Studenterhus Aarhus

FO-Aarhus og Studenterhus Aarhus indgik i 2007 et samarbejde omkring debatarrangementer og dette samarbejde fortsættes også i 2011.
Kontakt Studenterhus Aarhus for tilmeldinger til de nævnte arrangementer og læs mere om dem på www.studenterhusaarhus.dk

Tværs Kommunikation - fyraftensmøder
Tværs Kommunikation starter lige på og hårdt med en ny sæson fyraftensmøder, der skal samle århusianere på tværs af daglige gøremål til debat om tidens varmeste spørgsmål tæt på publikum og uden filter. Glæd dig allerede nu til vinterens/forårets program, hvor blandt andet Anders Samuelsen, Morten Albæk, Peter Bredsdorff-Larsen, Peter Sørensen (AGF), Kim Bildsøe, Maria Evald og flere andre kigger forbi for sammen med publikum at diskutere politik, sport, medier, marketing og PR, kønsroller og ligestilling - og meget andet.

NÅR MEDIEMØLLEN RULLER. Workshop om krisekommunikation. 

POLITISK IVÆRKSÆTTERI - levebrød eller idealisme?
De fleste kender iværksættere som driftige ildsjæle med tro på eget projekt og en evig stræben efter mere. Men hvad driver egentlig en politisk iværksætter og hvad skal der til for at starte et nyt og levedygtigt parti? Hør Anders Samuelsen fortælle om vejen fra Det Radikale Venstre til Liberal Alliance, om omvejene og det politiske hul, om betydningen af netværk og organisering, om talent og det personlige drive.
Fyraftensmødet afholdes torsdag d. 3. februar kl 20 i Studenterhuset.

NO 1 ENERGY IN THE WORLD - jysk snusfornuft og global markedsføring
Marts måneds 'fyraftensmøde på tværs' byder på et eksklusivt blik ind i Vestas globale marketingsstrategier og eksterne kommunikation - leveret af Vestas koncerndirektør, Morten Albæk.
Mødet finder sted d. 14. marts kl 17 i Studenterhus Aarhus.

Vestas - fra nørdet flipperbevægelse til global big business
VESTAS har i løbet af tredive år udviklet sig fra nørdet flipperbevægelse til global big business med et ædelt formål, men hvordan brander man egentlig verdens førende vindmøllevirksomhed, og kan man være grøn på vegne af hele verden? Vær med, når koncerndirektør i VESTAS og filosof Morten Albæk giver et sjældent indblik i VESTAS globale markedsføringsstrategi og sin egen utraditionelle vej til toppen af en af Danmarks mest globalt profilerede marketingposter. Mødet finder sted mandag d. 21. marts kl.19.30 i FO-Århus' lokaler på Vester Allé 8 og tilmelding kan ske til Astrid Wierzba på aw@tvaerskommunikation.dk
 
Boldhovedernes aften: Vinderhold og mandskabshåndtering - kollektivets styrke eller individuelle evner?
Hvordan får man det bedste ud af sit mandskab og hvad skal der til for vinde mesterskaber? Det er der delte meninger om, også når man spørger assisterende herrehåndboldlandsholdstræner, Peter Bredsdorff-Larsen, og AGF's kommende Superligatræner, Peter Sørensen. Dato i april følger.

NÅR SANDHEDEN SKAL FREM - nyhedsjournalistik anno 2011
V/ journalist Maria Evald og journalist Kim Bildsøe. Dato i maj følger.



STUDENTERHUS AARHUS' ARRANGEMENTER
3. marts
Aarhus Kommunes fremtidige talentarbejde (uddannelsespolitik), herunder især samarbejdet mellem uddannelser, studerende og erhvervsliv.

Som et indspark til kommunens arbejde med en ny talentstrategi for Aarhus, afholder Studenterhuset i næste uge en workshop i samarbejde med Aarhus Håndbolds Erhvervsklub og aarhus Kommune. Der er endnu et par pladser til interesserede erhvervsfolk - og så er det jo en oplagt lejlighed til at tage et smugkig på Studenterhusets nye lokaler. Vi slutter det hårde arbejde af med et besøg i studenterbaren, hvor vi også stifter bekendtskab med en eller flere af de 150 forskellige øl fra hele verden. Du kan læse mere om arrangementet her nedenfor:

Hvordan skaber man Danmarks bedste uddannelsesby? Hvilke initiativer kan studerende og erhvervsliv starte sammen, så studerende og virksomheder fra Aarhus får de bedste forudsætninger for at klare sig i konkurrencen om fremtidens arbejdskraft. Hvordan kan Aarhus skabe de bedste rammer for at udvikle og dyrke de talenter, der gemmer sig i byens studerende?

Workshoppen indledes af seniorkonsulent Christian Lausten Sørensen fra Aarhus kommune, hvorefter Erik Veje Rasmussen, cheftræner for Aarhus Håndbold og tidligere landsholdsspiller, vil introducere til begrebet talent, talentdyrkelse, udvikling og fastholdelse. Herefter vil workshoppen vare ca. 2 timer, hvorefter der vil blive serveret en let anretning.

17. jan.: Pub Quiz
Kom med til quizaften i Baren, hvor du har mulighed for at få testet din paratviden af vores quizmaster.

24. jan.: Pub Quiz
Kom med til quizaften i Baren, hvor du har mulighed for at få testet din paratviden af vores quizmaster.

3. febr.: Anders Samuelsen
De fleste kender iværksættere som driftige ildsjæle med tro på eget projekt og en evig stræben efter mere. Men hvad driver egentlig en politisk iværksætter og hvad skal der til for at starte et nyt og levedygtigt parti? Er det noget, man trækker i en automat eller finder på bunden af en taske, og kan projektet skiftet sigte undervejs?
Hør Anders Samuelsen fortælle om vejen fra Det Radikale Venstre til Liberal Alliance, om omvejene og det politiske hul, om betydningen af netværk og organisering og om talent og det personlige drive.

7. febr.: Pub Quiz
Kom med til quizaften i Baren, hvor du har mulighed for at få testet din paratviden af vores quizmaster.

10. febr.: SKAT, Hvad Gik der Galt?
SKAT, Studenterhus Aarhus og fire studerende fra Kandidatuddannelsen i Oplevelsesøkonomi, giver dig nu muligheden for at bruge en aften til at få styr på dit forhold til SKAT!
Tag din ven, veninde, kæreste eller bror/søster i hånden, og mød op den 10. februar 2011 kl. 18:30 i Studenterhus Aarhus' lokaler og få en oplevelsesrig aften, hvor SKAT præsenteres på en ny, sjov og forståelig måde. Herefter vil der være gratis adgang til Studenterhusets koncerter med Kasper Vig og Källing - Læs mere her.
Det eneste du skal medbringe er dit gå-på-mod, din flirtende sans og gode humør, og har du lyst til at arbejde med din årsopgørelse under SKATs oplæg, skal du også medbringe din computer (og strømstik) og nemID eller anden adgang til TastSelv Borger.

14. febr.: Pub Quiz
Kom med til quizaften i Baren, hvor du har mulighed for at få testet din paratviden af vores quizmaster.

21. febr.: Pub Quiz
Kom med til quizaften i Baren, hvor du har mulighed for at få testet din paratviden af vores quizmaster.

28. febr.: Pub Quiz
Kom med til quizaften i Baren, hvor du har mulighed for at få testet din paratviden af vores quizmaster.

1. marts: DM/MA
Kan du sælge dig selv på 30 sekunder? Kom i form til Karrieredagene! Det er ikke nok at være det rigtige sted, på det rigtige tidspunkt. Det gælder også om at sige det rigtige til de rigtige mennesker. Før du går på karrieremesse, må du gøre dig klart, hvad du vil have ud af dagen, og lægge en strategi for hvordan du når dine mål. Jobkonsulent Nina Hallgren giver dig gode råd, inspiration og redskaber til, hvordan du griber Karrieredagene an.

3. marts: Ole Morsing, lektor
"Trækker vi de gode ting ud af næsen på intetheden?" - Om Thomas Manns Doktor Faustus

7. marts: Pub Quiz
Kom med til quizaften i Baren, hvor du har mulighed for at få testet din paratviden af vores quizmaster.

10. marts: Anders Thyrring Andersen, post.doc.
Knockin' on Heaven's Door - Bob Dylans kristne modernisme

14. marts: DM/MA
Hvad er et godt cv og hvordan skriver man en god ansøgning? Der er mange forskellige måder at formulere en ansøgning og et cv. Det afhænger af, hvor du søger job. MAs jobkonsulent giver gode råde til dit cv - hvad skal med, hvad bør udelades og hvad skal stå i ansøgningen. Se konkrete eksempler på hvordan forskellige typer cv'er kan opbygges og på hvordan en motiveret ansøgning kan se ud. Ved jobkonsulent Holger Andersen fra Magistrenes Arbejdsløshedskasse.
Pub Quiz: Kom med til quizaften i Baren, hvor du har mulighed for at få testet din paratviden af vores quizmaster.

16. marts: Northside Festival Workshop
Studenterhus Aarhus er partner på denne co-creation workshop, hvor Northside inviterer samtlige relevante fakulteter og enkeltpersoner i regi af byens uddannelsesinstitutioner, kreative miljøer og virksomheder til brainstorm over processen omkring udviklingen af fremtidens musik-og byfestival, NorthSide Festival.
Visionen er at skabe Danmarks mest innovative, bæredygtige og brugerinvolverende festival.

21. marts: Pub Quiz
Kom med til quizaften i Baren, hvor du har mulighed for at få testet din paratviden af vores quizmaster.

28. marts: Pub Quiz
Kom med til quizaften i Baren, hvor du har mulighed for at få testet din paratviden af vores quizmaster.

29. marts: Xfelt Århus
Dagen er sammensat af en foredragsrække og en jobsøgningsworkshop og henvender sig til studerende på sidste del af deres studier.
Formiddagen vil bestå af en Graduate introduktion, hvor graduates fra Grundfos, Arla, og Energi Danmark kommer og fortæller om deres erfaringer. Om eftermiddagen kan du møde en stribe erhvervsledere, der vil komme med indspark til de studerende i forhold til vejen fra studieliv til erhvervsliv. Desuden stiller Studiejob Århus en studiejobstand op, DM/MA tilbyder karrieretjek og IDA/IAK giver råd omkring studerendes brug af fagforeninger.

4. april: Pub Quiz
Kom med til quizaften i Baren, hvor du har mulighed for at få testet din paratviden af vores quizmaster.

6. april: Hvad cand. du?
Hvad er det egentlig, du kan? Hvis du allerede har svaret på dét, er du nået længere end de fleste. Men hvordan står det så til med at sætte ord på det? Og hvad med de kompetencer du har fået udenfor studiet igennem job, frivilligt arbejde og interesser?
Dette arrangement giver dig redskaber til at komme i gang med din personlige kompetenceafklaring, og viser dig hvordan du kan bruge det aktivt i jobsøgningen.

Dag 1: Hvad er kompetencer egentligt, og hvordan kan du arbejde med at få afklaret egne kompetencer?
Dag 2: Fokus på formidling af kompetencer i dit CV. Her tager vi udgangspunkt i jeres arbejde med at afdække egne kompetencer og jeres CV præsentation. For at få mest muligt ud af workshoppen skal du arbejde mellem de to kursusdage. Mød jobkonsulent Kirsten Holm Madsen.

7. april: Mobilise Europe
WHY BOTHER?! er et spørgsmål, man kan stille sig selv. 'Mobilise Europe' vil samle politikere, erhvervsfolk og studerende i Århus. Gennem en debatsession vil vi finde ud af, hvorfor det er vigtigt at have en mening, og at være en aktiv europæisk borger! Det overordnede emne for begivenheden vil være, hvordan Europa kan blive mere konkurrencedygtigt. Du skal medbringe dine gode ideer og aktive humør. Vi vil sørge for, at du møder interessante mennesker til at udvide dit netværk.

Debatører:
Søren Winther Lundby (adm. direktør i New Europe, koordinator og redaktør Global Citizen, medlem af Socialdemokraterne)
Michael W. Hansen (Junior Chamber International i Århus, Executive Vice President)
James Pearson (AIESEC Århus, Lokaludvalg, formand)
Waleed Ahmed (administrerende direktør for Grønt Norge, iværksætter)
Debatten foregår på engelsk.

11. april: Pub Quiz
Kom med til quizaften i Baren, hvor du har mulighed for at få testet din paratviden af vores quizmaster.

13. april: DM/MA
Et lynkursus i hvad du egentlig kan tilbyde din kommende arbejdsgiver. Opfølgning på sidste uges arrangement om kompetenceafklaring.
Arrangementet er primært for dig, der deltog sidste gang. Mød jobkonsulent Kirsten Holm Madsen.

27. april: DM/MA
Et kursus i at forebygge og håndtere stress. Stress er kroppens svar på længerevarende overbelastning, og kan føre til, at vi bliver syge af det. Stressreaktioner forekommer ikke kun på arbejdsmarkedet, men også hos jobsøgende og blandt studerende - særligt i slutningen af uddannelsen og i forbindelse med specialeskrivning.
Lær tegnene på stress at kende og hør, hvad vi selv kan gøre for at forebygge, opdage og afhjælpe stressreaktioner. Mød konsulent Ole Grønne.

30. april: Dostojevskij-foredrag: Workshop om Dostojevskij - litteratur, eksistens og ideologi Program
kl. 10.45 Dostojevskij og hans samtid. Dostojevskijs historiske kontekst. Hans politiske, ideologiske og kulturhistoriske omgivelser i datidens Rusland. Ved Michael Frederiksen, ekstern lektor ved Afdeling for Østeuropastudier, Århus Universitet.
kl. 11.25 Dostojevskijs flerstemmighed. Den klassisk litterære del af seminaret. Behandler den såkaldte polyfoni i Dostojevskijs forfatterskab, som først beskrevet af den russiske litteraturhistoriker Bakhtin. Ved Ph.D. Tine Roesen, Århus Universitet, anmelder, oversætter, forfatter og redaktør af www.russisklitteratur.dk.
kl. 12.45 Kældermennesket som sindstilstand. Fra en psykologisk perspektiv vil begrebet kældermennesket behandles. Ved mag.art Flemming Houe, idehistorie, Århus Universitet.
kl. 13.40 Dostojevskij og Kierkegaard. Den filosofiske del af seminaret. Fokus er på de to forfatteres eksistentialisme med særligt fokus på kærligheden, syndsbegrebet og dæmonibegrebet. Ved Alex Fryszman, lektor i russisk ved Københavns Universitet.
kl. 15.00 Hvorfor bringe Dostojevskij i en nutidskontekst? Ved Rune David Grue, teaterinstruktør på bl.a. Forbrydelse og Straf og Idioten.

2. maj: Pub Quiz
Kom med til quizaften i Baren, hvor du har mulighed for at få testet din paratviden af vores quizmaster.

4. maj: Beat The Bosses
Har du en drøm om at blive Big Time erhvervsleder, tjene masser af penge og grine af alle konkurrenterne? Tør du udfordre dig selv, dine kammerater og hele det århusianske erhvervsliv til en kamp på penge og ære?
Er svaret ja, så find tre medsammensvorne til onsdag den 4. maj kl. 16-22, hvor der er dømt Business Fight Night i studenterhuset. Her får dit team mulighed for at banke hold fra erhvervslivet i et realistisk virksomhedsspil, hvor det team, der har tjent flest penge, når spillet er slut, har vundet.
I Fight Night spillet er du og dit team en virksomhed, som spiller i konkurrence med de øvrige teams. Virksomheden skal manøvrere i de økonomiske, personalemæssige og samfundsmæssige udfordringer, som moderne virksomheder arbejder under på et konkurrencepræget marked. Undervejs i spillet vil markedsvilkårene ændre sig, for eksempel i forbindelse med politiske beslutninger, ændringer i udbud og efterspørgsel, ligesom der kan forekomme strejker og lignende. Spillet hedder Reagens og bruges af uddannelsesinstitutioner og i virksomheder til teambuilding, ledertræning og øget forretningsforståelse.

5. maj: Jobcrawl
Er du studerende på en videregående uddannelse?
Er du begyndt at tænke på livet efter studiet?
Så tag med på jobcrawl, hvor en række spændende virksomheder står klar til at møde dig!
Vi har skiftet barerne ud med virksomheder og sender 6 forskellige busser med studerende på jobcrawl i det østjyske. Hver bus har sit eget faglige område - Økonomi, Kommunikation, It & teknologi, Design & arkitektur, Sundhed & velvære, Organisationer & offentlig administration.
Hør hvad virksomhederne kan tilbyde dig og opdag hvad du kan tilbyde dem!

11. maj: DM/MA
Dette arrangement er målrettet specialestuderende. I løbet af arrangementet vil vi berøre de forskellige etaper i et ansættelsesforløb - lige fra hvordan du forbereder dig til en jobsamtale, til hvad du skal bede om i løn og hvilke ting du skal være opmærksom på, som står - eller ikke står - i din kontrakt før du underskriver. Mød jurist Peter Høeg Juel Carton og jobkonsulent Kirsten Albæk Jensen

15. maj: Pub Quiz
Kom med til quizaften i Baren, hvor du har mulighed for at få testet din paratviden af vores quizmaster.

1. sept.: Festuge
Pia Struck - Kvinders Seksualitet. : Pia Struck har 20 års erfaring med seksualterapi, og i sit oplæg vil hun introducere nogle af de dynamiske kropsteknikker, hun underviser i, og som gennem træning kan gøre både mænd og kvinder multiorgastiske.
Pia Struck tager udgangspunkt i sine erfaringer fra mange års weekendkurser med kodeord som seksuel "healing", "empowerment" og "enrichment".
Hun har senest optrådt som kærlig coach for en gruppe unge mænd i TV2 Zulu-programmet "ZULU Love Camp" og i DR2 Tema-aften om Kussen. Pia Struck er pt. blandt verdens bedste til at kurere ikke-orgastiske kvinder. Underviser også mænd i ekstatisk seksualitet!

15. sept.: Valgaften
Alt efter politisk overbevisning kan du drikke gravøl eller sejrsskål i Studenterhuset på torsdag, den 15. september:  Vi viser valget som det skrider frem på DR, TV2 og DR2 fra kl. 20 i Caféen.

20. sept.: Candportalen.dk
Finpuds studieteknikken - kig forbi og få gode råd til, hvordan studielivet kan optimeres! Trænger dine studievaner til en justering, eller er du lige begyndt at studere og mangler et par råd til, hvordan du griber studielivet an?

22. sept.: Oplevelsesøkonomi
Kom og mød det aarhusianske erhversliv og udbyg dit netværk, når Studenterhus Aarhus i samarbejde med Erhverv Aarhus og Dansk Industri (DI) afholder et brobygningsevent mellem studerende og erhvervslivet torsdag d. 22. september kl. 16-20 i Stakladen.
Temaet er oplevelsesøkonomi, og eventet giver studerende og erhvervsfolk mulighed for sammen at idéudvikle på en legende og uformel måde, for til sidst at lære hinanden bedre at kende over en god middag.
Virksomhederne er på jagt efter gode idéer til videreudvikling af deres produkter, så dette er din chance for at dele ud af din viden og samtidig blive klogere på, hvordan virksomheder forholder sig til oplevelsesøkonomi i praksis!
Har dette skabt interesse, kan du tilmelde dig middagen senest d. 20/9 ved at skrive navn og e-mail til: mtj@studenterhusaarhus.dk
Arrangementet er gratis for studerende! Så kom og vær med til at skabe fremtidens oplevelsesøkonomi

29. sept.: DM
Dette kursus er gratis og for alle interessede.
Kurset byder på følgende punkter:

  • Strategi, marked og økonomi.
  • Markedets dynamikker.
  • Hvordan tænker og handler kunder og konkurrenter?
  • Kundepsykologi, marketing og distribution.
  • Hvor kommer pengene fra og hvordan administreres de?
  • Regnskab og budget.
  • Ejerskab og finansiering.

5. okt.: Klimacafé
Grønt AU afholder KlimaCafé i Studenterhus Aarhus. KlimaCaféerne har det formål at sprede viden om klimaudfordringen og løsninger herpå. Onsdag den 5. oktober kommer Kåre Albrechtsen, sekretariatschef i Naturstyrelsen, og gør status over det grønne danmark samt fortæller noget om hans arbejde med etablering af vindmøller og biogasanlæg. Der vil efterfølgende være ca. en times spørgetid.

6. okt.: Studenterkredsen
I deres grundessens handler moderne politiske diskussioner om det rette svar på basale moralske spørgsmål. Er vi forpligtede overfor dem, der er svagere end os selv? Hvordan bør vi reagere overfor dem, der bryder reglerne? Og hvordan skal fællesskabets grænser defineres? Disse problemstillinger er ikke nye, men indeholder elementer som vi som art har stået over for i hundredtusinde af år. Mennesket er som allerede Aristoteles påpegede et politisk dyr af natur. Men samtidig udspiller moderne politik sig i en radikalt anden kontekst end den kontekst, som vores forfædre levede i. Vores politiske instinkter et selekteret til at håndtere politiske problemstillinger i små grupper. I dag lever vi i store abstrakte samfund, hvor vi skal forholde os til et utal af personer, som vi ikke kender og aldrig kommer til at møde. Budskabet fra evolutionspsykologien er således, at moderne mennesker forholder sig til massepolitik med instinkter, der er tilpasset et liv i smågrupper. Denne indsigt har vigtige konsekvenser på en række politiske områder såsom kriminalitet og straf og omfordeling.

11. okt.: Karrierekreds: Om ansættelse og jobsamtale
Hvordan forbereder man sig til en jobsamtale? Og hvordan gør man det bedst mulige indtryk til samtalen? Og hvad lægger arbejdsgiverne vægt på, når de kigger i bunken af ansøgninger.
Dagens første oplægsholder er konsulent Peter Kjærsig fra Akademikernes A-Kasse, som guider dig igennem jobsamtalens do and don't. Arrangementet rundes af med et oplæg af kommunikationsrådgiver Jens Hanøy Flensted-Jensen fra Regionshospitalet Randers-Grenå, som vil fortælle om sine oplevelser med nyuddannelse ansøgere.

13. okt.: Studenterkredsen
Den nye salmebog har skabt en forøget interesse for den nyere salmedigtning. Ikke bare for de salmer, der kom med i salmebogen, men også for de principielle spørgsmål omkring en fortsat fornyelse af traditionen. Hvad er en salme? Hvordan kan man forny en så gammel genre, og er det overhovedet muligt og nødvendigt at skrive salmer i dag?
Blandt de nyere salmedigtere er også Lisbeth Smedegaard Andersen, der med udgangspunkt i egne salmer vil fortælle om at skrive salmer i dag og redegøre for tanker bag det billedsprog, en ændret omverden må kalde på.

14. okt.: Kulturnat
Forskere fra en række forskellige fag stiller op og fortæller om deres interesse og forskning i den antikke oldtid med udgangspunkt i bogen Antikkens Verden, som udkommer i november.
Kom og hør små miniforedrag a 10-15 minutters varighed rundt om i Antikmuseet på Aarhus Universitet mellem 16:30 og 18:30.
Ole Sonne - Tabast og hvad mumier fortæller om oldtidens sygdomme
Erik Ostenfeld - Hvad sagde Platon?
Anders Klostergaard - Køns og seksualitetsforståelse i den antikke verden
Jakob Engberg - Accept, tolerance, kritik og forfølgelse: romerne og de fremmedes religiøsitet
Svend Erik Mathiesen - Græsk filosofi i romersk religion
Vinnie Nørskov - Romernes passion for græsk kunst
Ole Sonne - Asklepios og de andre lægeguder i antikkens Grækenland

25. okt.: Candportalen.dk
Hvor finder du et relevant studiejob, og hvordan får du fat i det?
Studiejob er et kæmpe plus på cv'et, og kan være det første spadestik til at opbygge din karriere.
Jobkonsulenter og studerende med studiejob deler deres viden og erfaringer med dig, og vil efterfølgende stå til rådighed for dine spørgsmål.
Der vil bl.a. blive talt om strategier for at søge studiejob, hvad du skal forvente i løn og hvordan du skal forholde dig til en ansættelseskontrakt.
Arrangementet er både for dig, der skal til at finde dit første studiejob og for dig, der er klar til et job med nye udfordringer.

26. okt.: Karrierekreds: Om mundtlig præsentationsteknik
Hvordan forbereder man sig til en jobsamtale? Og hvordan gør man det bedst mulige indtryk til samtalen?
Dagens oplægsholder er udviklingskonsulent og ph.d.-studerende Linda Greve fra AU Centre for Entrepreneurship and Innovation, som giver dig konkrete redskaber til at forbedre din mundtlige præsentationsteknik og guider dig igennem jobsamtalens do and don't.
Arrangementet er en del af forløbene Karrierekreds Kulturformidling og Karrierekreds Undersøgelsesdesign for studerende ved Faculty of Arts.

1. nov.: Candportalen.dk
Der er ikke én rigtig måde at skrive cv og ansøgning på, men der er mange forkerte.
Vores jobkonsulent giver gode råde til dit cv - hvad skal med, hvad bør udelades og hvad skal stå i ansøgningen. Se konkrete eksempler på hvordan forskellige typer cv'er kan opbygges og på hvordan en motiveret ansøgning kan se ud.

2. nov.: Klimacafé
KlimaCaféerne har det formål at sprede viden om klimaudfordringen og løsninger herpå. Onsdag den 2. november kl. 16.30 til 18.00 kommer Bo Rohde Jensen, civilingeniør ved Vestas, og fortæller om fremtiden for vindmøller og udviklingen af grøn teknologi. Der vil efterfølgende være ca. en times spørgetid.

8. nov.: Candportalen.dk
Dette arrangement er målrettet specialestuderende.
Til dette arrangement ser vi på og arbejder med forskellige genveje og muligheder, der kan få dig ud på arbejdsmarkedet. For hvis den traditionelle jobsøgning ikke lykkes, er der alligevel muligheder for at få erfaring eller en fod indenfor på det område, hvor du gerne vil arbejde.
Kom og få en afklaring af, hvad der kan lade sig gøre, så du kan bruge værktøjerne optimalt og speede den proces, der skal føre dig ud i drømmejobbet.

Vi kommer bl.a. til at tale om:

  • Virksomhedspraktik
  • Ansættelse med løntilskud
  • Free-lance-ansættelser
  • Deltidsarbejde
  • videnpilotordningen
  • Kurser og opkvalificering
  • Frivilligt arbejde

10. nov.: Studenterkredsen
"Dansk litteratur er hypnotiseret af Herman Bang", sagde Hans Otto Jørgensen i anledning af Bangs 150-års dag. Det er der mange gode grunde til: hans forfatterskab er i alle henseender nybrydende, og hans stadige eksperimenter med romanens former placerer ham som en foregangsmand i den europæiske romans historie. Hans livtag med datidens nationalisme og sensibilitet for de europæiske udviklingsprocesser op mod første Verdenskrig vil stå i centrum for dette foredrag, der især vil handle om 1864, nationalisme og europæisk udsyn, men også om apokalyptiske undergangsvisioner i begyndelsen af det tyvende århundrede. Herman Bang var modernitetens første hovedforfatter i Danmark.

17. nov.: Studenterkredsen
Befrielsesteologien blev i mange år forbundet med venstreorienteret kamp i Latinamerika mod regionens militærjuntaer, og den forsvandt fra den teologiske dagsorden med Berlin-murens fald i 1989. I dag er der opstået en ny form for demokratisk befrielsesteologi i Israel/Palæstina blandt kristne palæstinensere i Jerusalem og Betlehem. Den er udtryk for en eksistentiel overlevelseskamp i et område, der i det 20. århundrede har været vidne til krig i gennemsnit hvert tiende år, og når der ikke har været krig, har der været våbenhvile, men aldrig fred.
Peter Lodberg forsvarede i efteråret 2010 sin disputats "Tro og magt i Det Hellige Land. Palæstinensisk teologi og kirke i et transformationssamfund efter 1967." Afhandlingen undersøger de palæstinensiske kristnes bidrag til den politiske udvikling i Israel/Palæstina og peger på en række vanskeligheder med at formulere en selvstændig teologisk position mellem jødedom og islam midt i en politisk konflikt, der har rødder langt tilbage i historien.

21. nov.: EU
Vil du gerne være med at sætte dit præg på det danske EU formandskab foråret 2012? Her kan du være med til at debattere og diskutere de punkter, som du finder relevante for det danske EU formandskab, eller bare være med på en lytter sammen med de forskellige ungdomspartier (Radikal Ungdom, Venstre Ungdom, SF Ungdom og Dansk Socialdemokratisk Ungdom). Der er intet krav for at deltage, så kom frisk og lad dig inspirere eller lad os høre din mening.
Begge debatarrangementer vil blive nedfældet i en erklæring, sammen med de andre debatter på landsplan, og inden udgangen af år 2011 vil EUD landsforening i samarbejde med lokalforeningerne overrække Erklæringen "Ungdommens Prioriteter For Det Danske EU Formandskab" til regeringen. Erklæringen er resultatet af forhandlinger imellem Radikal Ungdom, Venstre Ungdom, SF Ungdom og Dansk Socialdemokratisk Ungdom, samt ovenstående debatarrangementer med Europæisk Ungdom som initiativtager. Erklæringen indeholder en række punkter om, hvad ungdommen mener er vigtigt at sætte på dagsorden under det danske EU formandskab. Håbet er, at den danske ungdom også får lov at blive hørt, og får lov at sætte sit præg på det danske EU formandskab i 2012.

22. nov.: Candportalen.dk
Det er ikke nok at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Det gælder også om at sige det rigtige til de rigtige mennesker.
Før du går på messe, må du gøre dig klart, hvad du vil have ud af dagen, og lægge en strategi for hvordan du når dine mål.
Vores jobkonsulent giver dig gode råd, inspiration og redskaber til, hvordan du griber en messe an.

30. nov.: EU
Vil du gerne være med at sætte dit præg på det danske EU formandskab foråret 2012? Her kan du være med til at debattere og diskutere de punkter, som du finder relevante for det danske EU formandskab, eller bare være med på en lytter sammen med de forskellige ungdomspartier (Radikal Ungdom, Venstre Ungdom, SF Ungdom og Dansk Socialdemokratisk Ungdom). Der er intet krav for at deltage, så kom frisk og lad dig inspirere eller lad os høre din mening.
Begge debatarrangementer vil blive nedfældet i en erklæring, sammen med de andre debatter på landsplan, og inden udgangen af år 2011 vil EUD landsforening i samarbejde med lokalforeningerne overrække Erklæringen "Ungdommens Prioriteter For Det Danske EU Formandskab" til regeringen. Erklæringen er resultatet af forhandlinger imellem Radikal Ungdom, Venstre Ungdom, SF Ungdom og Dansk Socialdemokratisk Ungdom, samt ovenstående debatarrangementer med Europæisk Ungdom som initiativtager. Erklæringen indeholder en række punkter om, hvad ungdommen mener er vigtigt at sætte på dagsorden under det danske EU formandskab. Håbet er, at den danske ungdom også får lov at blive hørt, og får lov at sætte sit præg på det danske EU formandskab i 2012.

6. dec.: Candportalen.dk
Dette arrangement er målrettet specialestuderende.
I løbet af arrangementet vil vi berøre de forskellige etaper i et ansættelsesforløb - lige fra hvordan du forbereder dig til en jobsamtale, til hvad du skal bede om i løn og hvilke ting du skal være opmærksom på, der står - eller ikke står - i din kontrakt før du underskiver.

Til toppen