Nicolai – 6. årgang, nr. 4, november 1998 side 4
”Samtale er nødvendig for at informationerne kan sætte sig”
Interview med kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen
Folkeoplysningen har svært ved at få folk til at komme til foredrag og kurser om miljø, etik, teknologi og lignende. Det har FO også erfaret. Men Elsebeth Gerner Nielsen har, allerede før hun blev minister, givet sine bud på, hvordan man får ”livets store spørgsmål” ud til folkelig debat, så NICOLAI fik en snak med hende om folkeoplysning og kultur.
Skab billeder
Man gør vanskelige emner lettere ved at skabe billeder. Som eksempel andelssamfundet i Hjortshøj, der viser, hvordan man løser miljøproblemer. Tag ud og se de konkrete løsninger. Se, hvordan man kan leve sammen på en ny måde.
For nylig tog jeg mine børn med på Christiania for første gang. De var kritiske over for meget af det – bl.a. syntes de, der var beskidt og rodet, men de syntes godt om at se folk bo tæt sammen – i modsætning til, hvad de selv kender fra landet. Man kan godt inspireres, selv om det ligger langt fra ens egen daglige verden.
Skab samtale
Folkeoplysning er den folkelige samtale om livets emner. Det er vigtigt at huske, også når vi snakker IT, at det ikke kun er isenkram og teknik. Samtalen er nødvendig for at informationerne kan sætte sig. Vi er utroligt gode til informationsspredning – så opgaven må være at gøre Cyberspace til samtale.
Få alle med
Folkeoplysningen skal være med til at bekæmpe den sociale analfabetisme – begrebet hentyder til, at mange mennesker opgiver at følge med og lader de andre styre udviklingen. Hvad vil det fx efterhånden sige at være dansk? Gud-konge-og-fædreland og andelsbevægelse er blevet mere diffust på grund af globaliseringen. Men den skal vi ikke være bange og give op over for – vi skal orientere os internationalt ud fra en hjemstavnsfølelse.
Ministerens kulturbegreb
En radikal kulturminister kan kun have det brede kulturbegreb, altså: måden vi lever livet på. Det betyder fx også, at miljø skal tænkes ind i det kulturelle og sociale. Når jeg taler om at støtte det, der ikke kan klare sig selv, taler jeg ikke om amatørkultur over for den professionelle, men fx om det eksperimenterende over for det mere etablerede.
Den tidligere kunstfond – der nu hedder udviklingsfonden – går en anden vej og udmelder nogle tværgående temaer, man vil koncentrere indsatsen om i den kommende tid: tværæstetisk – multietnisk – multimedier.¨
Nye ’fora’
Amatørkulturen er et andet niveau i denne sammenhæng. Her drejer det sig om at skabe solide rammer om samtalen – fx om det, man trækker ned fra Cyberspace. Jeg ser også gerne, at der skabes, hvad jeg har kaldt nye ’fora’, fx bibliotekerne, idrætsforeningerne, grønne guider og selvhjælpsgrupper, der giver rammer for, at mennesker mødes og taler sammen også om andre ting.
Kultur for børn og voksne
Jeg har en vision om, at alle kulturinstitutioner får en opgave med at skabe rammer for børn, hvor de møder andre børn og voksne.
Unge familier er optaget af at give tid til børnene, og her giver andre familietyper end kernefamilien nok mere rum. Ønsket om selvrealisering er i kontrast til kernefamilien – storfamilier giver samtale. Folkeoplysningen kunne godt bidrage til en debat om familiestruktur og samtalebaggrund.
Nyt kunstmuseum i Århus
Jeg har sagt nej til at støtte opførelsen af et nyt kunstmuseum i Århus. Dels støtter vi hellere aktiviteter end mursten, dels skal staten tage vare om egen institutioner og det, ingen andre vil. Vi må også holde os til lovgivning og aftaler mellem kommunerne og staten, og Kommunernes Landsforening ville ikke ind i sagen… Så for at staten kunne gå ind, skulle et kommende kunstmuseum i Århus blive en statsinstitution, men det har lange udsigter.
Jeg ser på den anden side gerne, at staten udbreder aktiviteterne i provinsen – bl.a. i form af turneer med Det Kgl. Teater – og kanaliserer pengene derhen, hvor talenterne er – den Jyske Opera er et godt eksempel. Så vi skal finde en model for, hvordan man breder ud efter kvalitetskriterier.