7 kompetencer

Del  

Artikel til tidsskriftet "Nord-Syd".

Torben Dreier

I FO-Aarhus bruger vi de 7 kompetencer (efter ide af tyskeren Oscar Negt) i projekter og daghøjskoleforløb som disposition for undervisningens indhold sådan at forstå, at undervisningen skal styrke alle personlige kompetencer - både de bløde og de hårde kvalifikationer.

At arbejde med de personlige kompetencer indebærer, at den enkelte - både lærer og elev - ser og styrker sine svage sider, erkender de stærke og dernæst bruger sine kompetencer aktivt. At bruge de personlige kompetencer som parameter for kursets indhold betyder, at undervisningen så vidt det er muligt tilpasses den givne deltagergruppe, f.eks. flygtninge og indvandrere.

FO-Aarhus har og har gennem årene haft mange projekter for flygtninge og indvandrere - men aldrig ren danskundervisning. Vi har altid søgt at kombinere sprogundervisning med andre ting, især praktiske fag og det at kunne begå sig i det danske samfund i det hele taget. På den måde bliver danskundervisning et middel og ikke et mål. Bl.a. kørte vi for et par år siden et projekt "Udsyn og Indblik", hvor flygtninge og indvandrere fik til opgave at formidle deres egen kultur for danskere. Men herom senere.

Først en beskrivelse af de 7 kompetencer (inspireret af Søren Dupont) med eksempler på paralleller til Grundtvigs 150 år gamle tanker om det hele menneske. "Opfindelsen" er altså ikke ny, men Oscar Negt har blot systematiseret og aktualiseret begreberne.

Handleberedskab og valgberedskab
Det kvalificerede valg træffes tit på baggrund af diskussion og samtale. Et valg følges ofte af en handling. Det kræver selvtillid og selvværd. Gennem vejledning og samtale støttes og inspireres deltagerne til at afklare deres ønsker og muligheder i arbejde eller uddannelse. Stikord for handle- og valgberedskab er bl.a. omstillingsparat, fleksibel, initiativ

Historisk kompetence som grundlag for social kompetence
Historisk kompetence drejer sig om at forstå sin egen placering i samfundet: samfundsforhold og traditioner - rettigheder og pligter på arbejdsmarked og i uddannelse. Stikord for social kompetence er samarbejdsevne, omsorg, troværdighed.

Specielt det historiske område havde Grundtvigs interesse. Han tænkte historien som bevægelse, forandring, udvikling. I sit brev til Christian VIII skrev Grundtvig om "hvordan Academiet i Sorø kunde blive en Anstalt til almindelig, folkelig Dannelse og Oplysning" (1843). Bl.a. skriver han: "Een (lærer) i det Mindste maatte der også være, som baade kiendte og elskede Fædernelandets Historie, og kunde fortælle den livlig, thi Ungdommen skal jo ikke plages med Navne, Aarstal og allehaande Smaating, der i det Høieste har Værd for en enkelt Professor, men skal blive opmærksom paa, hvad Stort og Godt der er skedt i dens eget Land, hvilke Farer det har giennemgaaet og hvad Ære, det har vundet, saa det kan føles, hvad Krav det har paa os Alle, og hvad Haab vi tør nære om dets Fremtid."

Kommunikation, sproglig kompetence og kulturforståelse
Evnen til at kommunikere drejer sig ikke kun om at kunne tale, læse og skrive men også om tolerance og åbenhed over for det anderledes - for de kulturforskelle, der hindrer forståelsen. At kunne skrive en god ansøgning og klare en jobsamtale er en del af denne kompetence. At se fordomsfrit på sin egen faglighed og traditioner øger ens muligheder for job og uddannelse.

Også sproget var en af Grundtvigs store kæpheste. I samme brev til kongen, som ovenfor nævnt, skriver han: "... maa der i det mindste være Een (lærer), som, forholdsvis, er Mester i Modersmaalet, ikke blot som det findes i Bøgerne, men fremfor Alt, som det lever i Folkemunden, med hele sin rigdom af fyndige Ordsprog og mærkelige Egenheder, og dette sit fortrolige Bekiendskab med det fælles Modersmaal maa han stræbe levende at meddele Ungdommen til dens Gavn og Glæde, ved vidende, at En eller Ingen af disse skal være Professor eller Skribent, men de skulle alle, om mueligt, forstaae hvad de høre tænke ordentlig og kunne tale tydeligt og flydende om, hvad de tænker og hvad de veed."

Det æstetiske og det musiske
Det musiske og det æstetiske er områder, som helt fundamentalt er med til at fremme livsglæden både for kursisten selv og vedkommendes familie og omgangskreds. Men det er også en vigtig kompetence i forhold til kreative fagområder (kunst, grafiske, reklame- og forlagsbranchen, medier, undervisning m.fl.)

Netop sange og salmer er det, Grundtvig er mest kendt for, og i sit brev til Christian VIII kommer hans holdning til sangens rolle tydeligt til udtryk: "... Een (lærer) i det mindste maatte der også være, som kiendte og elskede Folkesangen baade i sin ældre og nyere Skikkelse, og som enten selv kunde være Forsanger, eller havde dog en fast Medhjelper, som kunde være det, thi skiøndt man ligesaalidt maa lægge an paa at danne hele Ungdommen til Konst-Sangere, som til Lærde, saa er dog Folkesangen, naturlig benyttet, fra Arildstid det frugtbareste Dannelses-Middel, og maa spille en Hovedrolle hvor Ungdommen skal være og lære med Lyst, og er især hos os baade saa rig og almindelig afholdt, at den, fremmet med Liv, vilde, som i Grækenland, bringe Stenene til at dandse i Takt."

Kroppen og bevægelsen
Det er vigtigt at have et bevidst forhold til kroppen. Arbejdsstillinger, sport, motion, ernæring og sundhed er blandt emnerne. Denne viden er vigtig for en selv men også for dem, man har ansvar for f.eks. som forældre. Kropsbevidsthed er noget med kropssprog, som vi alle ved, betyder noget, når man skal stå frem og præsentere sig for en stor forsamling eller en lille kreds til jobsamtale.

Økologisk bevidsthed - grønne kvalifikationer
Det drejer sig om at se sammenhænge mellem menneskelig aktivitet og naturens kredsløb. Problemer og muligheder, som påkalder sig stigende opmærksomhed og giver nye arbejdspladser og normer

Faglig kompetence - teknologisk bevidsthed
Her ligger de konkret faglige/håndværksmæssige kvalifikationer, som et forløb giver - men også viden om den teknologiske udvikling og relationerne mellem teknologi og menneske.


Projekt Udsyn og Indblik
Men tilbage til FO-Aarhus' projekt for indvandrere og flygtninge "Udsyn og Indblik". Et problem i megen undervisning af flygtninge og indvandrere er nok, at sprog- og samfundsundervisningen ret beset har til formål at gøre dem til danske samfundsborgere. Men med det formål for undervisningen bliver flygtningene og indvandrenes kulturarv faktisk en hindring for hurtige fremskridt og derfor uden værdi i forhold til undervisningen.

Derfor valgte vi at prøve denne nye form for projekt. Første fase bestod af et fire måneders kursusforløb, hvor deltagerne fik et grundigt indblik i formidlingens mange facetter fra projekt- og idéudvikling over pædagogik til kroppens og billedets formidlingsvej. Anden fase var en ansættelse som kulturformidler i FO-Aarhus, hvor de otte projektdeltagere på hver sin måde formidlede den kultur, som de oprindeligt kom fra, og som de stadig her i Danmark bærer med sig. Der var deltagere fra bl.a. Thailand, Peru, Tjekkiet, Iran og Chile.

De 7 kompetencer i projektet
Projektet hjalp deltagerne til at stå på egne ben. Målt med de 7 kompetencers alen, skete der en markant udvikling:

Processen i projektet krævede en stor grad af ansvarlighed og selvstændighed. Der blev lagt vægt på at udvikle selvtillid og individuelle udtryksformer. Det var vigtigt, at hver deltager lærte at værdsætte sit personlige kreative udtryk og forstå det unikke i hver enkelts form og indhold.

Denne form for undervisning var en positiv oplevelse for deltagerne. De kom med erfaringer fra autoritær undervisning i hjemlandet, så det var en inspirerende, men også meget krævende måde at lære på.

I løbet af projektet skabtes der en åbenhed over for forskellige kulturer, lande, religioner - en helhedsforståelse af alle menneskers og folkeslags fælles stræben og kampe i historiens forløb.

Sprogligt blev der selvfølgelig arbejdet med forbedring af det danske sprog, men også andre former for kommunikation er vigtige i en formidlingsproces. Kropssprog, dans, artikulation, dialog, hvor åbenhed over for det anderledes er altafgørende. F.eks. vendte arbejdet med kropssproget op og ned på rollerne og hierarkiet i gruppen. Da den kropslige energi fik høj prioritet i undervisningen, blev gruppens svage også stærke.

For at finde så unikke måder at formidle deltagernes kultur på, gik man i projektet meget op i at fremelske kreative og musiske sider, så kulturformidlingen kunne få et så unikt og spændende udtryk som muligt. Bl.a. traditionel thaidans, tjekkisk papirklip, salsa workshops, iransk akvarelmaling, thaimad.

Deltagerne lærte også i forløbet, at kulturformidling kræver at man kan "håndværket" markedsføring. De fik sat sig ind i mekanismerne omkring PR med anvendelse af EDB til grafik og design.

Fremtidsværksted
Et tre dages fremtidsværksted fungerede som udslusning, med øget handleberedskab som mål:

1. dag koncentrerede de sig om alt, hvad der gjordet det svært og surt at være fremmed i Danmark.

2. dag fik fantasien frit løb: Hvad ville jeg, hvis alt var muligt?

3. dag drejede det sig konkret om: Hvad kan jeg, hvilke muligheder har jeg nu, hvad vil jeg?

Til deltagernes store glæde opdagede de, at de nu med deres nye færdigheder rent faktisk havde et valg, i modsætning til da de startede i projektet. Her flere år efter projektets afslutning bruger vi i FO-Aarhus stadig nogle af disse deltagere som lærere i vores aftenskolevirksomhed.

Det hele menneske
De 7 kompetencer beskriver som nævnt det hele menneske, og alle slags mennesker kunne man tilføje. Uanset hvilken gruppe, der undervises kan undervisningens indhold bygges op omkring de 7 punkter og på den måde komme hele menneskets farvepalet rundt, med naturlig og relevant vægtning af udvalgte punkter, alt efter målgruppens sammensætning. Det er det, vi bestræber os på i alle vore projekter og daghøjskolelinjer fra start til slut - lige fra projektlederens indledende planlægning til uddeling af diplomer, hvor kompetencerne nævnes som noget af det eleverne har været igennem.

Af Torben Dreier, skoleleder i FO-Aarhus

Læs også denne artikel om de 7 kompetencer