Når bladene falder v/Teatret Kimbri
En familieforestilling om døden og glæden over livet. Aldersgruppe: 6 år og opefter. Spilletider: Man. 9. - fre.13. febr. kl. 13.00 + fre. 13. febr. kl. 17.00. Spillested: Folkeoplysningens Hus, Vester Alle 8, lokale VA8-105.
Historien: Bedstefar har kun to ting tilbage: En gammel radio som ikke duer og en lille dukke som har fulgt ham hele livet. Resten har han smidt ud, for der hvor hans næste rejse går hen, kan han ikke tage noget med sig. Men så får han familiebesøg, og radioen begynder at spille. Og da barn og barnebarn er gået, begynder dukken at danse og lokker bedstefar op på den store kuffert, som han lige har tømt. Nu er det bedstefar, der danser. Det er den bedste dag i lang tid. Det er en god dag at dø. Så det gør han. Men det er sandelig ikke slut af den grund. Han har stadig noget, der skal udrettes, selv om han ikke er i den samme verden som sit barn og barnebarn. Fra det sted, som man ikke vender tilbage fra, hvisker han i deres øre og giver dem mod til at leve og løse de knuder, der opstår i deres alt for hektiske og isolerede hverdag. Historien blev fortalt med få ord, musik, sang, dans og dukker, som med lethed og humor bevægede sig mellem liv og død. De blæste på fysiske love og fordomme om liv og død.
Baggrund: De to spillere er mor og datter og inspirationen til forestillingen opstod efter deres fars og bedstefars dødsfald. Det er blevet en personlig og bevægende fortælling med 3 generationers syn på liv og død. Det er altid svært at rumme, at livet en dag skal være slut. Men det er også et kulturelt fænomen, at vi ikke ønsker at blive mindet om, at den materielle verden har en grænse, og at vi ikke kan tage noget med os herfra. Det rokker ved en forhastet og materiel livsindstilling at have døden i sin bevidsthed. Hvis vi husker på det dyrebare livs skrøbelighed, så bliver samvær med dem man har kær ofte til en vigtig del af tilværelsen. Livet får mere fylde og nuet en større værdi.
Formål: I forestillingen fortaltes om både døden og den afdøde som en fast følgesvend. Der blev formidlet en indsigt, som mange gamle mennesker kommer til at besidde, når de på den anden side af den erhvervsaktive alder får tid til at tænke over livet og døden. At fortrænge døden og at hægte de gamle af er to sider af samme sag. Begge dele er tegn på en ubalance, som vi gerne vil rette op på. Børn og gamle mennesker har det tilfælles, at livets små detaljer har stor betydning, og det er en skam at kontakten mellem dem ofte er sporadisk. Forestillingen er meget velegnet for et blandet publikum af børn, forældre og bedsteforældre. Efter forestillingen inviteredes til samtale og leg inspireret af de spørgsmål som forestillingen rejser.
Medvirkende: Instruktør: Folmer Kristensen. Spiller og dukkefører: Gitte Kielberg. Spiller, musiker og dukkefører: Miriam Ariana.