+ 60 Pletskud

12. Apr 2012

Fotoudstilling med præmiering d. 19. april. Stem på din favorit i Café Nicolai

FO-Aarhus' to billedbehandlingshold for seniorer afslutter forårssæsonen med at udstille deres Pletskud i Café Nicolai, FO-byen. Udstillingen hænger i caféen fra mandag d. 16. april til torsdag d. 19. april. Den 19. april kommer journalist Gitte Dam, tidl. TV2 Østjylland og fortæller om sine erfaringer med billeder, inden det afsløres, hvem der præmieres for de tre bedste billeder. Hvis man er interesseret i at være med, er det en god idé at møde op i caféen ved 12.30-tiden d. 19. april.