Af Torben Dreier,
skoleleder i FO-Aarhus
Hvad gør man i dagens Danmark, når man er sent udviklet, bogligt
svag, frustreret over manglende muligheder i uddannelsessystemet og
på arbejdspladsen, har dårligt fungerende "normal"-venskaber, og i
det hele taget ikke kan klare "normal"-kravet?
Case: Bente
Som f.eks. Bente (navnet ændret - red.), der har fået sin 2-årige
dreng tvangsfjernet og nu bor med en ny kæreste i en ny by uden
familie i nærheden. Det er et følelsesmæssigt stort problem, at hun
ikke må beholde sin søn, ja, hun føler det som et personligt
overgreb.
Bente er klar over, at hun må have styr på sin egen tilværelse
og kunne klare sig selv bedre, for at have håb om at få en tættere
kontakt til sin søn. Derfor ønsker hun at blive bedre til dansk og
regning og andre skolefag. Målet og motivationen for skolegangen er
at blive bedre til at tackle problemerne og få en mere
hensigtsmæssig adfærd i omgang med andre.
Bente har været så heldig at komme på en specialundervisningsskole
med kompenserende undervisning, hvor hun er glad for at gå. Der
diskuteres meget, hun har fået nye venner, opgaverne i dansk og
regning hentes ud af hendes egen hverdag og bliver derfor helt
konkrete og brugbare. Hun har endda fået lyst til at skrive sin
egen historie, og dette vil givet være endnu et skridt på vejen mod
at styre sin vrede og løse konflikter i stedet for at flygte fra
dem.
Bentes drøm er at få et arbejde, men hun har sammen med lærerne
fundet ud af, at hun endnu mangler noget i at være robust nok til
at modtage kritik, til at kunne løse opgaver efter andres anvisning
og til at kunne lægge privatlivet på hylden, mens man arbejder. Men
Bente er stabil og på vej.
Bentes specialundervisningsskole hører under
folkeoplysningsloven, som netop rummer masser af muligheder for
sent udviklede: undervisning på små hold, aktiviteter i tilknytning
til undervisningen, individuelle hensyn og faglig undervisning
efter ønske og behov også i fag med social udvikling og støtte til
at opnå bedre livskvalitet.
Selvom det ikke er kompetencegivende undervisning, er det et
springbrædt til opkvalificering til arbejdsmarkedet og det giver
kvalitet i fritidslivet fordi, der også er undervisning i det helt
nære og konkrete: hvordan får man et parforhold til at fungere? -
hvordan kommer jeg i snak med andre? - livet omkring mig - hvad er
der af tilbud for mig i fritiden? - hvordan kommer jeg i gang med
at bruge dem?
Denne slags "livsfag" er måske langt vigtigere for de sent
udviklede end dansk og regning i første omgang. Og her er
folkeoplysningens fleksible muligheder ideelle: intet fag er for
dumt eller for "lavt" - folkeoplysning er kort og godt livslang
læring om livet. Og når vi nu alle sidder i livet til halsen, er
det jo ikke så ringe endda.
Case: Søren
Søren (navnet ændret - red.) er rastløs, sidder sjældent
roligt på en stol i undervisningen, men er derimod gabende,
ukoncentreret og nervøst grinende. Under mindre arbejdsopgaver har
han tydelige problemer med at fastholde koncentrationen og tempoet.
Tankerne bliver hurtigt afledt, og han bruger uforholdsmæssigt
megen tid og energi på at vende tilbage til arbejdsopgaven.
Søren går på et projekt under folkeoplysningsloven "Tilværelse
med Udsigt", som er en kombinaiton af aktiviteter og undervisning
for forstandshandicappede voksne med generelle
indlæringsvanskeligheder. Forløbet består af ½ år i projektets
lokaler og derefter 1½ år, hvor projektets jobkonsulent følger hver
deltager i en aktivitet/et job, og Søren har selvfølgelig valgt
det, der tiltalte ham mest, og som netop derfor giver ekstra
motivation til at lære noget. Dog er det vigtigste på projektet at
fremme den enkelte elevs sociale udvikling, at sætte løsningen af
deres ensomheds- og isolationsproblemer i fokus. De har alle brug
for at lære at arbejde sammen med andre, at skabe kontakter, at
tale sammen og at knytte bånd - også til mennesker uden for
projektet.
På projekt "Tilværelse med Udsigt" handler det om at tilegne sig
ny arbejdskultur, hvor deltagerne mangler færdigheder, som er
nødvendige for at klare sig på arbejdsmarkedet, og at kunne holde i
tomgang, mens man afventer og/eller træffer sit valg om kommende
arbejde. Denne søgen tager tid og kan indebære ventetid. Projektets
rolle er at skabe grund for den påkrævede læring, dels via tæt
vejledning, dels via generel undervisning.
Det er faktisk lykkedes for Søren at skaffe sig og fastholde et
job endda på almindelige vilkår. En støtte til denne proces har
givetvis været den livslæring og livserfaring, han har hentet på
Tilværelse med Udsigt.
Den fri Ungdomsuddannelse (FUU)
Et andet eksempel på hvordan sent udviklede kan komme videre via
folkeoplysningen, er fire unge, der deltog i "Tilværelse med
Udsigt" som et afklaringsforløb for at finde ud af om de kunne og
ville gennemføre Den fri Ungdomsuddannelse. Tre ud af de 4 har
faktisk siden gennemført en 2-årig FUU.
Men det er desværre langt fra alle sent udviklede, der er så
heldige at kunne klare et almindeligt job eller en
ungdomsuddannelse og da slet ikke på fuld tid. Måske kunne
folkeoplysningen også komme til at spille en positiv rolle her. Den
kunne være et supplement til deltidsarbejde med undervisning til
støtte for at klare et beskyttet arbejde. Den halve dag på arbejde,
den anden halve dag til undervisning i hvordan man klarer sig og
fastholder sit job: hvordan omgås man arbejdskammerater? - hvordan
tackler man arbejdsmarkedets skrevne og uskrevne regler? - hvordan
kan man være effektiv i skyggen af uløste, personlig problemer? -
hvordan lærer man at tage kritik? og helt aktuelt: hvad gør man i
tilfælde af arbejdskonflikt?
Folkeoplysningen
Folkeoplysningen kunne blive stedet, hvor man sammen med
andre finder ud af, hvad man egentlig har lært i dag, både fagligt
og menneskeligt, og hvordan man så i morgen kan bruge det, man har
lært.
De sent udvikledes uudnyttede ressourcer kunne være til stor
gavn for arbejdsmarkedet, hvis man etablerede denne form for
støtte. En underviser eller en slags "formand" til at yde både de
sent udviklede men også arbejdspladsen støtte til at fastholde den
sent udviklede i jobbet og i læreprocessen.
De små årgange af unge er på vej ind på arbejdsmarkedet, og
derfor er det nødvendigt for samfundet, at alle ressourcer udnyttes
fuldt ud. Også de sent udvikledes. Vi har ikke råd til at lade
være, hverken økonomisk eller menneskeligt.
Til toppen