Regeringen
vil gerne forstærke dansk konkurrence- og sammenhængskraft. Vi
foreslår: Brug folkeoplysningen! Brug høj-, dag- og aftenskolerne
og de foreninger, der ved, hvordan man engagerer og motiverer til
videreuddannelse!
Kronik af Naser Khader, formand for Dansk
Folkeoplysnings Samråd, og Per Paludan Hansen næstformand i DFS i
Politiken 3. marts 2006.
Tilbyd hver eneste voksen dansker et gratis
engelskkursus på to semestre. Begynderen kan få hul på det at lære
et fremmedsprog. Resten kan blive bedre. Selv de rigtig
engelskkyndige kan kvalificere sig yderligere inden for f.eks.
deres arbejdsområde.
Det er et af de globaliseringsråd, som
folkeoplysningen gerne vil give statsministeren og Folketinget, når
de om kort tid skal vedtage en række initiativer i forlængelse af
statsministerens eget Globaliseringsråd.
Så sent som 24. januar, da Folketinget diskuterede
Globaliseringsrådets arbejde, formulerede statsministeren selv
behovet på denne måde: »Uddannelse er forudsætningen for, at den
enkelte kan omstille sig i en global økonomi. Uddannelse er også
nøglen til, at vi kan få alle med i udviklingen«.
Sprogkundskab er måske en af de vigtigste
kompetencer, der kan ruste os til en globaliseret verden - hver for
sig og som samfund. Skal danskerne integreres i den globale verden,
skal vi kunne fremmedsprog. Og engelsk er stadig det vigtigste
fremmedsprog for danskere.
Med sådan en landsdækkende folkeoplysende kampagne,
som vi her foreslår, vil vi på én gang bygge på de bedste danske
traditioner og den erfaringskapital, Danmark besidder, og samtidig
vende os ud mod omverdenen og kvalificere os til
fremtiden.
I løbet af et par år vil vi kunne hæve danskernes
gennemsnitlige engelskniveau - selv om vi er helt klar over, at
ikke alle vil tage imod det.
Størst effekt vil det sandsynligvis have over for de
lavestuddannede, som trods undervisningen i folkeskolen i dag ikke
kan læse en engelsksproget hjemmeside eller gennemføre en samtale
på engelsk. Ikke alene vil de komme et stort skridt videre i løbet
af et år. Mange vil også blive motiveret til at uddanne sig videre
- i engelsk eller på andre felter - når kurset er
slut.
Vi er ikke blinde for, at der vil være mange
praktiske problemer i sådan en kampagne. Men vi er også overbeviste
om, at udfordringerne i globaliseringens tidsalder kræver modige og
ambitiøse initiativer.
Og vi kan i hvert fald love, at folkeoplysningens
organisationer står parat til at løfte deres del af opgaven.
Aftenskoler, højskoler, daghøjskoler og folkeoplysende foreninger
har et kæmpe arsenal af erfaringer i den type folkelig
undervisning, og organisationerne er til stede helt ude i hjørnerne
af samfundet, i lokalsamfundene og kvartererne.
Netop folkeoplysningens tradition for undervisning, som
både er frivillig for deltagerne og organiseret af frivillige, vil
være utrolig velegnet til denne kampagne.
Vores evne til at tage udgangspunkt i den enkeltes
forudsætninger - og bringe den enkelte et skridt videre - er også
en styrke i denne sammenhæng.
For de lavestuddannede har det stor betydning, at
folkeoplysningens undervisning fokuserer på det talte sprog og
lægger mindre vægt på teori og grammatik, som ellers hurtigt kan
skræmme mennesker i denne gruppe væk.
Folkeoplysningen er heller ikke bundet af karakterer og
eksaminer.
Det er disse metoder, der gør, at de folkeoplysende
organisationer er gode til at motivere til videre uddannelse. 90
procent af deltagerne siger i en ny stor svensk undersøgelse, at de
er blevet mere motiverede til at uddanne sig videre, efter at de
har deltaget i en folkeoplysningsaktivitet. Nogle fortsætter med
næste trin i uddannelsen, som folkeoplysningen som regel står parat
med. Andre sluses tilbage i det formelle uddannelsessystem, som de
er røget ud af alt for tidligt.
Men det er ikke nok, at danskerne bliver bedre til
engelsk. Ofte er det endnu mere basale kompetencer, der skal til.
800.000 mennesker i Danmark har ikke de nødvendige dansk- og
matematikkundskaber.
I mange år har oplysningsforbund, daghøjskoler og
højskoler spillet en stor og væsentlig rolle i indsatsen for at
hjælpe de borgere, som ikke fik lært at læse i folkeskolen. Alene i
København står daghøjskolerne for en fjerdedel af den forberedende
voksenundervisning, og undersøgelser viser, at de har nogle af de
bedste resultater.
Men kapaciteten kan stadig ikke følge med behovet. Vi
synes, det vil være oplagt, at regering og Folketing opprioriterer
disse aktiviteter som led i globaliseringsstrategien.
Både for at skabe et godt samfund og for at sikre
tilstrækkelig arbejdskraft i fremtiden er det nødvendigt, at
nydanskere bliver integreret bedre.
En af vores skoler har allerede i dag stor succes med at
tilbyde indvandrerforældre dansk- og matematikundervisning, så de
kan hjælpe deres børn med lektierne. Lige midt i det kvarter i
Århus, der sidste år var præget af uro og hærværk, har over 100
indvandrerforældre meldt sig til 'lektiehjælp'. Et resultat, som er
opnået, fordi FO-Århus har erfaring med den slags undervisning og
tæt samarbejde med den lokale boligforening.
Oplysningsforbund står på spring til at udbrede ideen til
hele landet. Med økonomisk og politisk opbakning fra det politiske
system vil man på én gang, kunne give et stærkt bidrag til at
integrere forældregenerationen i det danske samfund og samtidig
forbedre børnenes skolegang betydeligt.
En nødvendig forudsætning for at kunne fungere i et
globalt samfund er kendskab til andre lande og kulturer. Det
daglige arbejde i mange folkeoplysende foreninger handler om dette,
og det optræder gang på gang i højskolernes og aftenskolernes
kurser, debatarrangementer og foredrag, der er som skabt til at
formidle denne viden.
Det skorter altså ikke på tilbud om undervisning og
oplysning fra vores side. Men vi kan også noget, der måske er endnu
bedre i hvert fald endnu mere økonomisk!
Vi kan være med til at finde og værdsætte al den
uregistrerede og usynlige viden.
Alle mennesker tilegner sig viden og kompetence uden for
det formelle uddannelsessystem: i familien, på arbejdspladsen og
ikke mindst i foreningslivet og folkeoplysningen. Disse kompetencer
bliver sjældent bogført og kan være svære at
dokumentere.
Det gælder både konkret faglig viden og mere uformelle
kompetencer, som til gengæld er kraftigt efterspurgt på
arbejdsmarkedet og helt uundværlige i det globale videnssamfund:
evne til at lære nyt, evne til at udvikle nye ideer, åbenhed over
for mennesker med anden social, kulturel eller etnisk baggrund,
samarbejdsevne og meget andet.
Folkeoplysningen har i over hundrede år skabt
uregistrerede kompetencer. I disse år har vi derudover kastet os
ind i det såkaldte realkompetencearbejde.
Det skal bl.a. sikre, at den enkelte borger bliver bevidst
om, at hun faktisk besidder disse kompetencer. På det grundlag kan
borgeren bedre udpege, hvilke af folkeoplysningens tilbud hun skal
gå videre med.
Samtidig skal det gøre det muligt at præsentere disse
kompetencer for kommende arbejdsgivere eller de formelle
uddannelsesinstitutioner, hun søger ind på.
Et systematisk realkompetencearbejde vil synliggøre hidtil
uopdagede kompetencer. Det skaber grundlaget for, at kompetencerne
bliver udnyttet på arbejdsmarkedet og mere bredt i samfundet som
sådan, og at uddannelsestilbuddene bliver målrettet den enkelte.
For hvorfor gå på kursus eller skole i noget man kan i
forvejen?
Hermed har vi givet nogle bud på den del af
statsministerens globaliseringsstrategi, der skal sikre, at Danmark
kan klare sig i den internationale konkurrence. Men som han sagde
under folketingsdebatten 24. januar, har Anders Fogh Rasmussen to
mål med globaliseringsstrategien: »Vi skal forstærke vores
konkurrencekraft, og vi skal forstærke vores
sammenhængskraft«.
Også det andet mål kan folkeoplysningen bidrage til.
Ganske vist er sammenhængskraft ikke det klarest definerede begreb
i samfundsdebatten. Alligevel vil vi også på dette felt vove pelsen
og hævde: Det kan folkeoplysningen!
Hvert eneste år får vi mange hundrede tusinder af
mennesker op af sofaen og hen i mødelokalet eller klasselokalet for
at være sammen med andre mennesker - ofte på tværs af sociale skel,
aldersgrænser og etnisk baggrund. Alene det er et uundværligt
bidrag til sammenhængskraften i et samfund, hvor mange mennesker
frivilligt eller ufrivilligt isolerer sig i snævre cirkler eller i
lejlighedernes ensomhed.
Dertil kommer, at de i de fleste tilfælde ikke bare
tilbringer nogle timer sammen med andre mennesker. De diskuterer,
de udvikler tanker, de skaber resultater sammen. De bliver en del
af et fællesskab og bliver dermed bedre til at skabe og opretholde
fællesskaber.
Endelig handler rigtig mange af foreningernes og skolernes
aktiviteter om, hvordan man bliver en aktiv medborger, der kan og
vil tage del i udviklingen og udformningen af samfundet, både det
nære og det globale.
Det arbejder vores lokale skoler og foreninger med, og
Dansk Folkeoplysnings Samråd har som en af sine hovedprioriteringer
at sikre folkeoplysningens bidrag til udviklingen af demokratiet,
det aktive medborgerskab og dermed samfundets
sammenhængskraft.
Men vi kan blive meget bedre til det. Det er ikke en enkel
opgave at udvikle demokratiformer og inddrage borgerne i
beslutningerne i et globaliseret samfund, hvor det bliver sværere
og sværere at finde ud af, hvor beslutningerne træffes og
hvorfor.
Samtidig konfronteres den danske demokratiopfattelse i
disse år i stigende grad med andre værdier og normer for etablering
af samfund - netop på grund af globaliseringen. Den dramatiske
udvikling omkring Jyllands-Postens Muhammedtegninger er et meget
tydeligt eksempel på det.
Det skaber et behov for ikke blot at forklare og forsvare
den traditionelle danske demokratiopfattelse men også at sætte den
til debat.
Det er nødvendigt at styrke den konstruktive dialog
omkring demokratiet og at gøre en aktiv indsats for, at endnu flere
mennesker end i dag får mulighed for at deltage i demokratiet og
samfundslivet: i både debatter, foreningslivet, brugerdemokratiet,
aktiviteter om demokrati, globalisering, livslang læring, aktivt
medborgerskab osv.
For at sætte skub i sådan en aktivering af demokratiet
foreslår vi, at der etableres en demokratipulje til de
folkeoplysende organisationer og det folkeoplysende foreningsliv,
der har til formål at:
- sætte fokus på demokratiet og dets værdier;
- skabe debat om, hvordan demokratiet virker, og hvordan
det kan forbedres;
- gennemføre forsøg og udvikling med nye metoder til
at engagere borgerne, der ikke er aktive i foreningslivet eller i
andre demokratiske fora, f.eks. mentorordninger eller kurser i,
hvordan foreningslivet fungerer, 'Sådan bliver du aktiv', 'Sådan
får du indflydelse' og lignende, 'Sådan fungerer Danmark', 'Skriv
et debatindlæg'.
Kan vi klare os over for globaliseringens udfordringer?
Sådan spørger mange på egne vegne og på det danske samfunds
vegne.
Vi er ikke så bekymrede som mange andre. Det skyldes, at
vi har rod i folkeoplysningens og foreningernes Danmark, og at vi
hele tiden udvikler folkeoplysningstanken, så den har noget at
bidrage med i nutiden og fremtiden.
Med denne Kronik har vi forsøgt at vise, hvad vores
optimisme bygger på. Nu håber vi, at statsministeren, regeringen og
Folketinget tager godt imod vores globaliseringsråd.
Til toppen