Studenterhus Aarhus

7. februar kl. 19.00: Indblik: Oplæg ved Tina Thode Hougaard

Giver de sociale medier os et nyt sprog? De sociale medier påvirker vores sprog, fordi de påvirker måden, vi bruger sproget på. Nogle typer sprogbrug bliver begrænset, andre befordret. Vi interagerer ved hjælp af hashtags, emojis og andre typer visualitet, og vi skriver og staver anderledes end tidligere. Vi udvikler medialekter. Måske er der ligefrem tale om en ny type skriftlighed og et interaktionelt paradigme.

Pris: Gratis

 

4. april kl. 19.00: Indblik: Dark tourism - Er tidsrejser altid farefulde?

Hvordan kan det være, at vi opsøger dystre, historiske begivenheder på museer? Hvorfor lokker attraktioner som koncentrationslejren Auschwitz turister til? I dette foredrag vil Britta T. Knudsen præsentere kulturarvsturismens potentialer gennem en række cases, som hun har arbejdet med de senere år - både lokalt og globalt. Dark tourism handler om turisme til ’åsteder’ og ’urscener’ for dødelige begivenheder med temaer som kolonialisme, nazisme, kommunisme og terrorisme.

Britta T. Knudsen vil diskutere, hvordan og hvornår turisme kan være en socio-kulturel forandrende kraft, hvor man ser historiens rædsler i øjnene og lærer af dem. Så kom og få indblik i menneskets fascination af dark tourism i Studiecaféen! Dørene åbner kl. 19, og foredraget afholdes kl. 19.30. Det er gratis og alle er velkomne. Både medlemmer af Studenterhuset og ikke-medlemmer!

Gratis.

 

2. maj kl. 19.00: Indblik: Fællesskab og grænser – Hvornår er man dansk?

Muhammedtegninger og ytringsfrihed, svinekød, Danmarkskanon, kvindesvømning, integrationsydelse og indfødsretsprøve. Debatten om hvem der er dansk, og hvad det i det hele taget vil sige, er stærkt betændt i disse år.

Sammen med Kristina Bakkær Simonsen træder vi i dette foredrag et skridt tilbage og ser nærmere på den nationale identitet som et fænomen. Vi dykker ned i hvordan nationalidentitet er med til at skabe både fællesskab og grænser. Undervejs præsenterer Kristina Bakkær Simonsen resultater fra sin forskning i indvandreres muligheder for at føle sig som en del af deres værtsnation.

Så kom og få indblik i integrationens mysterier i hyggelige omgivelser i Studiecaféen.

Det er gratis og alle er velkomne, både medlemmer af Studenterhuset og ikke-medlemmer!

Gratis.

 

 

Facebook: https://www.facebook.com/events/1990753654518600/

Hjemmeside: https://studenterhusaarhus.dk/kalender/event/indblik-faelleskab-og-graenser-hvornaar-er-man-dansk?Action=1&M=NewsV2&PID=105