Et moderne somalisk hjem

23. feb 2016

Særudstilling i form af en moderne somalisk lejlighed åbner for publikum den 12. marts 2016. Lejligheden er indrettet i tæt samarbejde med en gruppe somaliske kvinder, der bor i Danmark. Lejligheden består af et børneværelse, en stue, et køkken, et badeværelse og et soveværelse.

Den gamle By: Et somalisk hjem

Åbning af særudstillingen: Et somalisk hjem i Danmark, fredag 11. marts 2016 kl 14.00-16.00 i Den Gamle By. Arrangement holdes i Helsingør Theater. Velkomst ved museumsdirektør Thomas Bloch Ravn: Et utraditionelt samarbejde. Åbningstale ved livsstilsekspert Anne Glad. Besøg i det somaliske hjem. Somalisk/dansk kaffebord i Bendtsens Pakhus. 

Projektet er finansieret med støtte fra Bikubenfonden og FO-Aarhus' debatpulje.

http://www.dengamleby.dk/planlaeg-besoeg/kalender/ 

Tilmelding kan ske her: https://www.fo.dk/kultur/ 

Særudstilling i form af en moderne somalisk lejlighed åbner for publikum den 12. marts 2016.

Lejligheden er indrettet i tæt samarbejde med en gruppe somaliske kvinder, der bor i Danmark. Lejligheden består af et børneværelse, en stue, et køkken, et badeværelse og et soveværelse. 

En gruppe somaliske kvinders henvendte sig til Den Gamle By, med et ønske om at fortælle om deres liv og historie gennem en lejlighed på museet. Den Gamle By prioriterer højt at være for alle og at bidrage til fortællingen om et mangfoldigt Danmark.  Museets gæster vil komme helt tæt på en verden i Danmark som kun få kender. 

Flere af kvinderne kender Den Gamle By ganske godt. Igennem de seneste tre år har museet haft sin gang i Gellerup, hvor mange af dem bor. Som lokalmuseum for Aarhus, valgte museet at flytte sit arbejde hen, hvor lokale havde et behov for at fortælle om dem selv og deres boligområde.

I Gellerup har Den Gamle By fungeret som katalysator for de lokale beboeres fortællinger om det sted de bor. Helt konkret igennem blandt andet guidekorps og dokumentationsgruppe, der sætter fokus på de store forandringer boligområdet undergår i takt med at danmarkshistoriens største helhedsplan gennemføres.