Fanzone Aarhus

Fanzone Aarhus

INTRODUKTION TIL EM HERREHÅNDBOLD, AARHUS.

Aarhus var vært for en indledende pulje og en pulje i mellemrunden ved EM. Begge blev afviklet i NRGi Arena med indledende spilledag d. 13., 15, og 17. jan., mens mellemrunden blev afviklet d. 19., 21. og 22. januar. I alt 6 spilledage med 15 kampe i Aarhus.

Puljen i Aarhus var Frankrig, Serbien, Polen og Rusland. Til mellemrunden forventedes besøg af Kroatien, Sverige og Montenegro. Der var besøg af mange fans fra særligt Polen, Frankrig og Sverige. I samarbejde med Dansk Håndboldforbund blev der arbejdet med et tema om ´DET GODE VÆRT-SKAB´. For at aktivere eventen blev der etableret en fanzone i det centrale Aarhus: Frederiksgade og Ridehuset.


FREDERIKSGADE
I puljespillet (første uge) blev der fokuseret på Frederiksgade i samarbejde med Frederiksgade Foreningen. Gaden opdeltes i 4 kvarterer for hver af de 4 lande, som spillede i byen. Ud over city dressing fik gaden et særligt præg med lys og store tv-skærme under turneringen. I gadens tomme lokaler blev oprettet showroom for hver af landene, som ønskede det. Der var god dialog med den polske og franske ambassade, samt en Serbisk Venskabsforening. Dette for at skabe kulturudveksling mellem landene. (Se nærmere program nedenfor).


RIDEHUSET
Fra d. 18. januar, da mellemrunden begyndte for det danske hold i Herning åbnedes op med fanzone i Ridehuset. Programmet i Ridehuset havde to fokusområder:

1: Dage med danske kampe, vist på storskærm

2: Dage med kampe i Aarhus, hvor Ridehuset var mødested for fans i byen op til kampene.

Indretningen af Ridehuset var fleksibel, så der uagtet antal besøgende ville være en god, intim og hyggelig stemning. Dette med udgangspunkt i tre funktioner: Første afsnit var en sportsbar og aktivitetszone, som var placeres tættest på indgangen. Her var der salg af mad og drikke, storskærme med highlights fra kampene, producerede interviews med profilerne m.m. I aktivitetsområdet samarbejdedes med sponsorer og interessenter i byen om indholdet.


FANZONE, AARHUS
I midten af Ridehuset blev der opstillet en scene, hvorfra blev afviklet kulturprogram. Dette var bl.a. musik fra Aarhus Musikskole, indslag fra de deltagende lande i samarbejde med deres ambas-sader, samt håndboldsamtaler i samarbejde med FO-Aarhus.

I det sidste område var der afvikling af storskærmsvisning af Danmarks kampe fra Herning, samt semifinaler og finalen. Her skabtes en tribuneopbygning, så alle besøgende havde godt udsyn til storskærmen.  Ridehuset var åbent i perioden d. 18. – 26. januar. Storskærmsvisning var 5 dage, mens der blev spillet kampe i byen på 3 dage – i alt 7 åbningsdage.

 

Program for håndboldfesten i Ridehuset:
17. jan. kl. 15-24.00
Åbningsfest med fredagsbar/happy hour kl. 15-17.00
Håndboldaktiviteter, RapShow ved Gøglerskolen, DJ.
Opladning før de sidste kampe i pulje C i NRGi Arena samt afterparty bagefter.

18. jan. kl. 17-24.00
DJ og håndboldaktiviteter, RapShow, musik fra Musikskolen
Kl. 17.00 Håndboldsamtale om Kulturforskellene i håndbold v. Lars Walther & Kim Rasmussen: Kulturforskelle i håndbold – en samtale om forskellen på håndbold i Danmark og Polen med deltagelse af Lars Walther og Kim Rasmussen. Lars Walther stoppede som cheftræner i foråret 2013 hos topholdet Wisla Plock. Klubben er tæt tilknyttet den politiske ledelse og i løbet af valgkampen i Polen i foråret 2013 opstod der uro i klubben, som ikke blev bedre af at de sportslige resultater svigtede. Inden havde Lars opnået at blive kåret til Årets træner i Polen, som den første udlænding i historien. Kim Rasmussen var netop vendt hjem fra VM for kvinder, hvor han førte holdet frem til en 4. plads i december måned 2013. Han var dermed helt dagsaktuel og kunne bidrage med historier fra VM, samt arbejdet som Polsk landstræner.

19. jan. kl. 13.30–23.00
Opladning før kampene i NRGi Arena samt afterparty bagefter.
Musik fra Aarhus Musikskole & håndboldaktiviteter
Kampene i mellemrunden spilledes i NRGi Arena kl. 16.00, 18.15 & 20.30.

20.jan.  kl. 17-23.00
Håndboldaktiviteter, RapShow, musik fra Musikskolen
Kl. 17.00 Håndboldsamtale m. Bolsjedrengene – ren håndboldnostalgi og et syn på nutidens hold.

Vi havde lokket en gammel kending til Aarhus for at fortælle mere om tiden i 80’erne, hvor Bolsjedrengene var tidens storhold. Holdet har efterfølgende fået legende-status og mange af profilerne fra datidens hold er endnu i sporten. I denne samtale blev der også tid til at se på forskellene mellem datidens amatører og nutidens top-professionelle hold.

 

21. jan. kl. 15-23.00
Håndboldaktiviteter, RapShow, musik fra Musikskolen
Kl. 17.00 Håndboldsamtale m. Daniel Svensson & Mads Hansen om Håndbold, cancer og kampen for livet: Når håndbolden mister betydning - om kampe for livet mod kræften og vejen tilbage til sporten. Daniel Svensson var toneangivende profil i FCK håndbold og AaB Håndbold inden han blev syg af kræft. Han fortalte sin historie fra at være toptrænet spiller til at være en syg mand og kampen for at vende tilbage til livet og håndbolden. Daniel spiller nu ligahåndbold i Skjern.

Mads Hansen har en 20-årig karriere som top dommer i Danmark og internationalt. For 1 år siden kæmpede han sit livs kamp mod kræften. Nu bare 1 år senere er han tilbage på toppen blandt de 12 udvalgte dommerpar, der er udtaget som dommer til EM 2014 i Danmark.

Opladning før kampene i NRGi Arena samt afterparty bagefter.
Kampene i mellemrunden spilles i NRGi Arena kl. 16.00, 18.15 & 20.30.
22. jan. kl. 15-23.00
Håndboldaktiviteter, RapShow, musik fra Musikskolen
Man kunne møde de lokale profiler fra Aarhus Håndbold (Henrik Hansen, Jan Nielsen, Mads Lind) – aktivitet: Kan du score på en ligamålmand?
18.30-22.30: Danmarks sidste mellemrundekamp – kampen for semifinale pladsen på Aarhus' største HD LED storskærm. Kampene i mellemrunden spilles i NRGi Arena kl. 16.00, 18.15 & 20.30

24. jan. kl. 15-24.00
DJ og Håndboldaktiviteter, RapShow, musik fra Musikskolen
Kl. 15-17: Fredagsbar
Semifinaler kl 18.00-20.30 vises på Aarhus' største HD LED storskærm, hvis Danmark går videre.

26. jan. kl. 13-21.00
Finale og bronzekamp vises på Aarhus' største HD LED storskærm, hvis det danske hold går videre.  Musik fra Musikskolen.

SAMARBEJDSPARTNERE
Aarhus Kommune, FO-Aarhus, ProShop Europe, Sparekassen Kronjylland, Turbinehallen Aps., Arriva Danmark, Aarhus Håndbold, Aarhus Stiftstidende, Frederiksgade Foreningen, Aarhus Musikskole, Ambassader fra Frankrig, Serbien & Polen.

 

Program for den polske pop-up-butik, Frederiksgade 78

(Butikken var stillet til rådighed af FO-Aarhus)

13.-22. januar:  

Udstilling fra Polen og Gdansk, smagsprøver af polske specialiteter og konkurrencer om weekend-ophold i Gdansk. Man kunne få malet danske og polske flag på kinderne og bliv udstyret med polske fan-hatte og halstørklæder op til Polens kampe i NRGi Arena. Da håndboldfesten åbnede i Ridehuset 17. januar, udvidede pop-up butikken med en stand dér.

 

Program for den polske butik, Frederiksgade 50

14. januar: Kl 17. Polsk film: Zero (nul) (2009) instrueret af Paweł Borowski. Livet i en moderne storby følges i denne film, som lader handlingen flyde af sted mellem en række hovedpersoner, der mødes tilfældig i deres travle hverdag. Filmen Zero fik Capital Focus Award i 2010.

15. januar: Kl 17. Polsk film: Boisko bezdomnych (The OFFsiders) (2008), instrueret af Kasia Adamik. En hjemløs mand, som skæbnen flere gange har spændt ben for, beslutter at sætte alle kræfter ind på at skabe og træne et fodboldhold for hjemløse og vinde den internationale turnering i gadefodbold. Filmen har fået tre priser ved filmfestivaler i Gdynia, Lodz og Chicago.

16. januar: Kl 17. Polsk film: Moja krew (Mit kød og blod), (2009) instrueret af Marcin Wrona. Igor må stoppe karrieren som professionel bokser efter et nederlag. Som nyt projekt i sit liv beslutter han at få et barn, og en vietnamesisk gadesælger indvilger i at give ham et barn til gengæld for et polsk statsborgerskab. Filmen fik en pris ved filmfestivalen i for debut film i Koszalin i 2009.

18. januar: kl. 13. Mød Kim Rasmussen - til daglig træner for Polens kvinde-landshold i håndbold, der fik en fjerdeplads ved VM i december.

Kl 17. Polsk film: Maraton Tańca (Marathon dans) (2010) instrueret af Magdalena Łazarkiewicz. I en lille by i Vestpolen begynder en gruppe tilflyttere at arrangere et marathon dansestævne. De lokale melder sig til hver med sin egen motivation, men alle får en læring for livet, da stævnets virkelige formål går op for dem.

19. januar: Kl 14. Polsk tegnefilm: Gwiazda Kopernika (Kopernikus stjerne) (2009) instrueret af Zdzisław Kudła og Andrzej Orzechowski. Denne familievenlige tegnefilm fortæller historien om den polske astronom Nikolaj Kopernikus liv fra han som 10-årig i Torun lærer den hollandske astronom Paul van de Volder at kende til han på universitet i Krakow opdager, at jorden drejer om solen og ikke omvendt.

Kl 17. Polsk film: Boisko bezdomnych (The OFFsiders) (2008), instrueret af Kasia Adamik
En hjemløs mand, som skæbnen flere gange har spændt ben for, beslutter at sætte alle kræfter ind på at skabe og træne et fodboldhold for hjemløse og vinde den internationale turnering i gadefodbold. Filmen har fået tre priser ved filmfestivaler i Gdynia, Lodz og Chicago.

20. januar: Kl 17.

4 polske kortfilm: Olena, instrueret af Elżbieta Benkowska fra Gdynia filmskole. Et ungt ukrainsk par, Olena og Dima, rejser fra Ukraine til Sverige. Undervejs får Olena stjålet sit pas og må ud at finde det i Gdynia, før færgen sejler.

Matka (Mor), instrueret af Łukasz Ostalski fra Gdynia filmskole-Małgorzata er succesfuld politiker. Da hun en dag kommer hjem og finder sin søn, som er stofmisbruger, bevidstløs ved siden af et skamferet lig af en ung kvinde, bliver hun tvunget til at tage sit livs sværeste valg.

One (Kvinder), instrueret af Marta Grabicka fra Gdynia filmskole. Tre generationer af kvinder inden for samme familie kæmper med fattigdom, men har hver sin tilgang til livet. Da bedstemoren dør, tvinges mor og datter tættere på hinanden.

Prawdziwy miód (Rigtig honning), instrueret af Sławomir Witek fra Gdynia Filmskole
En ældre, fattig kvinde sælger honning ved vejen og viser tydelig afsky for de prostituerede kvinder ved siden af hende. Men hun træder alligevel til med hjælp, da en af dem kommer i problemer.

21. januar: Kl 17. Polsk film: Zero (nul) (2009) instrueret af Paweł Borowski. Livet i en moderne storby følges i denne film, som lader handlingen flyde af sted mellem en række hovedpersoner, der mødes tilfældig i deres travle hverdag. Filmen Zero fik Capital Focus Award i 2010.

22. januar: Kl 17. Polsk film: Moja krew (Mit kød og blod) (2009) instrueret af Marcin Wrona. Igor må stoppe karrieren som professionel bokser efter et nederlag. Som nyt projekt i sit liv beslutter han at få et barn, og en vietnamesisk gadesælger indvilger i at give ham et barn til gengæld for et polsk statsborgerskab. Filmen fik en pris ved filmfestivalen i for debut film i Koszalin i 2009.