Performing Arts Platform

05. dec 2019

Performing Arts Platform arrangerer bl.a. kultursalonger og miniseminar med støtte fra FO-Aarhus' debatpulje.

11. jan. kl. 16-18.30: Kultursalon: Ar på Sjælen.

- hos Performing Arts Platform, Valdemarsgade 1G, 8000 Aarhus C.

Vi sætter fokus på psykisk vold og dens bagvedliggende mekanismer. I et uhøjtideligt miks af foredrag og dialog, ruster vi dig til bedre at kunne spotte og håndtere psykisk vold, hvis/når du møder den – i hjemmet, på arbejdspladsen, hos naboen...

Arrangementet er åbent for alle (fra 16 år op). Gratis adgang - men tilmelding nødvendig.

Kultursalon: Ar på Sjælen arrangeres i forbindelse med Kassandra Productions kommende teaterforestilling THE SOUL CATCHER, der kan opleves på teater Bora Bora d. 21.-25. januar 2020. https://bora-bora.dk/forestilling/the-soul-catcher

THE SOUL CATCHER er en visuel, forførende og dybt forstyrrende teaterperformance om narcissisme, manipulation, kontrol og magt. Forestillingen baserer sig på egne oplevelser, research og dialog med fagfolk og ofre for psykisk vold.

Kom og vær med, når vi åbner op for dette vigtige emne med et line-up af kompetente oplægsholdere.

 

Oplæg ved:

- Signe M. Hegestand, Aut. Psykolog, Psykoterapeut, forfatter, foredragsholder og TedxSpeaker: Om narcissisme og psykisk vold i parforhold. https://www.hegestand.dk

- Jon Wegener, Kognitiv Neuroscientist og Associate Professor ved CBS: Om traumatiske bindinger i voldelige relationer. http://www.cogency.dk

- Mette Thyghøj, psykoterapeut, projektleder og gruppeterapeut fra Lev uden vold: Om konsekvenser, krisehjælp og efterværn. https://levudenvold.dk/

- Annika B. Lewis, performancekunstner, iscenesætter og kunstnerisk leder af Kassandra Production er vært for Kultursalonen, og vil også give et indblik i arbejdet med THE SOUL CATCHER.

 

 

11. marts: Miniseminar: "Retten til Kunst - for alle" - hvad indebærer dette, hvordan arbejder vi med diversitet og inklusion i kunsten, hvilke magtstrukturer er på spil ....

Nærmere info følger, når vi nærmer os datoen.

 

http://theplatform.dk/da/forside/