Af Benedikte
Obel
Vi er tusinder af gamle elever som ved at den undervisning, som
foregår i aftenskoler, daghøjskoler og højskoler, og som kaldes
"ikke-kompetencegivende", i høj grad er det modsatte. Vi ved, vi
blev meget dygtige til mange forskellige ting, at vi overraskede os
selv og andre - sammen med andre. Det er vores egen erfaring.
Men hvordan kan undervisningen blive endnu
bedre?
Og hvordan kan vi gøre det synligt, at Folkeoplysningen gør
nytte?
Det er en god idé at give Folkeoplysningen lidt hjælp til at blive
synlig for dem, som tvivler. Ikke mindst fordi de som tvivler, i
nogle tilfælde kan være de samme mennesker, som skal bevilge de
tilskud, som den moderne folkeoplysning er blevet afhængig af.
De 7 kompetencer
De 7 Kompetencer er groft sagt de syv
hovedingredienser i det, som man med N. F. S. Grundtvigs ord kalder
"det hele menneske". Derfor er De 7 Kompetencer også et
arbejdsredskab, som skal hjælpe læreren til at styrke alle
kompetencer hos eleverne.
Både de "hårde", altså de rent faglige, og de "bløde", altså de
rent menneskelige kompetencer.
Undervejs eller mod slutningen af kurset kan man bruge De 7
Kompetencer som en slags tjekliste: Hvad er den enkeltes stærke
sider, og hvad kan blive bedre?
Fidusen er, at når vi systematisk, gør os mere bevidste om, hvad
der er vigtigt, lærerigt og nyttigt i undervisningen, så kan vi
også se, om eleverne får det, vi godt vil give dem.
Og altså ikke mindst gøre resultaterne af undervisningen mere
synlig.
Fidusen er også, at De 7 Kompetencer er et værktøj, som kan
bruges, uanset hvem man underviser, og hvad man underviser dem
i.
Lærerne og de 7 kompetencer
Daghøjskolen Gimle ansætter i større og større grad
lærere, som kan og vil arbejde med De 7 Kompetencer. Planen er, at
lærerne i Frit Oplysningsforbund på lignende vis i højere og højere
grad skal kunne arbejde med nogle af De 7 Kompetencer i deres
undervisning.
For de flestes vedkommende betyder det, at de efterhånden skal
kunne arbejde med to eller tre kompetencer, eftersom der jo er
langt mindre tid at gøre med i aftenskolen i forhold til, hvad man
har på et fuldtidshold. Hvis nogen lærer skulle være i stand til at
nå alle kompetencerne igennem på sit aftenskolehold, er det
simpelthen helt fantastisk!
Mange lærere bruger nok allerede nogle af De 7 Kompetencer -
uden at vide, at det hedder noget særligt... Og det skal de altså
være velkomne til at blive ved med!
Her er De 7 Kompetencer:
NB: Stikordene er kun stikord og skal ikke følges slavisk
som et reglement. De er ment som ideer til samtalen med den enkelte
elev.
1. At kunne vælge og at kunne handle
Når man træffer et valg, sker det tit efter en
diskussion/samtale. Og valget følges ofte op af en handling. Men at
kunne vælge og at kunne handle har meget med selvtillid og selvværd
at gøre. Ligesom de to begreber også har indflydelse på, hvad man
vælger.
Eksempel:
Deltagerne/eleverne må støttes og inspireres til at finde ud af,
hvad de har lyst til og mulighed for. Hvadenten det gælder arbejde
eller uddannelse.
Læreren kan støtte og inspirere deltagerne ved undervisning,
samtale og vejledning.
Stikord er desuden: Analyse og overblik, modtagelighed for
indlæring, arbejdsevne og engagement.
2. At kende historien - som baggrund for at fungere
socialt. Samt etik!
At have historisk kompetence er at forstå sin egen
placering i samfundet, at kende samfundsforhold og traditioner,
rettigheder og pligter. Også, når det gælder arbejde og
uddannelse.
Eksempel:
Man deles om bordpladsen, lærerens tid og skiftes måske til at tage
kaffe med. Eleverne rydder op efter sig, så andre kan bruge lokalet
næste dag.
Læreren henstiller til en fremmedfjendsk person på holdet om at
opføre sig lige så ordentligt over for Fatima fra Tyrkiet som over
for Birthe fra Vestjylland.
Stikord er også: Etik, normer, menneskerettigheder, samarbejde
og omsorg, disciplin, åbenhed.
3. At kunne kommunikere: At bruge sproget og at kunne se
kulturforskelle
Evnen til at kommunikere er at kunne tale, læse og skrive.
(Det kan altså også være at kunne skrive en god ansøgning og at
kunne klare en jobsamtale.) Men kommunikation handler også om at
være åben og tolerant over for den, der er anderledes end en selv.
Det handler om at forstå - og om at kunne få øje på de
kulturforskelle, som ind imellem spærrer for forståelsen.
Eksempel:
Ibrahim siger til mig, at Skelager Nyt er en dårlig avis. Først
synes jeg, det lyder fjollet. Selv kalder jeg det en slags
beboerblad. Men det viser sig, at det ikke er en selvfølge for
Ibrahim, at folk går sammen i foreninger, og at selv lokalsamfund
udgiver deres egne tryksager. For ham er alt med en fornuftig tekst
- som altså ikke er en reklame - en avis.
Det handler altså om en af de kulturelle forskelle på Danmark og
Libanon. Vores sprog kan ikke skilles fra vores kultur!
4. Det kreative element
Det musiske og æstetiske er med til at give os allesammen
mere livsglæde. Både for kursisten selv og for vedkommendes familie
og omgangskreds. Samtidig er det en konkret og vigtig kompetence i
en række kreative fag. Men uanset fagområde stimulerer det "de små
grå", så vi kan præstere mere - også fagligt.
Eksempel:
En lang række fag i aftenskolen er pr. definition en styrkelse af
dette område i livet. Navnlig når den personlige stil begynder at
dukke op efter mange timers arbejde med selve teknikken i
eksempelvis akvarelmaling. Deltagerne kan male den samme opstilling
og alligevel få højst forskellige billeder ud af det!
Stikord er desuden: Kreativitet, kvalitetsbevidsthed.
5. Kroppen og bevægelsen
Arbejdsstillinger, sport, motion, ernæring, sundhed.
Altsammen handler det om kroppen og det at have et bevidst forhold
til den. Ikke mindst for dem, der har et ansvar for andre - for
eksempel forældre. Kropssproget betyder meget, når man taler med
andre mennesker. Også ved en jobsamtale!
Eksempel:
Læreren er den, der har den største erfaring med det fag, der
undervises i. Derfor kan vedkommende temmelig sikkert vejlede
kursusdeltagerne i den eller de arbejdsstillinger, som er bedst for
både resultatet og kroppen. Dette gælder med hensyn til, hvordan
man holder sin pensel, sidder på stolen og står ved staffeliet.
I sprogfagene kan man tale om kroppen og kropssproget på det
pågældende sprog. Og lave teatersport af forskellig slags.
Stikord er desuden: Helbred, rytme og musikalitet.
6. Økologisk bevidsthed: Sammenhængen mellem menneske og
natur
At kunne se og forstå sammenhænge mellem menneskers
aktiviteter og den natur vi lever i og af. At se disse
problemstillinger i øjnene.
Eksempel:
Det er vigtigt at være bevidst om de ressourcer, vi bruger på
forskellige ting og i forskellige fag, hvadenten det er strøm,
papir, varme eller vand.
Keramiklæreren viser eleverne, hvordan man sætter så mange
lerting i ovnen som muligt - uden at fremprovokere uheld - og
derved sparer på strømmen. En del af papiret kan genbruges - næste
skitse kan for eksempel tegnes på bagsiden af den foregående. Og
hvilke miljøvenlige materialer findes der?
I sprogfagene kan man også eventuelt læse tekster om miljø og
diskutere problemstillingerne.
7. Faglig kompetence og teknologisk bevidsthed
Den 7. kompetence handler om at få helt konkrete,
faglige/håndværksmæssige kvalifikationer ud af kurset. Men også om
at få indsigt i den teknologiske udvikling og forholdet mellem
teknologien og mennesket.
Eksempel:
Birgit går til engelsk for at forbedre grammatik og udtale. Når hun
skriver opgaver på skolen, bruger hun computer, hvilket hun aldrig
har prøvet før. Hun opdager, at det giver hende nogle nye
muligheder. Samtidig får hun indblik i mange flere muligheder ved
skærmen. Hun går i gang med at undersøge, hvad Internet egentlig
er, og hvordan man "surfer". Tidligere kendte hun udelukkende
Internet af omtale fra bl.a. TV-Avisen.
Stikord er også: Tekniske færdigheder, håndelag, faglig
interesse.
Grundtvig var først!
De 7 Kompetencer kom i hænderne på en person, som ved en masse om
N. F. S. Grundtvig, som jo er "far" til Folkeoplysningen. Og denne
udbrød: "Jamen, det er jo lige de visioner, Grundtvig skrev om i et
brev til kongen - om alle mulighederne ved akademiet i Sorø!"
Efter Grundtvig har bl.a. tyske Oscar Negt arbejdet med De 7
Kompetencer. Og Undervisningsministeriet er opmærksom på dem i
forbindelse med daghøjskolerne.
Så nogen brand-ny opfindelse er de altså ikke. Det nye er at
sætte dem i system til konkret brug i forskellige former for
undervisning.
Til toppen