Move'n Act

11. jun 2018

Teaterskolen Move’n Act tilbyder nu – i samarbejde med FO-Aarhus – muligheden for at søge stipendie på Uddannelse i Scenekunst.

Gå på Teaterskolen Move’n Act næsten gratis!

Til dig, der virkelig vil – men ikke har råd.

Teaterskolen Move’n Act tilbyder nu – i samarbejde med FO-Aarhus – muligheden for at søge stipendie på Uddannelse i Scenekunst. 

Stipendiet giver adgang til 9 ugers-forløbet Skuespil fra Start, med start 13. august 2018. Efter forløbet er der mulighed for at fortsætte på normale vilkår. 

Stipendiet uddeles til ansøgere, som skolen finder særligt motiverede og egnede til at gennemgå undervisningen – og som er ”værdigt trængende”, dvs. ikke ser sig i stand til at betale skolepengene af egen lomme. Vi gør i den forbindelse opmærksom på, at uddannelse hos os ikke er SU-berettiget. De fleste af vores elever har således job i deres fritid. 

Stipendierne tildeles i henhold til en skriftlig ansøgning samt en optagelsesprøve. Ansøgningen skal redegøre for:

  • Dine tidligere erfaringer indenfor scenekunst
  • Dine mål med at starte på uddannelsen
  • Din økonomiske situation, der berettiger dig til at modtage et stipendie.
  • Din sundhedstilstand. Har du lidelser, som kan have indflydelse på din dagligdag på skolen? Tager du medicin i den forbindelse? 

Forløbet Skuespil fra Start koster normalt 15.000 kr. Ved en eventuel tildeling afkræves et administrationsgebyr på kr. 1.000,- 

Stipendierne er forbeholdt nye ansøgere.

Ansøgninger behandles løbende. Antallet af pladser er begrænset, så det er først til mølle.

Ansøgningen sendes til teaterskolen@movenact.dk

For yderligere information, ring til 60 75 96 36