Kultursaloner

22. maj kl. 12.45-15.00: ”Iscenesættelse som personlig branding- Debatarrangement ved Michael Eigtved på Teaterskolen Move’n Act, Grønnegade 93E, Aarhus C. I en verden, hvor det er afgørende nødvendigt at skille sig ud, bliver iscenesættelse af ens person helt afgørende for at få gennemslagskraft. Men hvad sker der med troværdigheden fx hos politikere, når man tager den strategi i brug? Hvad er fake og hvad er ægte, hvem taler egentlig til os? Hvem er de kendte kulturpersonligheder egentlig i “virkeligheden”? Fra Donald Trump til Lars Løkke og fra Lady Gaga til Thomas Helmig er der tænkt over hvilke teatrale greb, hvilken figur og hvilken fortælling, der bedst vil skabe der image man ønsker sig. Oplægget gik bag om disse superbrands og skilte iscenesættelsens virkemidler ad.

Lektor i Teatervidenskab på Københavns Universitet Michael Eigtved har udgivet flere bøger om teaterrelaterede emner, og forsker i hverdagskulturen som iscenesættelse af dagliglivet: roller og det teatrale i hverdagen.