Er EU løsningen?

Er EU løsningen?

Kom til gratis debat-arrangementer i FO-Byen

FO-Aarhus vil gennem otte debatter, under den fælles overskrift ‘Er EU løsningen?’, sætte aktuelle problematikker på dagsordenen. Hver debat består af to oplæg på 15 min og en efterfølgende debat med input fra publikum styret af journalist og retoriker, Kaspar Ottosen. Arrangementerne foregår i Maritza-salen i Frederiksgade 78C, hvor der er mulighed for at købe øl og vand hos Gyngen. Debatterne bliver optaget af Filmskolen Potemkin og efterfølgende lagt på Youtube.

Arrangementet er støttet af FO-Aarhus' debatpulje og Europanævnet.

 

17. sept. kl. 14.30: Kan EU samarbejde med et USA i krise?

Husker du, de surrealistiske billeder fra angrebet på den amerikanske Kongres? I USA er marginaliserede grupper på begge yderfløje blevet mere markante i mediebilledet, hvor grupper som Antifa og Proud Boys skaber utryghed i gaderne.

Den demokratiske samtale er brudt sammen, familier taler ikke længere sammen, og præsident Biden har en vanskelig opgave med at forene et historisk splittet land.

Hvordan er forholdet mellem EU og USA efter fire år med Trump? Og hvordan påvirker krisen i USA det ellers historisk tætte samarbejde mellem EU og USA? Bliv klogere på, hvad USA og EU har til fælles i en post-Trump æra i dette afsnit af ’Er EU løsningen?’

Program:

14.30 Dørene åbner

15.00 Velkommen

15.00 Oplæg fra Derek Beach, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet

15.15 Oplæg fra Morten Helveg Petersen, cand. Polit. og medlem af Europa Parlamentet for Radikale

15.30 Debat med spørgsmål fra salen

 

17. sept. kl. 16.00: Kan EU overleve Coronakrisen?

Danskerne er blevet vaccineret og mundbind og coronapas er fortid, men pandemien har kostet over 750.000 menneskeliv i EU ifølge Det Europæiske Center for Forebyggelse og Kontrol af Sygdomme, og millioner af mennesker står uden arbejde. Samtidig er hele brancher lagt i dvale, fordi vi ikke har kunnet rejse landene imellem. Betyder det, at en ny økonomisk krise kommer til at tage over for sundhedskrisen? Og kan vi allerede se tegnene på krisen nu? Hvilke økonomiske værktøjer og politikker kan EU bruge for at sætte gang i økonomien igen? Det bliver vi forhåbentligt klogere på i dette afsnit af ‘Er EU løsningen?”

Program:

16.00 Dørene åbner

16.30 Velkommen

16.30 Oplæg fra Henrik Plaschke, Undervisningsassistent, Institut for Politik & Samfund, Aalborg Universitet.

16.45 Oplæg fra Thorsten Borring Olesen, professor ved Institut for Kultur & Samfund, Aarhus Universitet.

17.00 Debat med spørgsmål fra salen

 

24. sept. kl. 14.30: Er EU's forenede stater svaret på Brexit?

Fem år efter briterne valgte at forlade EU, lever vi stadig i en høj grad af Brexit-kaos. Skilsmissen mellem EU og Storbritannien har både slået alvorlige skår i ideen om det evige EU, og fået medlemslandene til at rykke endnu tættere sammen i bussen. Ud af Brexit kommer ikke blot et nyt Storbritannien, men også et nyt EU.

Men hvordan skal sådan et se ud? Er vi tættere på at omdanne EU til de nye forenede stater eller se det smuldre?  Bliv opdateret på Brexit og Europas fremtid til dette afsnit af ’Er EU løsningen?’

Program:

14.30 Dørene åbner

15.00 Velkommen

15.00 Oplæg fra Ole Helmersen, professor ved Department of Management, Society and Communication på Copenhagen Business School

15.15 Oplæg fra Derek Beach, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet

15.30 Debat med spørgsmål fra salen

 

24. sept. kl. 16.00: Kan EU tøjle techgiganterne?

Hvem bestemmer, hvad du må skrive på internettet? Det spørgsmål bliver sværere og sværere at svare på, efterhånden som de store techgiganter som facebook og google får mere og mere indflydelse på den demokratiske samtale, på overvågning og på privatliv.

I Danmark følger vi særligt Margrethe Vestagers kamp som EU kommissær for at sætte EU's regler over selskabernes interesser. Men er det en kamp, der kan vindes? Og hvilke politiske og teknologiske værktøjer har Vestager og EU i værktøjskassen ud over beskatning? Bliv klogere på EU's tech-fremtid i dette afsnit af ’Er EU løsningen?’

Program:

16.00 Dørene åbner

16.30 Velkommen

16.30 Oplæg fra Rikke Frank Jørgensen, Seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder

16.45 Oplæg fra Jens Ladefoged Mortensen, lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet

17.00 Debat med spørgsmål fra salen

 

1. okt. kl. 14.30: Er EU løsningen på Danmarks sikkerhed?

Danmark står uden for EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, men med et USA i identitetskrise og stigende spændinger i det østlige Europa, hvor Putins Rusland viser tænder i tidligere Sovjetstater, er det måske på tide at genoverveje? Donald Trump satte i sin regeringsperiode spørgsmålstegn ved lande som Danmarks bidrag, så er vejen frem et øget engagement i NATO, eller skal vi i stedet kigge mod EU?

Det håber vi på, at vi bliver klogere på i denne udgave af ”Er EU Løsningen?”

Program:

14.30 Dørene åbner

15.00 Velkommen

15.00 Oplæg fra Flemming Splidsboel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier

15.15 Oplæg Rasmus Brun Pedersen, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet

15.30 Debat med spørgsmål fra salen

 

1. okt. kl. 16.00: Debat om Danmarks fremtid i EU

Der er historisk stor tilslutning til EU i Danmark. Kantar-undersøgelsen fra slutningen af 2020 viser, at der i EU som helhed er 63%, der mener, at deres lands EU-medlemskab er en god ting, men i Danmark er tallet helt oppe på 72%. Og hele 82% af danskerne er af den overbevisning, at EU-medlemskabet generelt har været til Danmarks fordel.

Hvor stor EU-modstanderne i dag, og hvilke argumenter skal overbevise danskerne om, at vi som briterne skal forlade unionen? Det håber vi på at blive meget klogere på, når vi inviterer til debat i denne udgave af ”Er EU løsningen?”

Program:

16.00 Dørene åbner

16.30 Velkommen

16.30 Oplæg fra Susanna Dyre-Greensite, Folkebevægelsen mod EU

16.45 Oplæg fra Ali Aminali, debattør og radiovært. Tidligere kandidat til parlamentsvalget for Konservative

17.00 Debat med spørgsmål fra salen

 

8. okt. kl. 14.30: Kan EU løse klimakrisen?

FN’s klimapanel har netop udgivet første del af deres sjette store statusrapport om klimaet, og der er nok at bekymre sig om. Vi står over for en massiv udfordring på verdensplan med at at nedbringe C2-udslippet.

EU-landene er nogle af de verdenslande, der udleder klart mest CO2 per indbygger. I dette afsnit af debat-serien ”Er EU løsningen” ønsker FO-Aarhus at sætte fokus på EU’s strategier og handlemuligheder i forhold til håndteringen af de menneskeskabte klimaforandringer. Hvad kan EU gøre på klimaområdet, og hvilke forhindringer er der for at de nødvendige tiltag kan gennemføres. Skal Danmark gå foran?

Program:

14.30 Dørene åbner

15.00 Velkommen

15.00 Oplæg fra Jesper Jespersen, professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv/Globalisering og Europa på RUC

15.15 Oplæg fra Jesper Theilgaard, meteorolog og klimaekspert

15.30 Debat med spørgsmål fra salen

 

8. okt. kl. 16.00: Kan EU løse flygtningekrisen?

I 2015 krydsede 1,2 millioner mennesker Middelhavet i forsøget på at nå til Europa. Samme år døde ca. 5500 mennesker under flugt, mens den fælles flygtningepolitik i EU brød sammen. Flygtningekrisen udfordrer for alvor solidariteten i Europa – både med dem, der står udenfor Europas grænser, men også EU landene imellem. For når flygtningene når Grækenland og Italien, hvilken hjælp skylder de nordiske lande så dem? Hvorfor er det så svært, at lave et nyt fælles flygtningeprogram? Og hvilke samarbejdspartnere er EU villige til at have, for at holde flygtningene på afstand? Bliv klogere på, hvor flygtningestrømmene kommer fra og hvorfor flygtningestrømmene de er så svære at håndtere i dette afsnit af ’Er EU løsningen?’.

Program:

16.00 Dørene åbner

16.30 Velkommen

16.30 Oplæg fra Gert Sørensen, lektor emeritus fra KU med særlig interesse for Italien

16.45 Oplæg fra Maja Rettrup Mørch, chefkonsulent i Dansk Røde Kors

17.00 Debat med spørgsmål fra salen

 

Sted: Maritzasalen, Frederiksgade 78C, Aarhus C

Arrangementerne er gratis, men kræver tilmelding på www.fo.dk