Social Juicestice og Frontløberne

27. nov 2019

Samtalesaloner i Det 3. Rum hos Frontløberne i Jægergårdsgade 154C.

Onsdag 26. feb. kl. 17.00: Mica Oh: Anti-racisme og intersektionel feminisme

Onsdag 25. mar. kl. 17.00: Kathrine bag KKM: Krænkelseskulturelle Memes: Digital aktivisme

Onsdag 29. april kl. 17.00:  Amalie Have: Samtykkelovgivning og voldtægts-kultur

Onsdag 27. maj kl. 17.00: Bianca fra TiD (Transpersoner i Danmark): Et liv som transperson – mellem kønnene på godt og ondt

Onsdag 24. juni kl. 17.00:  Fed Front: Tykaktivisme: fatties against fascism

Social Juicestice er et fællesskab for alle som har lyst til at tale om livet, samfundet, politik, eksistens, identitet og alt dertil relateret, med feministiske briller på. Vi forsøger dertil at skabe trygge rum for snak om køn, seksualitet, diskrimination og aktivisme. Vi vil gerne se at dette fællesskab kan blive et rum for sparing mellem med-aktivister og feminister, som bruger deres energi på at gøre verden bedre for alle slags mennesker. Vi ønsker at lave et forum hvori vi kan spare med hinanden, støtte hinanden og ikke mindst blive klogere sammen, på os selv og andre. For at realisere dette laver vi månedlige samtalesaloner. En samtalesalon vil typisk bestå af:

- Et overordnet tema som skifter fra gang til gang

- Et oplæg om dette emne fra værterne (Esther Smith og Miriam Rehr) eller en udefrakommende

- En pause med kaffe og te

- Det vigtigste: en fælles samtale. Her kan alle byde ind med tanker om emnet og egne erfaringer.

Forhåbentlig vil disse samtaler føre til ny viden om f.eks.:

• Hvordan man er en god allieret for marginaliserede personer

• Hvordan man kan drive aktivisme for social lighed

• Hvorhenne man kan finde flere ressourcer/viden om identitetspolitiske emner (bøger, hjemmesider, kulturhuse etc.)

• Hvorhenne man kan finde sine peers (F.eks. hvor findes der sikre rum for LGBT+ personer i Aarhus?)

• Hvordan du som enkeltperson kan gøre en forskel

 

Alle er velkomne til disse samtalesaloner, og de er gratis. Man behøver ikke have særlig viden om feminisme eller andet lignende, for at deltage – arrangementet er for ALLE. Afholdelses-stedet (Det 3. Rum) er kørestolsbruger-venligt.

Emner til en samtalesalonerne kan f.eks. være:

- Hvordan lever vi et feministisk liv: Det kontroversielle Subjekt

- Hvad er Interseksionel Feminisme?

- Kroppe: Funktionsnedsatte Kroppe

- Strukturel Racisme og Hvid Skrøbelighed

- Tykaktivisme

- Køn: Transpersoner / Køn: Non-binær / Køn: Gender-queer

- Hvordan er man en god allieret for X? (indsæt her: en ikke-hvid person / en non-binær person /etc.)

- Familierelationer og Feminisme

- Venskaber og Feminisme

- Klimaforandringer og Veganisme: Hvorfor er det et Feministisk anliggende?

- Masseproduktions-Fashion: Hvorfor er det et Feministisk anliggende?

 

Salonerne støttes af FO-Aarhus' debatpulje