Fagbogsfestival: Kontekst

AARTHOUSE & JP præsenterer: KONTEKST - væsentlige og underholdende samtaler om politik, kultur og faglighed. Sted: Hotel Scandic Aarhus City, Østergade 10, 8000.

Fredag d. 2. marts kl. 17 – 18: Fodboldsamtale: Morten Bruun i samtale med Anders Agger

Kun få behersker kunsten at kommentere en fodboldkamp kvalificeret. En af dem er Morten Bruun, journalist og tidligere elitefodboldspiller. Han samtalede med den fodboldglade Anders Agger.

Lørdag d. 3. marts kl. 11.00 – 12.30: De danske mediers fremtid. Medieforliget i 2018 kunne blive epokegørende for den danske mediebranche, som står over for en lang række af udfordringer.  Hvordan sikrer man sig dansk produceret indhold af høj kvalitet i et stigende fragmenteret og internationalt mediebillede? Og hvordan skal DR se ud i fremtiden? Mediedebat m. Kulturminister Mette Bock, DRs generaldirektør Maria Rørbye Rønn, Britt Bager (V), chefredaktør ved Jyllands-Posten Jacob Nybroe, Mogens Jensen (S) og journalist Lasse Jensen. Samtalen blev moderet af opinionsredaktør på Ekstra Bladet Mads Kastrup. 

Kl. 13.15 – 14.00: På flugt fra det moderne samfund. I 2011 tog Andrea Hejlskov og hendes mand en skelsættende beslutning. De solgte alt og flyttede ind i en bjælkehytte i en svensk skov langt fra civilisationen. Det har hun blandt andet skrevet om i bogen ”Og den store flugt.” Samtalen blev moderet af Anne Hjernøe.

Kl. 14.40 – 15.25: Mediesamtale med Lasse Jensen og Palle Weiss. Lasse Jensen er en af Danmarks store mediepersonligheder og efterhånden en ’grand old man’ inden for faget. Han har i mange år bestyret DRs program Mennesker og Medier og nu er han aktuel med erindringsbogen ”JOURNALIST”. Han samtalede med JPs redaktør Palle Weis om bogen og faget

Kl. 14.30 – 15.15: CV og ånden fra ’68. Det er 50 år siden i år, at vi levede i det skelsættende år 1968. Hvad blev der af ånden fra 68? Klip fra en sjældent vist film fra 1990 om CV Jørgensen. Den blev introduceret af én af filmens ophavsmænd redaktør Mads Kastrup.

Kl. 16.00 - 17.30: Frøkjær og forfatterne - med Lisbeth Zornig. ”Frøkjær og forfatterne” er Jyllands-Postens populære litteraturmagasin med den populære journalist Cecilie Frøkjær, som man i forbindelse med KONTEKST kunne opleve live. Denne gang fik Cecilie Frøkjær besøg af Lisbeth Zornig.

 

Søndag d. 4. marts kl. 11.00 – 11.45: Haugaard og Arngrim om Overtaci. Jacob Haugaard og Kjartan Arngrim delte vilde erindringer i en samtale om kunstneren Ovartaci, der er på vej til at få sit eget museum i Aarhus. Samtalen blev modereret af Jørgen Koldbæk.

Kl. 14.00 – 14.45: 1968. Det var i 2018 50 år siden det skelsættende år 1968. Hvor vedkommende det år stadig er blev diskuteret i en samtale med samfundsforsker Johannes Andersen, lektor emeritus på RUC Henrik Jensen og direktør for Kunsten i Aalborg og netop afgået formand for Statens Kunstfond Gitte Ørskou.

Kl. 15.00 – 15.45: Om kunsten at grave en væsentlig historie frem v/JPs prisvindende journalist. Det Store Afgiftslotteri: Flere tusinde Audier, Mercedes og BMW’er har de seneste år kørt rundt på danske veje uden at betale registreringsafgift til den danske stat. Siden Jyllands-Posten i en lang række artikler afslørede leasingbranchens manøvrer for at styre uden om statskassen, er lovgivningen lavet om. Journalist Niels Sandøe, vinder af den fornemme den fornemme FUJ-pris, fortalte historien om afsløringen af bil- og leasingbranchens store tag-selv-bord.

Kl. 16.15 – 18.15:  Samtale med Søren Pilmark/Kirsten Jacobsen. Søren Pilmark er foruden at være en af landets bedste skuespillere også en gudsbenådet fortæller. Det kunne man ved selvsyn konstatere i en samtale mellem ham og Kirsten Jacobsen. Og så gav han en lille én på flyglet undervejs. Journalist Kirsten Jacobsen har skrevet den anmelderroste biografi ”Søren Louis Pilmark”, der er udkommet på Gyldendal.