FO-Aarhus
Frit Oplysningsforbund, som i 2004 på landsplan har skiftet navn
til NETOP
efter fusion med Dansk Husflid, er et af de danske
oplysningsforbund, der på landsplan blev startet af de fire ældste
politiske partier. Frit Oplysningsforbund blev grundlagt i 1952 af
medlemmer fra Det Radikale Venstre - et socialt-liberalt parti med
det formål at udbrede folkeoplysning i almindelighed og at arbejde
for accept af FNs idealer i særdeleshed.
Se FO-Aarhus' visioner i hæftet "Klovnefisk"
Aftenskolen i FO-Aarhus
Den traditionelle aftenskoleundervisning for voksne har
stadig en vigtig rolle i FO-Aarhus' aktiviteter. Hvert år i august
måned udgiver FO-Aarhus et aftenskoleprogram/magazin, hvor der tilbydes en
bred vifte af kurser som f.eks. fremmedsprog, historie, dansk og
udenlandsk litteratur, psykologi, håndværksfag, bevægelsesfag,
madlavning, musik, edb og meget mere.
De fleste timer finder sted efter arbejdstid, men weekend-kurser og
undervisning i dagtimerne er også meget efterspurgte.
Normalt starter holdene med 10 til 14 elever på hvert hold.
Dette betyder at alle, der kan samle en gruppe på f.eks 14, kan
komme til FO-Aarhus og få oprettet et hold med det indhold, de selv
ønsker - så længe emnet ligger inden for folkeoplysningslovens
rammer.
Ingen eksamen i aftenskolen
Al undervisning givet af oplysningsforbundene er
ikke-kompetencegivende, dvs. at der ikke udstedes eksamensbevis.
Dette er i overensstemmelse med folkeoplysningskonceptet, som er
baseret på N.F.S. Grundtvigs højskoleidéer: - at skabe selvtillid
og muligheder for kundskab, kompetencer og handling.
Oplysningsforbund
Danske oplysningsforbund er NGO (non goverment
organisation) baseret på folkeoplysningsloven. De er fortrinsvis
private organisationer, organiseret lokalt.
Oprindelig var oplysningsforbundenes formål undervisning i
basale færdigheder i dansk, fremmedsprog, matematik, historie,
håndværk og musik. Men i dag er det f.eks. forståelse af krop og
sind, forståelse af samfund og love, edb, internet, forståelse af
anderledes tænkende/fremmede, der har størst interesse.
Projekter i FO-Aarhus
I samarbejde med offentlige institutioner har FO-Aarhus adskillige
undervisningstilbud til arbejdsløse for at de kan kvalificere sig
til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Projekter af denne type
er blevet en specialitet for FO-Aarhus sammen med et varieret
tilbud til flygtninge og indvandrere om uddannelse og integration i
det danske samfund.
Oplysningsforbund er generelt blevet en vigtig partner for det
offentlige (også kaldet "anden aktør") i bekæmpelse af
arbejdsløsheden og i integrationen af fremmede.
Eksempler på projekter gennem årene:
Propylon: edb-undervisning
Firmastewardesserne: opøvelse i piccoline/sekretærfunktioner
Jobbreaker: erhvervsvejledning, jobsøgning
Den halve Himmel: kreativt projekt for kvindelige flygtninge og
indvandrere
Godt begyndt: sprogundervisning for flygtninge og indvandrere
Stærk og dejlig: kreativt projekt for kvinder i et bestemt
boligområde
Renholdet: teori og praksis vedr. rengøring; for flygtninge og
indvandrere
Jobplacering: Et licitationsprojekt, der skaffer flygtninge og
indvandrere i arbejde.
Oversigt over nuværende
og tidligere
projekter
FO-Aarhus' historie
Interview med Torsten Nielsen, formand for FO-Aarhus
1978-88.
(artikel fra FO-Aarhus' blad Nicolai i 1998 i anledning af
FO-Aarhus' 25 års jubilæum).
- Hvorfor overhovedet lave en FO afdeling i Århus?
Inger Lillelund og jeg blev medlemmer af Århus Byråd i 1971 og
fandt ud af at Det radikale Venstre var det eneste parti i Byrådet,
der ikke havde eget lokale til sin vælgerforening og det eneste
parti, der ikke havde et oplysnings-forbund. Derfor besluttede vi
at disse to ting skulle være nogle af vores mål; altså mere
begrundet ud fra ren og jævn misundelse over de andre partiers
offentlige tilskud end ophøjede og velmenende grundtvigske
forestillinger.
Men uanset bevæggrund, så nåede vi målsætningen: Rosensgade 24
til partilokaler og oprettelse af FO-Aahus i 1972-73. Vi er ikke
helt sikre på start-datoen, for i forbindelse med EF-afstemningen i
1972 oprettedes studiekredse, som kørte under navnet FO. Men der
foreligger først officielle papirer fra en stiftende
generalforsamling den 24. jan. 1973, hvor jeg var dirigent.
- Hvordan gik det så?
Det gik dog ikke helt godt i FO-Aarhus' første leveår. Det
tegnede i begyndelsen til vuggedød. De første to år blev der ikke
oprettet hold overhovedet og i sommeren 1975 blev der taget
initiativ til en ekstraordinær generalforsamling med henblik på
nedlæggelse af FO-Aarhus.
Heldigvis besindede man sig og tog en tørn til, og det gav bonus: i
skoleåret 1975/76 blev der oprettet 4 hold, i 1976/77 var der 67
hold og i 1977/78 blev det til 145 hold.
Prisen for væksten var en meget dårlig likviditet, og da jeg trådte
til som formand i 1978 måtte jeg sætte mit sommerhus ind som
underskudsgaranti - idealismen var stadig i behold! Og det var
sommerhuset også, da vi efter 4-5 år var ude af den økonomiske
krise.
I 1978, da jeg blev formand var FO-Aarhus' størrelse ca. 1/10 af
AOFs. Da jeg fratrådte i 1988 manglede vi 1/10 i at være lige så
store som AOF og vi havde forlængst nået det magiske tal: 8500
deltagertimer, der betød at vi var blevet så store, at vi skulle
have en skoleleder ansat.
FO-Aarhus har i det hele taget altid haft en evne til at komme
stærkt tilbage efter nedgangsperioder. I begyndelsen af 80'erne
lavede to elever fra Handelshøjskolen, Torben Jensen (Torben Bonde)
og Ola Tykesson, en analyse af FO-Aarhus' situation som deres
afslutningsopgave. Analysens konklusion var entydig: FO-Aarhus
skulle hellere have lukket og slukket i går end i dag. Eleverne
bestod eksamen med glans, men FO-Aarhus overlevede. Og som krølle
på historien blev begge elever senere medlemmer af FO-Aarhus'
bestyrelse; den ene blev endda formand.
- Der er gennem årene blevet talt meget om FO-Aarhus'
"ånd"/profil. Er det en størrelse man kan definere
nærmere?
Selvom vi i starten havde fælles adresse med Det radikale
Venstre, så havde vi, meget symbolsk, hver sin indgangsdør. Godt
nok var der et familieskab med partiet, men FO-Aarhus havde og har
en selvstændig profil med meget bredere kultur-politiske holdninger
end partiet bl.a. fordi vi gerne ville nå ud til en bredere
målgruppe. Senere rykkede vi til egne adresser: Klosterport, Park
Alle, Ryesgade og senest Guldsmedgade.
Der har altid været en "ånd", en profil i FO-Aarhus. Ikke sådan
at forstå at der lægges en række kulturpolitiske holdninger ind i
callanetics-undervisningen eller førstehjælpskurserne, men profilen
og formålet kommer til udtryk i tilgangen til tingene. Når der
undervises i engelsk, er det ikke kun sprog, men også kultur- og
samfundshistorie det handler om, hvis det skal være folkeoplysning.
Især i de sidste par år har der i kataloget været en lang række
foredrag, som netop har repræsenteret folkeoplysningens sjæl.
- Du har været med i folkeoplysningsabejde meget længe.
Hvordan ser du udviklingen?
Folkeoplysning er mange ting og har været under udvikling lige
siden begrebet blev opfundet af Grundtvig. Før FO-Aarhus kom til, i
50'erne og 60'erne fandtes der i Danmark et hav af studiekredse om
f.eks. boligproblemer, moderne litteratur, storpolitik,
samfundslære osv. Det er min opfattelse at det faktisk var i disse
studiekredse spirerne til 70'ernes mange store ikke-parlamentariske
interesseorganisationer blev lagt. I 70'erne og 80'erne voksede
aftenskolerne, især med kreative fag og bevægelsesfag. Efter min
tid som formand, og efter revisionen af folkeoplysningsloven i
begyndelsen af 90'erne er projekter og daghøjskoler kommet til som
en væsentlig faktor i folkeoplysningen. Samtidig med at flere og
flere special-højskoler er dukket op.
FO-Aarhus har fulgt med denne udvikling og har nu sin egen
daghøjskole Gimle og masser af projekter. Den nye lov er god nok,
men den har den svaghed, mener jeg, at folkeoplysningen
professionaliseres. Det kræver så megen tid, så mange kræfter og så
megen viden at drive folkeoplysnings, at man ikke kan starte på ren
idealisme.
På den tid havde FO-Aarhus heldigvis det administrative apparat i
orden, så meget at vi kunne indgå samarbejde med mindre forbund,
f.eks. Århus Fritidsskole, Brabrand Oplysningsforbund, Århus
Specialundervisningsskole, Yogaskolen m.fl. så de kunne "låne"
vores administrative apparat, mens de selv stod for at styre
indholdet i deres folkeoplysning.
- FO-Aarhus har jo i de sidste 5-6 år nærmest haft
vokseværk. Hvordan ser du på det, som en nu
udefrakommende?
Denne udvidelse med flere skoler under samme administrative tag
og projekter/daghøjskolelinjer, krævede større lokaleforhold og
FO-Aarhus er siden sin start for 25 år siden, hvor skolelederen
brugte et hjørne af sit skrivebord til papirbunkerne, vokset til en
administration på 10-15 personer og ejer nu 5 adresser med
undervisningslokaler i Århus Midtby. Vokseværket kan risikere at gå
ud over "ånden" i FO-Aarhus, for "ånd" var det at vi alle følte, at
vi var med i det hele, vi var involverede og havde ret og pligt til
at bidrage. Når den oplevelse forsvinder, fordi man ikke kan
overskue organisationen, så afstumpes "ånden". Jeg er derfor
tilhænger af at man skiller tingene ad og laver autonome enheder,
for at det ikke professionaliseres mere end højst nødvendigt.
- Hvad mener du er folkeoplysningens og specielt
aftenskolens opgave i dag?
Først og fremmest skal den sørge for at overleve. Den skal gøre
opmærksom på at der er brug for den. I vores højeffektive samfund,
hvor alle, både politikere, firmaer og alm. mennesker sætter sig
kortere og kortere mål, er det nødvendigt at bringe langsigtede
værdier ind i folks tilværelse. Det er sådan set lige meget om
FO-Aarhus' program har 4 farver og glitrer, hvis blot indholdet har
kvalitet. Folkeoplysning skal, i modsætning til VUC, AMU og andre
fagspecifikke kurser, give os mulighed for at vælge holdninger, for
at dissekere vores flygtige tilværelse for at komme ind til kernen,
til de grundlæggende livsvilkår. Det nytter jo ikke at man lærer at
styre en truck, hvis man ikke kan styre sit eget liv.
Folkeoplysning skal stå for det valide, det holdbare, det
livslange.
(Se flere numre af bladet Nicolai)
Til toppen