Klimakysset

LØRDAG DEN 22. APRIL 2023 KLOKKEN 11.00 UTC+02

Klog på Klima med Klimakysset og Grøn samtalemiddag

Klimakrisen kan være en uoverskuelig mundfuld. Klimakysset gjorde det nemmere at fordøje med gratis satireshow leveret af @klimakysset - og en afsluttende hyggelig, grøn samtalemiddag.

Klimakysset gav den nyeste viden om krisen, og hvordan vi kan være med til at løse den – formildet gennem sjovt og tankevækkende skuespil. Krisen er alvorlig, men vi må gerne grine, mens vi bliver kloge på klimaet. Tilhørerne fik et ordentligt Klimakys!

Efter forestillingen var der en hyggelig grøn samtalemiddag. Her fik deltagerne både serveret en lækker grøn frokost og fik gode snakke om grønne vaner eller uvaner. Under middagen sad deltagerne i mindre grupper, og var i Andreas Lloyds trygge hænder, mens han guidede dem gennem små samtaler om klimavenlige vaner.

Arrangementet var for alle, der gerne ville vide mere om klimakrisen, og hvordan vi sammen kan gøre meget, hvis vi hver især gør lidt. 

Program:

11-12:15: Klimakysset, Dokk1 Store Sal (Gratis)

12:15-13:30: Grøn samtalemiddag, Dokk1 Store Sal (50 kr. pr. person)

Klog på Klima arrangeres af Aarhus Bibliotekerne, FO-Aarhus og Aarhus Omstiller i samarbejde med Forskningens Døgn.