Use it - or lose it

Del  

Vigtigt at bruge de små grå hele livet.

Af Henning Kirk

Du kan gøre meget for at holde din hjerne i form - sådan at du fortsat kan lære nyt efter at du har passeret de 50. Og du kan også blive bedre til at huske det du har lært. Kravet til hjernens brug er enkelt: Use it - or lose it! Ved at udfordre de små grå, og ved at holde dig i fysisk form, vedligeholder du hjernens spændstighed og forebygger sygdomme der kan true hjernens funktion.

Det er en udbredt opfattelse at vi med årene bliver meget dårligere til at lære noget nyt. Det vrimler med fordomme om alder og hukommelse. Ja, faktisk er det ikke mange år siden at lægerne troede at demens var et normalt aldersfænomen. Det er ikke nemt at gøre op med gamle myter. Men alderen er faktisk ikke den store trussel mod hjernen. Det er derimod sygdom og inaktivitet der er problemet.

Hjernen kan udvikles hele livet
Når vi fødes, er hjernen en umoden skabelon. Herefter formes og organiseres den efter hvordan den bliver brugt. Midt inde i hjernen findes nogle områder der svarer til krybdyrets hjerne, bl.a. et der minder om en søhest (og derfor hedder hippocampus på græsk). Det har vist sig at hippocampus fortsat kan vokse hele livet. Når du lærer nyt, bliver stamceller til nye nerveceller. Det sker også når du bruger kroppen. Hippocampus fungerer som en slags båndoptager. Det du har lært, bliver (især mens du sover) indspillet til hjernens hukommelsesarkiv. Det findes i storhjernen - din "opgraderede krybdyr-computer".

Din hjernes arkiv er enormt. Dets milliarder af "chips" (nerveceller) danner forbindelsestråde i takt med at din viden og erfaring vokser hele livet. Trådene indgår i netværk, og jo mere du gør brug af din viden, jo mere robuste bliver netværkene. Samtidig skal de berørte nerveceller bruge mindre energi til at klare opgaverne.

Hjernen er økonomisk
Din hjerne er økonomisk. Den vil helst klare opgaverne så "billigt" som muligt, dvs. bruge mindre energi til samme opgave. På den måde kan du lære at få mere ud af din hjerne - selv om den faktisk skrumper lidt med årene. Hjernens økonomiske sans viser sig på andre måder. F.eks. ved at den hele livet overfører din viden fra højre til venstre hjernehalvdel. Overblikket forbliver dog i højre side, og det er samspillet mellem de to halvdele der giver dig erfaringens mange muligheder.

Netværk der ikke længere bruges, udsættes for beskæring. Måske kan man sammenligne med beskæringen af gamle frugttræer. Beskæringen gør at du får bedre muligheder for at koncentrere dig om de opgaver du vælger at prioritere. Når du gennem erfaring bliver fortrolig med dagligdagens opgaver, "udliciteres" hjernearbejdet til lillehjernen og andre områder der kræver mindre energi. Hvis du f.eks. kører meget bil, vil hjernens energiforbrug til bilkørsel blive mindre. Lillehjernen fungerer som en slags automatpilot. Det samme sker hvis du i dagligdagen bruger sproget meget, både i tale og skrift.

Hjernens dirigent
Forrest i din storhjerne, i pandelapperne forparti, befinder sig hjernens dirigent. Det er lige bag panden "trådene samles". Det er her du tager initiativer, beslutter og handler. Et område der næppe er større end en valnød, men det mest komplicerede du har i din hjerne. Samtidig også det mest sårbare. Hvis der er nedsat blodforsyning (f.eks. problemer med hjerte, blodtryk, kolesterol eller sukkersyge), går det ud over dirigenten. Det viser sig ved træthed og koncentrationsbesvær. Man "falder af på den".

Dirigenten er også sårbar over for længerevarende stress. På den ene side er det vigtigt at din hjerne jævnligt får travlt med forskellige opgaver. Men hvis du i en periode har meget travlt, er det vigtigt at denne travlhed fører til at du ser resultater af anstrengelserne. Uforløst travlhed fører til længerevarende stress. Ligesom ved nedsat blodforsyning viser det sig ved træthed og koncentrationsbesvær. Og der bliver problemer med hukommelsen og med nattesøvnen.

Motion for hjernen - og for hele kroppen
Daglig fysisk aktivitet er måske det bedste middel til at sikre hjernens blodforsyning og til at kontrollere stresspåvirkninger. Det betyder f.eks. at du ved at sørge for mindst 30 minutters daglig motion (hvor du opnår at blive lettere forpustet) kan forbedre både din koncentrationsevne, indlæring og hukommelse. Og samtidig har du mindre risiko for at udvikle depression og demenssygdom. Når du bruger musklerne, er det ikke alene godt for kredsløbet og stresskontrollen. Din hjerne producerer yderligere nogle stoffer som styrker nervecellerne og visse steder endog danner nye.

Men din hjerne har selvfølgelig også brug for hjernegymnastik. Den styrkes både af læsning, krydsord, sudoku, bridge, skak og af aktiverende radio- og tv-programmer. Vigtigst er samtale og samvær med andre mennesker, gerne på tværs af generationer. Din hjerne har godt af at du møder mennesker der ikke ligner dig selv, dvs. nogen du kan diskutere med og lære nyt af. Det svarer til kroppens behov for varieret kost: din hjerne sætter pris på varierede oplevelser og opgaver!

Hvis du sørger for at bruge din hjerne aktivt i dagligdagen, styrker du ikke blot hukommelsen og evnen til at lære nyt. Du beskytter også din hjerne mod demenssygdom. Og hvis der alligevel skulle udvikles demensforandringer i hjernen, vil du kunne klare dig bedre i dagligdagen. Hjernegymnastik bevirker at der opbygges en reservekapacitet, dvs. at man bedre kan bruge de raske dele af hjernen, selv om der er "huller i osten". Hvis man hele livet sørger for både fysisk aktivitet og varieret hjernegymnastik, vil risikoen for at udvikle demenssygdom mindst halveres.

Husk nattesøvnen
Som nævnt er både fysisk aktivitet og hjernegymnastik vigtig for hjernen. Men det er også vigtigt at få en god nattesøvn. For det er ikke mindst under søvnen at din hukommelse ordnes. Du indspiller på "båndoptageren" (hippocampus) og renser "hjernens harddisk".

Nattesøvnen forløber efter en særlig rytme, og af særlig betydning for indlæring og hukommelse er perioderne med såkaldt "REM-søvn" (Rapid Eye Movement). I disse perioder er alle kroppens muskler (bortset fra øjenmusklerne - deraf navnet) totalt afslappede. Hjernens dirigent sover, og også pandelappernes største område (som overordnet styrer kroppens muskler) er på laveste energiblus. Dette kan tydeligt ses ved hjernescanning.

Medens dirigenten i den forreste del af storhjernen således sover dybt, sker der en masse ting i storhjernens bageste lapper. Oplevelser fra foregående dag indspilles på hjernens båndoptager idet hippocampus sørger for at de nye arkiveres i storhjernen. Det nye som du har lært, relateres til den eksisterende hukommelse. Det er således om natten at din viden vokser.

Men det forudsætter at søvnen er god, dvs. den indeholder passende perioder med REM-søvn. Du kan forberede nattens første REM-søvn ved at undgå faktorer der forstyrrer den. Bedst er det hvis du forholder dig i ro 1-2 timer inden sengetid, at du undgår stress, større måltider og alkohol. Det kan ganske vist anbefales at drikke vin eller øl (højst 1-2 genstande!) til aftensmåltidet på grund af den forebyggende effekt på blodpropper. Indtages alkohol derimod ved sovetid, falder du måske lettere i søvn. Til gengæld forstyrres nattens første REM-periode.

At huske navne og lære nyt
Det kan være svært at huske navne, ikke kun efter 50-årsalderen. Men vi lærer jo flere og flere mennesker at kende med årene, så der bliver mere at holde styr på i din hjernes arkiv. Yderligere er navne oftest ord der ikke umiddelbart giver hjernen associationer - med mindre navnet tilhører nærtstående personer eller personer der betyder noget for én. Til gengæld er vi mennesker meget skrappe til at huske ansigter. Men vi bliver først gode til det med navnene hvis de tilhører personer der "gør en forskel" i vores bevidsthed.

Det betyder at du med fordel selv kan gøre noget for at gøre en person tilstrækkelig interessant i din bevidsthed. Jo flere billeder og spændende (følelsesfulde) historier der kan knyttes til vedkommende, des bedre vil navnet sidde fast i din hukommelse.

Det siges ofte at man bliver dårligere til at lære nyt med årene. Dette passer kun hvis det gælder indlæringsstof der ligger uden for ens erfaringsområde. I så tilfælde er det en fordel at være yngre. Men hvis du skal lære noget nyt der ligger i forlængelse af noget du i forvejen har kendskab til, kan du sagtens være med. Problemet er ofte at man som senior kan være tilbøjelig til at undlade at lære nyt. F.eks. undlade at deltage i efteruddannelse med den begrundelse at "jeg skal alligevel på efterløn om få år".

Du holder liv i de små grå ved at bruge dem. God fornøjelse!

Henning Kirk er aldringsforsker, læge dr.med. Han har bl.a. skrevet to bøger om hjerne og alder, "Hjernen bag erfaring" (2004) og "Huskebogen" (2005).

Til toppen