Social dimension

Del  

Artikel af Torben Dreier, FO-Aarhus

Hvis man skulle give en definition af folkeoplysning, kommer man nok nærmest ved at gå til opfinderen selv, Grundtvig. Kernen i hans folkeoplysningsbegreb er dialogen, samtalen, der kan føre til handling. Derfor bør undervisningen

  • - tage udgangspunkt i virkeligheden
  • - have overførselsværdi til dagligdagen
  • - være frivillig
  • - tage udgangspunkt i et positivt menneskesyn
  • - frigøre/frisætte det enkelte menneskes handlemuligheder

Alle disse elementer bør indgå i et hvilket som helst projekt og hvilken som helst undervisning i både dag- og aftenskoler inden for folkeoplysningen.

Den sociale dimension
"At gøre væsentlige emner til samtalestof mellem almindelige mennesker" er en lidt kortere måde at sige det samme på. Netop denne mellem-menneskelige og sociale dimension, i vore dage kaldet bløde kvalifikationer, har vi i FO-Aarhus bestræbt os på at formidle. For nylig lavede vi en undersøgelse af vores fuldtidsundervisning for at se, om vi også levede op til målsætningen.

Når vi i FO-Aarhus lægger vægt på den sociale dimension, er det fordi denne vinkel af folkeoplysningen som nævnt, har historiske rødder. Grundtvig udtalte, at i skolestuen skulle alle kunne være med, og gennem værgeløse samtaler skulle man hjælpe hinanden med at lempe sig gennem livet. Det vigtigste i livet er det, der ikke kan måles og vejes.

Rent faktisk mener vi, den sociale dimension i folkeoplysningen bør være formålsbestemt via loven.

Kursister - og ikke klienter
Første gang FO-Aarhus lavede en kvalitetsundersøgelse af sin undervisning (på et projekt for narkomaner), var vores hovedide at tage udgangspunkt i den enkelte som en ressource og ikke som et problem. Vi talte konsekvent om kursister og ikke om klienter - stik modsat socialforvaltningen. Ved på den måde at bruge folkeoplysningen til at give et positivt udgangspunkt for samvær og undervisning får vi forærende en åbenhed og imødekommenhed fra deltagernes side. Grundtvigs tanker om myndiggørelse får her en anderledes konkret betydning, idet det bliver sat op over det sociale systems tendens til umyndiggørelse.

Egentlig er det en hundred år gammel nyhed, at folkeoplysningen tager sig af folk i "armod" og samarbejder med den sociale verden. Folkeoplysningen har fra starten været knyttet til en social bevægelse, der bl.a. sigtede på at uddanne folket, således at det også kunne deltage i samfundslivet på lige vilkår med eliten.

Gråzone
Folkoplysningen befinder sig i gråzonen mellem det offentlige og det private. Den er hurtig til at omstille sig, er fleksibel og kan skabe nye løsninger, der er med til at opbløde de ofte stive og blokerende grænser mellem det offentlige og det private.

Omverdenens krav til og kritik af at folkeoplysningen ikke lever op til sit samfundsansvar, kan medføre, at folkeoplysningen i fremtiden bliver snævret ind og "bombet" tilbage til 30'ernes fasttømrede fag (skrivning, husflid, regning, geografi, landbrugsfag osv.) for, at anses for pengeværdig og tilskudsudløsende.

Indhold med retning
Vi bør i folkeoplysningen lægge os undervisningsminister Margrethe Vestagers ord på sinde: "Indhold med retning". Og den arbejdsgruppe, der er nedsat til at forberede revision af folkeoplysningsloven, bør drøfte og vurdere formålet med loven meget grundigt, herunder afgrænsning og definition, specielt med henblik på indlemmelse af den sociale dimension. Også hver enkelt kreds inden for folkeoplysningen bør have en selvstændig formulering af eget ståsted i forbindelse med den sociale dimension, netop for at få den gennemtænkt og ikke mindst ført ud i livet i den daglige undervisning.

I festtaler hører man mange generaliseringer og store ord såmænd også på folkeoplysningsområdet. Folkeoplysning skal være en forpligtelse over for demokratiet, den skal være nyttig, have kulturel identitet, have rum til samtale, respektere andres mening, have værdier, som man tror på osv. - underforstået: alt det kan den da slet ikke leve op til.

I forbindelse med FO-Aarhus' undersøgelse af nogle af vore projekter med fuldtidsundervisning viste det sig, at alle disse "store ord" faktisk blev opfyldt i den daglige folkeoplysning. Og vi tror, dette også gør sig gældende hos mange andre oplysningsforbund. Men kritikken af folkeoplysningen tyder på, at vi ikke har været gode nok til at synliggøre, at vi fuldt ud lever op til målsætningerne.

Som eksempler kan nævnes nogle citater fra FO-Aarhus' undersøgelse, der udkom i bogform i juni 1998: " På første række".

Vedr. demokrati:
"Undervisning bliver dermed opfattet som et møde mellem mennesker med forskellige intentioner, som bøjes eller ikke bøjes mod hinanden. Denne kontinuerlige proces er demokratiet i funktion..."

"Det betyder ikke voldsomt meget om deltagerne ved, at der er 179 medlemmer af Folketinget, men det er vigtigt, at de forstår den demokratiske ånd. Det er mere tilgangen og fordøjelsen af det, der fokuseres på".

Vedr. kulturel identitet:
"...skabe et vedvarende kultursted, hvor sindslidende kan arbejde med kulturproduktioner, at placere projektet i storbyens midte og dermed placere projektet i omverdenens synsfelt samt, at deltagerne opnår indsigt i eget livsforløb via kunstneriske processer og siden sætte mål for eget liv".

"... samværet omkring en almindelig dagligdagsaktivitet og diskussioner om almene temaer, herunder kulturelle forskelle, er vigtige elementer i undervisningen".

Vedr. rum til samtale:
"Stedets grundstemning præges af en kommen-og-gåen; en masse småaktiviteter, der holder deltagerne igang og alligevel skaber plads til samtalen og samværet".

Vedr. værdier, som vi tror på:
"Det, der styrer hverdagen, kan være fælles værdier eller enkeltpersoner, der styrer og tilrettelægger ud fra egne idealer".

"Ud fra interviewene med projektledere og lærere synes det styrende i hverdagen at være fælles værdier eller tilrettelæggelsen af projektet ud fra egne idealer".

Pædagogiske rum og metoder
Folkeoplysning er et pædagogisk rum, der danner rammen om samværsformer, der nok præges af asymmetri, men også af forsøg på at skabe rum, rytme og rammer, der passer til og skubber på deltagernes anliggender. Netop heri ligger måske folkeoplysningens væsentligste virkning, og FO-Aarhus' undersøgelse viser, at virkningen rent faktisk opnås i virkelighedens verden. Folkoplysningsprojekter tilbyder anderledes skolegang, hvor projektets rammer tilrettelægges efter deltagernes behov, og der er plads til anderledes samværsformer. Men desværre er vi i folkeoplysningen nok også her for dårlige til at synliggøre fordelene og resultaterne.

Med hensyn til pædagogiske metoder talte den gamle fritidslov om studiekredse, aftenskole og interessegrupper. Men siden denne lovs ophævelse og indførelse af den nye folkeoplysningslov er de pædagogiske metoder, som egentlig er det unikke ved folkeoplysningen, overhovedet ikke drøftet.

Men at de pædagogiske metoder ikke er blevet drøftet og dermed synliggjort, betyder ikke, at der ikke sker noget. De pædagogiske metoder kan i nutidens folkeoplysning beskrives som procesorienteret, færdighedsorienteret og produktorienteret undervisning:

  • Den procesorienterede undervisning, der svarer nogenlunde til datidens studiekredse, lægger bl.a. vægt på konfrontation, målsætning, dialog, samvær, selvhjælp
  • Den færdighedsorienterede undervisning, aftenskolen, bygger især på indlæring, færdighedstræning, men også dialog og målsætning
  • Den produktorienterede undervisning, der nok bedst kan sammenlignes med de "gamle" interessegrupper for voskne, lægger vægt på indlæring, færdighedstræning og projektarbejde

En af de pædagogiske metoder eller vinkler, FO-Aarhus bruger i sin daglige undervisning, er de 7 personlige kompetencer, som kort sagt går ud på at arbejde med holdning og ansvar i undervisningen:

  • Handle- og valgberedskab
  • Historisk og social kompetence
  • Kommunikation og tolerance
  • Musisk, æstetisk kompetence
  • Krop og bevægelseskompetence
  • Økologisk kompetence
  • Teknologisk kompetence

En uddybning af f.eks. punkt 1:
Det kvalificerede valg træffes tit på baggrund af diskussion og samtale. Et valg følges ofte af en handling. Det kræver selvtillid og selvværd. Gennem vejledning og samtale støttes og inspireres deltagerne til at afklare deres ønsker og muligheder i arbejde eller uddannelse. Stikord for handle- og valgberedskab er bl.a. omstillingsparathed, fleksibel, initiativ.

Disse 7 kompetencer er sjovt nok både gamle og nye. Gamle fordi de ligeså godt kunne været skrevet af Grundtvig, som netop talte om "det hele menneske", dvs. alle sider af menneskelivet - og nye fordi de er som snydt ud af næsen på det moderne erhvervslivs krav til sine medarbejdere. Bl.a. har Lars Kolind (tidl. direktør for Oticon) opstillet følgende kvalifikationer, der er særligt efterspurgte:

  • Evnen til at få og realisere gode ideer
  • Evnen til at håndtere kompleksitet
  • Evnen til at håndtere sproglige og kulturelle barrierer
  • Evnen til at køre det hele effektivt
  • Evnen til at anvende den nyeste informationsteknologi
  • Evnen til at tænke og arbejde tværfagligt med udgangspunkt i en meget solid faglighed i traditionel forstand
  • Mod, handlekraft, selvstændighed og motivation

"På første række"
Frit Oplysningsforbunds undersøgelse "På første række" dokumenterer, at vi i vore projekter finder disse pædagogiske metoder og kompetencer:

  • Bilede 1: Tæthed - kontakten etableres
  • Billede 2: Tomgang - horisonten udvides
  • Billede 3: Kultur - koder afkodes
  • Billede 4: Forståelse og eksistens - ønsker forfølges

Ligesom procesorienteret, færdighedsorienteret og produktorienteret undervisning er med i baghovedet på enhver lærer, sådan kommer projekterne også rundt om disse 4 "billeder".

Alle Frit Oplysningsforbunds projekter bygger på en kombination af et eller flere af "billederne":

Billede 1: Tæthed - kontakten etableres
Vekselvirkningen mellem samvær, omsorg og aktiviteten skaber rum for deltagerne og de problemer og vanskeligheder, de slås med. Rummet fungerer som en (langsom) start på en ny tilværelse, samtidig med at den gamle tilværelse langsomt fader ud. Stedet giver deltagerne mulighed for at udforme individuelle handlingsplaner, således at der er en rimelig udsigt til, at der sker noget. Den laveste fællesnævner er forsøget på at reducere negative virkninger af års ubehag. Hverdagen præges da også af diskussioner om personlige problemer, f.eks. parforholdsproblemer, boligproblemer m.m.

Billede 2: Tomgang - horisonten udvides
Grænserne mellem det personlige rum og undervisningen er således kernen og dynamikken i denne erfaringsbaserede undervisning. Konfrontationen kommer via de emner, der arbejdes med, læringen kommer f.eks. i flygtninge- og indvandrerprojekter via samværet på dansk, dialogen giver indsigten og forståelsen for dansk kultur.

Lyster og interesser bestemmer aktiviteten, og derigennem kan der skabes rum for frigørelse fra en tilværelse, som deltagerne gerne vil ud af. Stedet retter sig efter de behov, der findes blandt deltagerne. Den kreative kedsomhed indkredser deltagernes anliggender og tydeliggør for deltagerne, hvor deres primære interesser ligger.

Billede 3: Kultur - koder afkodes
Kunsten er at finde deltagernes anliggender og rejse problemstillinger, der passer relevant herind i. Når det sker, forløber processen let, og deltagerne bliver gjort aktive i en grad, der stimulerer undervisningen og dem selv til at gå videre.

Når kultur læres, er der i høj grad tale om færdighedslæring men ikke nødvendigvis det, der normalt kaldes sociale færdigheder men derimod færdigheder, som implicerer selverkendelse, sproglig indsigt (både eget og andres sprog) og evnen til at indleve sig i andres forhold, og som opnås via dialog og konfrontation.

Billede 4: Forståelse og eksistens - ønsker forfølges
Deltagerne bliver så at sige konfronteret med sig selv i øvelserne, hvad enten sådanne øvelser er dans, skuespil, produktionsarbejde eller blot at vælge praktik. Tilbagemeldingerne er i nogle situationer meget konkrete, i andre tilfælde skal tilbagemeldinger opsøges. Det at sætte mål for sig selv skal ikke altid tages helt bogstaveligt, men snarere ses som et moment i de anliggender, man er involveret i. Det væsentlige er, at deltagerne bringes i situationer, hvor de får lejlighed til at se eller at vælge. At deltagerne tilegner sig rimeligt realistiske forestillinger om tilværelsen fremover, hører til en af de væsentlige opgaver.

Redegørelse for aftenskolen i Århus
Århus Kommune udgav i december 1997 en redegørelse for aftenskoleområdet i Århus. Heri listede man følgende målsætninger/ønsker for aftenskolen op:

  • 1) voksenundervisningen skal give deltagerne en oplevelse af identitet, selvtillid, ligeværdighed og ansvarlighed som borgere i et demokratisk samfund
  • 2) voksenundervisningen skal tilgodese grupper med særlige behov (ældre, handicappede og flygtninge/indvandrere m.v.)
  • 3) voksenundervisningen skal indgå som et element i en større helhed - f.eks. gennem projekter på tværs af lovgivning og sektorer samt gennem tværgående samarbejde med foreninger og beboerhuse
  • 4) voksenundervisningen skal fremme aktiviteter med aldersintegration til formål
  • 5) voksenundervisningen skal udvikle de pædagogiske muligheder/former (f.eks. fjernundervisning, alternative samarbejds- og undervisningsformer)

Det billede, som FO-Aarhus' bog "På første række" giver af FO-Aarhus' projekter, lever i høj grad op til disse kommunale målsætninger. Folkeoplysningen kan være og er mange steder det postmoderne svar på det samfundsmæssige behov for en særlig social indsats over for personer, der er udelukkede fra samfunds- og arbejdslivet. Det alemene, sociale bidrag er at bevæge, oplive og handle samt skabe orienteringssans og retning i menneskers liv.

Læs forordet til og konklusionen i bogen "På første række"

Til toppen