FO-Aarhus er en del af det landsdækkende folkeoplysningsforbund
NETOP, som er stiftet af Det radikale Venstre og har hovedsæde i
København
NETOP - Netværk for Oplysning
NETOP består af cirka 200 lokale folkeoplysende foreninger. De
laver en masse forskellige slags aktiviteter inden for
folkeoplysningen - både på weekend-, dag- og aftenkurser. Udbuddet
af fag er meget bredt, men et af vores hjertebørn er det
traditionelle håndværk. Og så er vi meget interesseret i det
samfund, der omgiver os - lokalt, nationalt og
internationalt.
Ikke kun aftenskole
Udover den traditionelle aftenskoleundervisning arbejder
vi med projekter inden for: voksenundervisning,
specialundervisning, integration af indvandrere og flygtninge,
daghøjskoler og oplysningskampagner - selvstændigt og i samarbejde
med andre.
NETOP arbejder også internationalt. Vi deltager i lokale projekter
og samarbejder med organisationer i Norden om folkeoplysning og
voksenundervisning.
NETOPs formål (fra vedtægterne)
"Netværk for Oplysning vil med udgangspunkt i formål og
værdigrundlag gennemføre folkeoplysning inden for almene,
bæredygtige, økonomiske, sociale, kulturelle, og håndværksmæssige
emner.
Netværk for Oplysning vil fremme og udvikle dansk husflid og dansk
identitet samt bevare og videregive husflidens kulturelle
værdier.
Netværk for Oplysning arbejder på grundlag af og ønsker at fremme
FN's idealer om fred, tolerance, mellemfolkelig forståelse og
internationalt samarbejde.
Netværk for Oplysning vil fremme et aktivt medborgerskab ved:
- Styrkelse af den enkeltes evne og lyst til at tage ansvar for
eget liv
- Styrkelse af muligheder for at indgå i meningsfyldte
fællesskaber
- Tilskyndelse til aktiv og engageret deltagelse i
samfundslivet
- Forøgelse af den enkeltes almene og faglige indsigt og
færdigheder"
NETOPs mission
NETOP værner om folkeoplysningens frihedsværdier. NETOP arbejder
individ- og samfundsengageret for mere og bedre folkeoplysning
nationalt og internationalt.
NETOP arbejder for en rummelig folkeoplysning, hvor borgeren på
et frivilligt grundlag kan:
- udvikle sig og udfolde sit potentiale
- styrke sine kompetencer og opnå kvalificering både fagligt og
menneskeligt
- eksperimentere og lære af sine erfaringer
- give og modtage udfordringer.
NETOPs sekretariat sætter foreningerne i centrum og leverer
professionel og nærværende service i øjenhøjde.
NETOPs vision
NETOP vil være et dynamisk, udviklingsorienteret
oplysningsforbund, hvor sekretariatet leverer den bedste service
med udgangspunkt i foreningernes behov og fremtidens
udfordringer.
- NETOP vil udvikle folkeoplysningen med fokus på det hele
menneske.
- NETOP vil være førende inden for det kreative håndværksmæssige
område og udvikle en faglig profil inden for andre fagområder.
- NETOP vil være en attraktiv samarbejdspartner og udgøre et
attraktivt netværk for medlemsforeningerne.
- NETOP vil bestå af foreninger, der udstråler og tilstræber
kvalitet på alle niveauer.
NETOPs værdier
- Kvalitet
- Samarbejde
- Nytænkning
Læs mere om NETOP på deres egen hjemmeside www.netoplysning.dk.