Debatskabende byvandring

Debatskabende byvandring

Vanddragen, Rytterstatuen og Adam i damesko. Historien om udsmykningen af byrummet.

Byhistoriker Lars Holleufer inviterede til byvandring og debat søndag den 16. oktober kl. 14.00.

Hvorfor står Hans Broge på Tietgens Plads, Dalgas som opdyrkede heden skuer ud over Århus-bugten og Peter Sabroe, der omkom ved en jernbaneulykke står foran Østbanegården?

Under enevælden var det kongen, der tog initiativ til udsmykning af det offentlige rum, senere var det byens borgere – de store købmænd og industriherrer i 1800-årenes Århus, som stod for den gode smag. I 1904 udstillede en række Århuskunstnere deres isskulpturer på en ”levende” eller måske snarere ”frossen” udstilling på Store Torv. Og i en lang periode har skiftende Århus-arkitekter taget initiativ til kunstnerisk udsmykning. Efter udviklingen af det lokale demokrati er udsmykningen af det offentlige rum mere og mere blevet til under medvirken af de folkevalgte byrådspolitikere – det seneste eksempel er den stærkt omdiskuterede Vanddrage på Store Torv - men er udsmykning af byens rum overhovedet en demokratisk proces?

Byens offentlige rum er en del af vores fælles omgivelser, og noget vi alle har et forhold til.