Aarhus Rock

15. jun 2021

Kom med til optagelserne af ”Da rocken kom til Aarhus”

 

Radio4 optager den 22., 24. og 29. juni en række radioprogrammer med titlen ”Da rocken kom til Aarhus”, og du kan komme med som publikum. Radiovært og tidligere chef for Aarhus Festuge, Jens Folmer Jepsen, er vært og har gæster på scenen, når programmerne optages i det store auditorium på den gamle journalisthøjskole på Olof Palmes Alle 11. Ved sin side har Jens Folmer Jepsen desuden forfatter Jørgen Nielsen, der har skrevet en bog om Aarhus’ rockhistorie. Sammen med centrale personer fra dengang tager de publikum igennem syv årtier med aarhusiansk rock, der byder på små sensationer og åbenbaringer. Der vil være livemusik og masser af herlige anekdoter fra 1950erne og frem til i dag.

Som publikum kommer du til at opleve optagelser af to udsendelser med en pause imellem. Se yderligere detaljer herunder. Du skal kunne deltage i alle 3 timers optagelser for at kunne overvære optagelserne. Programmerne produceres i samarbejde med FO-Aarhus, hvor du kan booke gratis billetter til optagelserne. Billetterne fordeles efter først til mølle. 

 

Tirsdag den 22. juni:

Mødetid for publikum kl. 12-12.15. Dørene lukkes kl. 12.15.

Optagelse kl. 12.30-13.30

Pause for publikum, mens der gøres klar til næste optagelse: 13.30-14.00

Optagelse kl. 14-15.

 

Torsdag 24. juni:

Mødetid for publikum kl. 12-12.15. Dørene lukkes kl. 12.15.

Optagelse kl. 12.30-13.30

Pause for publikum, mens der gøres klar til næste optagelse: 13.30-14.00

Optagelse kl. 14-15.

 

Tirsdag 29. juni:

Mødetid for publikum kl. 12-12.15. Dørene lukkes kl. 12.15.

Optagelse kl. 12.30-13.30

Pause for publikum, mens der gøres klar til næste optagelse: 13.30-14.30

Optagelse kl. 14.30-15.30

Tilmelding: https://www.fo.dk/soegning?q=rocken#!/

Der vil være mulighed for at købe drikkevarer til arr. på Journalisthøjskolen både 11.45-12.30 og 13.30-14.00.

Arrangementerne støttes af FO-Aarhus' debatpulje.

KØRSELSVEJLEDNING
Arrangementet afholdes i den tidligere journalisthøjskole, Oluf Palmes Alle 11, 8200 Aarhus N.
Du ankommer mest hensigtmæssigt fra nord. For Indgangen samt alle P-pladser ligger nord for bygningen, og på den strækning forhindrer letbanen, at man kan krydse Oluf Palmes Alle.