Århus Stiftstidendes arrangementer

12. jan 2018

Arrangementer lavet i samarbejde mellem Århus Stiftstidende og FO-Aarhus.

31. jan. kl. 19-21.00 i Stiften Loungen: Bornholm - Inspirationsaften

Om de spændende rejser til Bornholm, som Århus Stiftstidende tilbyder! Det bedste af det hele er, at du nu kan flyve direkte til Bornholm, og derved kan du spare kostbar rejsetid, så du får det meste ud af din rejse. Afgange fra både Billund, Karup og Odense Lufthavn.

En spændende aften, hvor man hører mere om rejserne samt får smagsprøver på produkter fra Bornholm. Priser Fordelspris 0 kr. // Normalpris 50 kr.

I samarbejde med ”Bornholmmedfly.dk”

 

7. febr. kl. 19-21.00 i Stifren Loungen: Debat om de østjyske medier i 2022

Denne debataften tager fat i følgende spørgsmål: Har vi de lokale og regionale medier, vi gerne vil have her i Østjylland? Er de i det hele taget lokale? Og hvordan skal de udvikle sig i et medielandskab i rivende udvikling, hvis de skal være vedkommende om fem år?

Kom og vær med når Danmarks Journalistforbund, Århus Stiftstidende og Et spadestik dybere inviterer til en spændende debataften. Og som abonnent af avisen, kan du komme gratis med til arrangementet.

19.00 - 19.05: Velkommen v. Lars Werge og Jan Schoubye

19.05 - 19.10: Intro v. moderator

19:10 - 19.40: Peter From Jacobsen, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX), præsenterer konklusionerne fra rapporten.

19:40 - 20.00 Panel-debat.

20.00 - 20.10 Pause.

20.10- 20.55. Debat og spørgsmål til panelet.

20.55 - 21.00. Afrundede runde i panelet.

 

Har vi de lokale og regionale medier, vi gerne vil have her i Østjylland? Er de i det hele taget lokale? Og hvordan skal de udvikle sig i et medielandskab i rivende udvikling, hvis de skal være vedkommende om fem år?

Kom og vær med når Danmarks Journalistforbund, Aarhus Stiftstidende og Et spadestik dybere inviterer til debat den 16. maj fra 19 - 21 i FO-huset i Aarhus.

Her kan du udfordre og stille spørgsmål til chefer fra de østjyske medier, når de diskuterer den østjyske presses tilstand og udvikling. Det gør de med afsæt den nye rapport "Lokal- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder".

Den nye rapport rummer konklusioner, der utvivlsomt udfordrer mediecheferne.

Den er lavet af Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, og giver et generelt billede af de lokale og regionale mediers tilstand i Danmark. Selvom rapporten således ikke fokuserer specifikt på Østjylland, bruger vi dens konklusioner som springbrædt til en debat om de lokale og regionale østjyske mediers indhold lige nu - og til en diskussion om, hvordan de skal udvikle sig for fortsat at være vedkommende.

Link til rapporterne:

http://slks.dk/presse-nyt/2017/saadan-er-tilstanden-hos-de-lokale-medier/

 

Overordnet resume af rapporterne:

I får her også resume af en anden ny rapport af DMJX: Mediefusioners effekter på lokal- og regionalmediers strategi og indhold” De to rapporter belyser tilstanden i de lokale og regionale nyhedsmedier og fremhæver blandt andet, at:

• Journalister og redaktører på lokal- og regionalmedier har et professionelt og interessebåret engagement for de lokalområder, de bor og arbejder i.

• Kun halvdelen af de lokale og regionale mediers nyheder handler specifikt om de lokale områder eller regionen. Den anden halvdel af nyhederne har enten et nationalt fokus på Danmark eller intet geografisk fokus.

• De lokale og regionale medier informerer først og fremmest om begivenheder eller hændelser. De har en kuratorrolle og sorterer, hvilke begivenheder i lokalområdet, som skal præsenteres som nyheder.

• Der er en positiv sammenhæng mellem borgernes interesse for lokale nyheder, deres lokale tilhørsforhold og lokale engagement.

• Mange borgere ønsker en kritisk gravende lokaljournalistik, men dagsordenssættende, kritisk undersøgende journalistik er stort set fraværende i de lokale nyheder.

• Lokaljournalisterne har efter fusionen ændret dækningen af de i undersøgelsen udvalgte områder, når det gælder nyhedernes geografiske fokus, emner og favoriseringer.

• Der er blevet større forskel på, hvordan medierne dækker fusionscentret og de mere fusionsperifere lokalområder.

• Mediefusioner og en større medieorganisation kan have utilsigtede konsekvenser for den journalistiske dækning af lokalområderne.

 

Fakta om rapporterne:

Rapporterne er udarbejdet af Danmarks Medie- og Journalisthøjskole som en del af Slots- og Kulturstyrelsens ”Rapportering om mediernes udvikling i Danmark”, der offentliggør faktuel viden om danskernes mediebrug, mediernes indhold og mediebranchens udvikling og vilkår.

Priser Fordelspris 0 kr. // Normalpris: 50 kr. Prisen er inklusiv billet, kaffe og kage.

 

Arrangementerne støttes af FO-Aarhus' debatpulje.