Nicolai (medlemsblad)
FO-Aarhus' blad Nicolai begyndte at udkomme i 1993. De første par
numre hed dog SEVERIN, men begge navne er inspireret af samme
person, nemlig Nicolai Frederik Severin Grundtvig, som er dansk
folkeoplysnings "fader".
Nicolai er et medlemsblad for alle dem, der har gået eller går
på FO-Aarhus' aftenskolehold. I bladet er der artikler om aktuelle
emner inden for undervisning og folkeoplysning, artikler om
FO-Aarhus, f.eks. om historie, arbejdsområder uden for aftenskolen,
fremtidsønsker og holdninger til f.eks. ny lovgivning. Herudover er
der lidt om aktuelle aftenskolehold og ekstra tilbud, f.eks.
teaterforestillinger for børn og forældre, grillaften med økologisk
mad, arrangement i musikhuset.
Idéen med Nicolai er at fastholde kontakten til vores
aftenskoleelever, også når de er færdige med undervisningen, og
samtidig er det vores håb at kunne skabe nogle tværgående kontakter
mellem de forskellige aftenskolehold.
Ønsker du at modtage bladet med posten, kan du sende dit navn og
din adresse til nedenstående mail.
nicolai@fo-aarhus.dk
Læs mere om tidligere udkomne
blade på Nikolai hjemmeside her