designere rundt i verden, og her vil vi gerne lave små interviews
og features til webben.
Podcast bliver set af ca 200 om ugen på Vimeo og ca 150 på
Itunes konto. Derudover er de repostet på en masse sider, og
streamet gennem vores Iphone app.