Aarhus Synger Sammen

Aarhus Synger Sammen

Aarhus synger Sammen er et projekt under FO-Aarhus hvis formål er, at skabe mere fællessang og samvær. Bag projektet står nogle af de drivende kræfter bag Maratonsang Aarhus.

” Vi har puslet med ideen igennem længere tid; men har måttet afvente de optimale rammer samt at det er muligt at forsamles til fællessang igen”, siger Louis Mogensen, der er den praktiske del af det lille afviklingsteam, der også består af Jesper Moesbøl og Steffen Jonassen. Torben Dreier fra FO-Aarhus: ”Vi har overtaget den tidligere journalisthøjskole og dermed har vi lokaler til alt mellem 50 og 600 deltagere, og med Jesper og Steffen ved klaveret, er der næsten garanti for god stemning og stor faglighed”. Jesper Moesbøl har været redaktør på Sanghåndbogen, der udkom samtidig med Højskolesangbogen, så han kender historien om samtlige 601 tekster og de tilhørende melodier. Som daglig bruger ved Steffen hvad der hitter blandt højskoleelever.

Sangaftenerne brugte den nye højskolesangbog (19. udgave) men inddrog også andre sange. Dele af sangaftenerne var bygget op omkring et tema, og der var altid ønskekoncert fra højskolesangbogen efter kaffepausen. Desuden inviterede man til fællesspisning inden sangaftnerne.

27. jan. kl. 19.30: Sange fra Højskolesangbogen og fra danske film. Nye og kendte sange fra Højskolesangbogen, men desuden gode sange fra danske film, sange vi kender fordi de har stor kvalitet.

24. febr. kl. 19.30: Sange fra Højskolesangbogen og Dansk Melodi Grand Prix. Denne gang har valgte man at supplere højskolesangene med nogle af de bedste sange fra Melodi Grand Prix.

24. marts kl. 19.30: Sange fra Højskolesangbogen og gårdsangerviser. Besøg af Olav Jonassen der har stor erfaring med både Højskolesang og gårdsang.

28. april kl. 19.30: Sange fra Højskolesangbogen og nogle af Shubiduas bedste sange.

17. juni kl. 7.00: Maratonhøjskolesang på Dokk1

Deltagerne dykkede ned i Højskolesangbogen og sang sammen hele dagen. Højskolelærere, forstandere, musikere og andre folk med tilknytning til Østjylland præsenterede deres udvalgte højskolesange, og der var rig mulighed for at høre mange gode historier. Nogle af landets dygtigste pianister spillede, og målet var at fylde Dokk1 med glade, syngende mennesker fra tidlig morgen til sen aften. Deltagerne blev inviteret til at byde ind med sangønsker undervejs.

Der var mulighed for at købe kaffe og mad i cafeen på Dokk1. Arrangementet var gratis, og det var åbent for folk i alle aldre. Maratonsang Aarhus var arrangeret af frivillige højskolefolk, FO-Aarhus, Dokk1 og forskellige højskoler i Aarhus-området.

25. aug. kl. 19.30: Sange fra Højskolesangbogen og hits af The Beatles. Sangene blev akkompagneret af dygtige og erfarne musikere.

29. sept. kl. 19.30: Sange fra Højskolesangbogen de bedste fra Dansktoppen. Igen var det sange fra Højskolesangbogen der fyldte mest, men de suppleredes med nogle af de bedste sange fra Dansktoppen.

20. okt. kl. 19.30: Sange fra Højskolesangbogen og Århusrock, f.eks.var det Gnags, Helmig og TV2.

24. nov. kl. 19.30: Sange fra Højskolesangbogen og noget fra Opera/operette kataloget.  Man prøvede kræfter med nogle fællessangbare sange fra operaer og operetter.

Aarhus Synger Sammen foregik i Frøberts Auditorium i Kulturhus Bunkeren på Olof Palmes Alle 11, Aarhus N.

15. dec. kl. 19-21.30: Sange fra højskolesangbogen og julesange i Generationernes Hus.

Kom med til en hyggelig sangaften hvor vi synger fra Højskolesangbogen, - især sange med vinter og Julefokus. Vi starter med fællesspisning i Øens Madhus og efterfølgende trækker vi over i Generationernes Hus Multisal, hvor Aarhus Synger Sammen, vil styre aftenens fællessang.

De tager desuden også et par sangbare jule-evergreens med og efter kaffepausen er der ønskekoncert fra hele sangbogen. Sangene introduceres af Jesper Moesbøl, Steffen Jonassen og Louis Mogensen. De udgør også det lille orkester der akkompagnerer sangene. De er folkene bag Aarhus Synger Sammen og Maratonsang Aarhus.

Kl. 18.00: Fællesspisning i Øens Madhus. Kl. 19.00: Sang i Multisalen (inkl. kaffe/kage pause halvvejs). Efter pausen er der ønskekoncert fra hele højskolesangbogen.

Arrangementerne foregår i Frøberts Auditorium i Kulturhus Bunkeren på Olof Palmes Alle 11, Aarhus N, hvor ikke andet er anført.