Klimakysset

20. Apr 2023

Lørdag 22. april kl. 11.00: Klog på Klima med Klimakysset og Grøn samtalemiddag (Gratis)

DELTAGELSE I KLIMAKYSSET ER GRATIS - MEN HUSK AT BOOKE BILLET. GRØN SAMTALEMIDDAG KOSTER 50 KR.

Synes du også, at klimakrisen er en uoverskuelig mundfuld? Det er du ikke alene om! Vi gør det derfor nemmere at fordøje med gratis satireshow leveret af @klimakysset - og vi slutter arrangementet af med en hyggelig, grøn samtalemiddag

Vi har inviteret Klimakysset til Dokk1, for at give os den nyeste viden om krisen, og hvordan vi kan være med til at løse den – formildet gennem sjovt og tankevækkende skuespil. Krisen er alvorlig, men vi må gerne grine, mens vi bliver kloge på klimaet. Tag med, og få et ordentligt Klimakys!

Efter forestillingen inviteres du på en hyggelig grøn samtalemiddag. Her får du både serveret en lækker grøn frokost og gode snakke om grønne vaner eller uvaner. Under middagen sidder vi i mindre grupper, og er i Andreas Lloyds trygge hænder, mens han guider os gennem små samtaler om klimavenlige vaner.

Arrangementet er for alle, der gerne vil vide mere om klimakrisen, og hvordan vi sammen kan gøre meget, hvis vi hver især gør lidt. Tag gerne din ven, nabo og familie under armen – dog anbefales arrangementet til børn over 9 år.

Program:

11-12:15: Klimakysset, Dokk1 Store Sal (Gratis)

12:15-13:30: Grøn samtalemiddag, Dokk1 Store Sal (50 kr. pr. person)

Klog på Klima arrangeres af Aarhus Bibliotekerne, FO-Aarhus og Aarhus Omstiller i samarbejde med Forskningens Døgn. 

Arrangementet støttes af FO-Aarhus' debatpulje.

Tilmelding: GRATIS: Klog på Klima med Klimakysset og Grøn samtalemiddag | Facebook