LitteratureXchange

10. juni kl. 10.30-16.00: Er litteratur sundt

Hvad svarer forskere, politikere og aktører inden for feltet, når vi stiller spørgsmålet: Er litteratur sundt? Få svarene og muligheden for selv at prøve litteraturen på egen krop, når vi på denne heldagskonference sætter fokus på litteraturens evne til at understøtte sundhed og trivsel. Konferencen er for alle – hvad enten du arbejder professionelt med feltet, er nysgerrig på mulighederne eller simpelthen er på jagt efter gode argumenter for at tilbringe flere timer i sofaen med en god bog.

Program

9.45: Bunkeren åbner. Der er mulighed for at få kaffe/the.

10.30: Velkomst ved Rabih Azad-Ahmad, Rådmand, Kultur og Borgerservice og Christian Budde, Rådmand, Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune.

10.40: Introduktion til Jane og Philip Davis og The Reader Organisation ved direktør for Læseforeningen Mette Steenberg. 

10.45: Stifter og leder af The Reader Organisation Jane Davis i samtale med litteraturprofessor ved Centre for Research in Reading, Philip Davis om arbejdet med at skabe en verdensomspændende læserevolution og resultaterne af arbejdet.  

11.30: Oplæsning fra digtsamlingen Hindebæger ved forfatter og næstformand i foreningen Kunst og mental sundhed, Anna Rieder .

11.35: Paneldebat: Er Litteratur sundt?  

Paneldeltagere:  

Rabih Azad-Ahmad, Rådmand, Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune 

Christian Budde, Rådmand, Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune  

Birgit Bundesen, Overlæge ved psykiatrisk center Amager og leder af Nationalt center for kunst og mental sundhed 

Andreas Roepstorff, Professor ved Interacting Minds Centre og institutleder ved kultur og samfund ved Aarhus Universitet 

Ordstyrer: Marie Østergård, bibliotekschef for Aarhus Bibliotekerne 

12.10: Litteratur i brug. Læseforeningen ved koordinator for familieindsats Anna Liv  Bolther, Nationalt center for kunst og mental sundhed ved leder af centeret og overlæge på Psykiatrisk hospital Amager Birgit Bundesen og Skrivekunstskolen ved daglig leder Christian Djurhuus fortæller kort til deres arbejde med kultur og sundhed og introducerer til de efterfølgende workshops. 

12.30: Frokost (Kan bestilles på forhånd eller medbringes).

13.30: Prøv det på egen krop. Skrive- og læsegruppeworkshops ved Læseforeningen, Fortællecentrum og Skrivekunstskolen. Post.doc ved Museum Ovartaci, Brian Benjamin Hansen, holder oplæg om sin forskning, der fokuserer på Ovartacis selvbehandling gennem kunsten (på dagen vælger deltagerne én workshop eller oplæg efter først-til-mølle-princippet).  

14.30: Oplæsning af samskrivningsværk ved forfatter Anna Rieder og læge Birgit Bundesen.

14.40: Kage + kaffe/the. 

15.00: Forfatter Siri Hustvedt i samtale med lektor ved Aarhus Universitet Anne Line Dalsgaard om sine erfaringer med at bruge skrivning og læsning som krisehåndtering (Siri Hustvedt deltager digitalt).  

15.45: Tak for i dag.  

Konferencier på dagen: Marie Østergård, bibliotekschef for Aarhus Bibliotekerne 

Gratis rundvisning på det nye Museum Ovartacci

Museum Ovartaci genåbner foråret 2023 i nye lokaler i kulturbunkeren. Dog er det lige nu muligt at opleve særudstillingen ’Ovartaci i Venedig’, der formidler vigtigheden af Ovartacis deltagelse i en af verdenens mest prestigefulde kunstbegivenheder Venedig Biennalen. Udstillingen kobler en sansemættet samling af indtryk fra Venedig og Biennalen og en række Ovartaci værker, der sammen bringer Biennalens tematikker om blandt andet kropsforvandlinger, teknik og besjælinger i spil. Museets rundviser introducerer til udstillingen og fortæller kort om planerne for det nye museum. Du tilmelder dig rundvisning i forbindelse med billetbestilling.

Info om forplejning på dagen: Vi giver kaffe/the om formiddagen og kaffe/the+kage om eftermiddagen. Det er desværre ikke muligt at købe frokost på dagen, men du kan bestille under billetkøb eller medbringe selv. Bemærk: Sidste frist for bestilling af frokost er fredag den 3. juni.

Konferencen indgår i arbejdet med at gøre Aarhus til en UNESCO-litteraturby.

Samarbejdspartnere: Læseforeningen, FO-Aarhus, KOSA, Aarhus Universitet og Skrivekunstskolen.

Sted: Kulturhus Bunkeren, Olof Palmes Alle 11, Aarhus N.

Støttes af FO-Aarhus' debatpulje.

Gratis, men kræver tilmelding: Er litteratur sundt? - et heldagsarrangement - LiteratureXchange (litx.dk)

 

GenklanG - Aarhus Litteratur Center

10-13. juni: GenklanG - tanker og toner i Marselisborgskov: En musik litterær vandring.

I forbindelse med den internationale litteraturfestival LiteratureXchange.

”Jeg tænker på den puklede glæde, der minder om sorg.” Louise Juhl Dalsgaard.

Med udgangspunkt i Louise Juhl Dalsgaard erindringscollage ’Ting jeg tænker på’ og

nykomponeret cellomusik af Line Felding tager instruktør Isabelle Reynaud dig med på den

musiklitterære vandringer GenklanG - tanker og toner i Marselisborgskov.

I en vekslen mellem oplæsning af Dalsgaard og musik af Felding vil deltagerne bevæge sig

gennem landskabet og danne den bund, som toner og ord vokser i og derved åbne op for alt

det, som vækker resonans på tværs af forskelligheder.

Du inviteres til den musiklitterære vandring på en valgfri dag i spilleperioden:

Tid: fredag den 10/6 kl. 15.00, lørdag 11/6 og søndag 12/6 kl. 10.00 og 14.00, mandag 13/6 kl. 15.00. Varighed: ca. 70 min

Sted: Skoven overfor indgangen til Marselisborg Dyrehave, bus 31 – stoppested Ballehage.

Samtale/Debat: I en afsluttende samtale med kunstnerne har publikum mulighed for at debattere og udveksle de tanker, der opstår i samspil mellem GenklanG og naturen.

Vælg dato, tid og antal billetter på www.litx.dk. Koden som udløser gratis billetter er: LITXFRI

 

En musik litterær vandring

Tanker har vi alle, det har vi til fælles, men med de seneste to års pandemi, isolation og nu krig har tankerne ofte været vores faste og måske eneste følgesvend. Med GenklanG ønsker vi igen at åbne op, skabe rum til at dele tanker og toner under åben himmel – sammen, gående og sansende.

”Jeg tænker på den puklede glæde, der minder om sorg.” ”Jeg tænker på at smøre mine brystvorter med lipgloss for at få dem til at skinne.” Louise Juhl Dalsgaard, Ting jeg tænker på.

Tanker er lagret i kroppe på tværs af tid og sted, præcis som toner er lagret overalt. I naturen, i vindens susen og fuglenes skrig, men også i os mennesker: Lyden af hjerteslag, listefødder og et tikkende ur.

“Jeg tænker på lyden af standerurets visere, der skærer huller i tavsheden”

Vi genkender det alle, måske lidt forskelligt, men alligevel skaber disse tanker genklang i hver af os. GenklanG tager afsæt i dette fællesskab, resonansen imellem os, imellem tanker, toner og landskaber – både de indre og de ydre. Med udgangspunkt i nye kompositioner af cellist Line Felding og Louise Juhl Dalsgaards seneste bogudgivelse, romancollagen Ting jeg tænker på, inviterer vi deltagerne til at lade sig involvere i dette fællesskab. Oplevelsen bliver sat i ramme af den natur, vi er omgivet af undervejs, Marselisborg-skoven.

GenklanG handler om resonans, om det rum, der opstår, når musik, ord og landskab mødes i mennesker. Et opmærksomt rum, der bliver større, jo flere vi er om at dele og sanse det sammen: lytte, se, mærke, høre, dufte. Deltagerne bliver medskabere, de sanser, kobler, åbner og samler det alt sammen i nye klange, i ny musik og erindringer på tværs af forskelle og livshistorier. Instruktør Isabelle Reynaud vil med den musiklitterære vandring.

GenklanG udfordre de vante grænser mellem individ og fællesskab, mellem musik og litteratur, mellem kultur og natur. Til musik af Felding og oplæsning af Juhl Dalsgaard vil deltagerne sammen bevæge sig gennem Marselisborgskoven og danne den bund, som toner og ord vokser i, og derved åbne op for alt det, som vækker resonans på tværs af forskelligheder.

Debatten og samtalen er en integreret del af GenklanG. Efter hver vandring inviteres publikum til, sammen med forfatter, instruktør og musiker at diskutere en række emner, der melder sig i kølvandet på publikums møde med Dalgaards tekster, Feldings kompositioner samt sansningen af Marselisborgskoven.

Vi vil undersøge og debattere følgende to temaer i dialog med publikum:

Forholdet til natur

Hvordan kan vi knytte nye minder til naturen og skabe en større sammenhæng mellem naturen og os selv, så vi passer bedre på vores natur?

Vores håb er, at publikum vil opleve en anderledes nærhed og forbundenhed til naturen i GenklanG, at den nye oplevelse af sammenhæng kan give dem inspiration og eftertanke til at tage den opmærksomhed med videre i hverdagslivet og inspirere til omsorg og ansvar for den fælles natur.

Indblik i indre liv

Normalt går vi rundt og aner ikke, hvad folk omkring os tænker på. Bliver vi mere tolerante og måske mindre selvkritiske, hvis vi får indblik i andre menneskers indre associationsrækker? Kan vi herude i naturen og med kunsten åbne for nye refleksioner?

Vi vil samtale med publikum om hvordan deres tanker flyder i associationer, og hvordan de kan forestille sig at dele egne og høre om andres. Har det relevans for inklusion, tolerance, selvværd, følelse af fællesskab m.m.

Fakta om vandringen

Antal: Der vil være 10 vandringer i alt. 2 vandringer per dag i perioden 10 - 15. juni 2022

Deltagere, varighed og sted: Vandringen er for ALLE, der kan går en tur, og har en samlet varighed på 60 min. samt 20 min. debat. Der vil være plads til 25 deltagere per vandring, der start er og slutter ved Dyrhavens parkeringsplads.

Samarbejde Carbon & Aarhus Litteraturcenter

Carbon med instruktøren Isabelle Reynaud har stor erfaring med sitespecifikke performance i det offentlige rum, hvor hun tager udgangspunkt i spillestedets særprægede DNA, i at inddrage personlige erindringer og sanseliggøre dem gennem lyd, lys og duft. Aarhus Litteraturcenter arbejder for et levende og mangfoldigt litteraturmiljø i Aarhus og er interesserede i at formidle litteraturen udover de klassiske, faglige grænser. Det gøres bl.a. ved at udvikle tværkunstneriske initiativer og dermed tænke litteratur i nye sammenhænge.