Små arrangementer

20. juni kl. 17.00:
i Vester Alle 8, Aarhus C: Adylsdebat om Fort Europa:
EU forhandler fælles asylpolitik her i 2012. Hvordan fungerer asylpolitikken, hvordan ser fremtiden ud og hvad er Danmarks rolle? Debat mellem Dorte Smed fra Dansk Flygtningehjælp og professor Jens Vedsted-Hansen.
Pris 50 kr. inkl. kaffe (20 kr. for studerende)
Arr. DEO i samarbejde med Information, Levende Hav, rØst, Frit Forum og Dansk Flygtningehjælp.
www.deo.dk

23. sept. kl. 11.00:
Det gamle Gasværk, Byleddet 2C, Brabrand:
Jørgen Lasgaard: Fra Kingo til U2.
I forbindelse med Brabrand Kulturuge 2012, der løber fra den 14. til den 23. september 2012, er foreningerne, der holder til på Gasværket, gået sammen om at holde et tværgående kulturarrangement - Kultur på Tværs - der skal foregå i de 2 sidste dag i kulturugen.
Jørgen Lasgaard tidligere præst ved Gjellerup Kirke og nuværende Korshærspræst og præst ved Sct. Pauls Kirkesogn, fortæller om inspirationen i musikken fra de tidligere store salmedigtere og til nutidens popidoler med med de provokerende tekster og den medrivende musik.
Jørgen Lasgaard er stor fan af U2 og har brugt deres musik og tekster som medie og inspiration.

23. sept. kl. 12.00:
Det gamle Gasværk, Byleddet 2C, Brabrand:
Morten Grunwald: Skuespilkunst.
I forbindelse med Brabrand Kulturuge 2012, der løber fra den 14. til den 23. september 2012, er foreningerne, der holder til på Gasværket, gået sammen om at holde et tværgående kulturarrangement - Kultur på Tværs - der skal foregå i de 2 sidste dag i kulturugen.
Morten Grunwald, dansk teaterleder af blandt andet Bristol Teatret, Betty Nansen Teatret og sidst Østre Gasværk, derudover sceneinstruktør og kendt og elsket skuespiller i utallige danske film.
Sune T. Sørensen, er leder af Filurens Skole for Teater og Dans og underviser på Filurens talentlinje og har startet sin interesse for teater i teaterforeningen Vester Gasværk der holder til på Gasværket.
Den erfarne Morten Grunwald og den unge, der er godt på vej Sune T. Sørensen, samtaler og spiller op til debat om vilkårene for dansk skuespilkunst og mulighederne for aktørerne i den danske teaterverden.

30. sept. kl. 15.00:
Godsbanens Foyer, Skovgaardsgade 3-5:
International oversætterdag.
Den Internationale Oversætterdag blev indstiftet af Unesco for at synliggøre oversætterfaget.
Dagen bliver markeret
mange steder rundt om i verden, og nu også i Aarhus. Medlemmer af Dansk Oversætterforbund i Aarhus afholder i samarbejde med Aarhus Litteraturcenter et debatarrangement søndag d. 30.september kl. 15-17.30, hvor fem oversættere vil debattere og gøre opmærksom på oversætternes betydning i en globaliseret verden og fortælle om forskellige aspekter af kunsten at oversætte skønlitterære værker og dramatik.
På programmet er: Mette Holm, som har oversat store dele af Haruki Murakamis forfatterskab til dansk. Desuden Kjeld Bjørnager, Kirsten Nielsen, Bente Kastberg og Helle Thomsen Dalgaard.

2. okt. kl. 18.00:
Bora Bora, Valdemarsgade 1, Aarhus C:
Niels Krause-Kjær: Politik på Speed

Niels Krause-Kjær, journalist, forfatter, radiovært, tidl. spindoktor mm., holder foredrag med titlen "Politik på Speed". Et foredrag om magt og medier, om den evige valgkamp og om, hvorfor politikerne sjældent mener, 'at der er noget at komme efter', selv om alle ved, at der er masser at komme efter.
Foredraget arrangeres i anledning af teaterforestillingen COVER UP (opføres på Bora Bora d. 25.sept - 4. oktober 2012). COVER UP er en fræk og humoristisk forestilling om røgslør, dækhistorier, medier og manipulation - en skæv og underfundig kommentar til dagens iscenesættelses-kultur.
Mens Niels Krause-Kjærs "insiderberetning" giver et sjældent indblik i dagens realpolitiske medievirkelighed, griber teaterforestilllingen temaet an med alle kunstens virkemidler! Det er denne kobling af teatret med virkeligheden, som giver arrangementet både kant og bredde. Velkommen til en helaftensoplevelse ud over det sædvanlige!
Arrangementet er åbent for alle. En billet til forestillingen Cover up giver gratis adgangtil foredraget med Niels Krause-Kjær. Det er også muligt at købe billet til foredraget alene. For mere information og billetreservation: www.bora-bora.dk
Foredraget har en varighed af 45 minutter og afholdes i Store Sal på Bora Bora.
Arr.: Kassandra Production i samarbejde med Bora-Bora og FO-Aarhus.

25. okt. kl. 19.30:
Det gamle Gasværk, Byledet 2C, Brabrand:
Ole Michelsen: Den værste sorg.
Det vi frygter mest er at miste det vi elsker højest - vores børn. Ole Michelsen fortæller om hvordan han som far sad og kiggede på kisten, og sagde til sig selv: "Det var jo mig, der skulle ligge deroppe, og Trine skulle sidde her på min plads."
Ole Michelsen fortæller om Trine og deres sidste tid sammen. Denne tid blev en stor og stærk oplevelse, som blev langt mindre skræmmende, end han havde forestillet sig. De talte ikke meget om døden. De nød samværet og vennerne. Det blev en god og varm tid.
Foredraget er arrangeret i samarbejde med Brabrand Menighedsråd og foregår i Det Gamle Gasværk, Byleddet 2C, Brabrand