FO-Aarhus er gået over til IP-telefoni, hvor
telefon og IT er smeltet sammen. Derfor har vi nu fået mulighed for
at tilbyde vores assistance som Call Center (telefonpassere) til
andre firmaer. Ring og hør nærmere om muligheden hos skoleleder
Torben Dreier, 87 46 45 31.
Lidt information om den nyt IP-telefoni:
Voice over IP (VoIP), og dermed
datatransmissionslinier og Internet, vil gradvist overtage det
nuværende telefonsystem og dets kobberledninger. VoIP vil overtage
samtalerne og tilbyde en lang række nye muligheder.
Den primære drivkraft for VoIP er den fælles
platform for telefoni og data, hvor al kommunikation er baseret på
fælles standarder. Med VoIP smelter to kommunikationssystemer
sammen, og giver en række forenklinger og besparelser. Først og
fremmest lettere vedligehold, fordi der fremover kun vil være ét
system at vedligeholde.
En drivkraft bag VoIP er fordelene i
forbindelse med kommunikation mellem virksomhedens hovedkontor og
dens filialer, samt mellem virksomheden og de ansatte der arbejder
hjemme. Med VoIP vil kommunikationen her foregå hurtigt, effektivt
og til lav takst på Internettet.

Kundebetjeningen vil i mange tilfælde kunne
forbedres væsentligt ved hjælp af IP telefoni. En medarbejder i et
Call-Center vil f.eks. have alle oplysninger foran sig på sin
kombinerede PC og telefon. Og man vil snart se, at kunderne
"ringer" til en medarbejder i Call-Centret, blot ved at klikke med
musen på "Click to call" på et website, når kunden ønsker
information, han umiddelbart ikke kan finde på sitet.