Støttekoncert for Japan

 

Støttekoncert for udviklingshæmmede/tsunamiofre i Japan

http://www.aoa.dk/byliv/stoettekoncert-for-udviklingshaemmede-i-japan

 

En fest - hvor kunstnere og publikum spiller og danser igennem - og rocker Lyngåskolen i det nordlige Århus i to dage d. 24. og 25. august. Alle er velkomne

 

Nogle af de mest spændende og musikalske danske musikere og dansere med varigt nedsat funktion, udviklingshæmmede, optræder gratis for at skaffe penge til deres japanske kolleger.

En tsunami, et jordskælv og en katastrofe i en atomkraftreaktor d. 11. marts i år hærgede deres boliger og arbejdspladser.

 

Vi har kontakt med formanden for Foreningen for Forældre til Udviklingshæmmede i Kobe, Yuki Turi, og han fortæller, at der stor brug for penge til at genopbygge de pædagogiske tilbud, siger initiativtager Arvid Holm. Støttekoncerten er arrangeret i samarbejde med Musik- og Medieværkstedet under Folkeligt Oplysningsforbund i Aarhus.

 

Hele overskuddet fra billetter og salg af T-shirts, mad og drikkevarer går ubeskåret til japanske børn, unge og voksne med varigt nedsat funktion, udviklingshæmmede.

 

Den japanske ambassadør, Toshio Sano er meget rørt over den solidaritet, de danske udviklingshæmmede musikere viser. Han beklager, at han ikke kan deltage i støttekoncerten, men det kan ambassaderåd, Masayuki Magoshi , som kaster glans over støttekoncerten d. 25. august ca. kl. 11.30.

 

Hans Halvorsen, Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus kommune holder velkomsttalen den første dag, d. 24 august, og Yuki Turi, formand for forældreforeningen i Kobe, Japan, vil udtrykke sin tak på video.

 

Arvid Holm, tidligere leder af et stort aktivitetstilbud i Aarhus kommune, nu konsulent, er imponeret og stolt over, at musikere og dansere fra Aarhus, Odense og Aalborg på den måde viser deres solidaritet med katastroferamte mennesker med handicap.

 

Medlemmerne af fem af de optrædende bands arbejder til dagligt på Musik- og Medieværkstedet: Sonni og Brian, Jacob Jensen Band, Winnie and the Jets, Jeanette og Rødderne og DWS.

 

Tre af bandene, Jacob Jensen Band (tidligere Øl, Pølser og Popcorn), Pop og Kompagni fra Aalborg, og Bali Band fra Odense har alle været på turné og spillet adskillige koncerter i Japan.

 

Folkene fra Musik- og Medieværkstedet var også forrest i den tvær-handicap demonstration imod nedskæringer på sociale og kulturelle tilbud, der blev gennemført i Aarhus tidligt på året. Og de kæmper fortsat for retten til at arbejde og udvikle sig med det, de er gode til: musik og medier.

 

Tv-holdet fra Musik- og Medieværkstedet vil dokumentere koncerten. Dvd'er bliver sat til salg til fordel for de japanske børn, unge og voksne - og bliver også sendt som gaver til kollegerne Japan.

 

Musikalsk spreder viften sig fra gårdsange over giro 413-musik, internationale hits, egne rockkompositioner og garagerock - og danserne, Die Seje, er et spektakulært show for sig selv.

 

Se mere om musikere og dansere nedenfor:

 

Yderligere oplysninger

Arrangementet: Arvid Holm, tlf: 8612 3915 - mobil: 4029 9067 - mail: arvid.holm@mail.dk

Optrædende: Brian Laurie, mobil: 2168 5833 - mail: Brianbas@tdcadsl.dk

 

Musikere og dansere

Sonni og Brian: Gårdsange og giro 413,Musik- og Medieværkstedet, Aarhus

Jacob Jensen Band: International pop og rock, Musik- og Medieværkstedet, Aarhus. Jacob Jensen Band har i de sidste ti år turneret til festivaler og koncerter i Japan, Australien, Tyskland, Rusland. Frankrig, England - og i Danmark selvfølgelig. Bandet har omkring 70 jobs om året.

Die Seje: Showdansere

Idræt og Friluft, Aarhus

Karavana Band: International rock

Lyngåskolen, Aarhus

Bali Band:  International rock, Odense

DWS: Akustisk pop, Musik- og Medieværkstedet, Aarhus

Winnie and the Jets: Hits og egne sange, Musik og Medieværkstedet, Aarhus

Pop og Kompagni: International pop, Aalborg

Jeanette og Rødderne:  Gedigen rockMusik- og Medieværkstedet, Aarhus

John D Band: Garagerock

Stautrup Vestergård, Aarhus

 

 

Lyngåskolen, Graham Bells vej 1, 8200 Aarhus N. Onsdag 24. og torsdag 25. august, klokken 10-15.00.

http://www.tv2oj.dk/arkiv/2011/8/24?video_id=21657&autoplay=1

De udviklingshæmmede har samlet 20.000 kr sammen.

 

Til toppen