Aarhus festuge

Århus Festuge

FO-Århus arrangerede i efteråret i samarbejde med Århus Stiftstidende og Musikhuset Aarhus en række arrangementer med og om kendte og aktive kvinder (især forfattere) både i og efter Århus Festuge, der i år har temaet Womania.

 

Hver dag bliver vi bombarderet med hundredvis - ja tusindvis - af glansbilleder af "skønhed"… Billeder, der kan påvirke den måde, vi ser vores kroppe og os selv på. Men hvem definerer disse skønhedsstandarder? Hvordan kan vi vende udviklingen, lette presset og opfordre unge piger og kvinder overalt i verden til at få en mere positiv kropsbevidsthed?

Vi mener, det er på tide at finde svarene... med tilhørernes hjælp. Få rusket op i deres selvtillid og give deres kropsbevidsthed et skub opad.

 

Lørdag den 2. sept. kl. 16.00: Karen Jespersen – Kvinders styrker og svagheder

Karen Jespersen var blandt de mest aktive i 1970’ernes Rødstrømpebevægelse. Hun beretter med mange anekdoter om de store forskelle på mænds og kvinders vilkår og kampen for at lave det om. Selv om forholdene har ændret sig, er der lang vej endnu. Men hvor vil vi egentlig hen? Og hvad kan mænd og kvinder lære af hinanden?

Karen Jespersen er fhv. minister og politisk reporter.

Bøger:

Karen – en biografi

De lykkelige danskere (skrevet sammen med Ralf Pittelkow)

Til støtte for Fatima

Bidrag til en række bøger, f.eks. Minority report, Kære samfund, Tryg i Danmark, Liv5linien, Med søsterlig hilsen, Danskere, hvem er vi?

(Ca. 150 delt.)

 

Søndag den 3. sept. kl. 13.00: Psykolog Irene Oestrich

Hun er en meget aktiv psykolog, som elsker sit fag. Har i mange år overvejende arbejdet med psykoterapi og har mange terapier bag sig: Individuel terapi, parterapi, familieterapi

og gruppeterapi. Først og fremmest tror hun, at sundhed er noget, vi selv skaber og selv har ansvaret for, og at vi som mennesker altid kan forbedre vores sundhed, vores færdigheder, vores muligheder og vores mål.

Bøger:

Selvværd og nye færdigheder

Selvtillidstræning og udvikling af sociale færdigheder

Tankens kraft

Tanker og følelser

Træning af sociale færdigheder

Bidrag til en række bøger, f.eks.: Kognitiv miljøterapi, Livskraft, Psykologiske grundtemaer

 

Søndag den 3. sept. kl. 15.30: Trine Gregorius – Hvornår bliver VI moderne?

Kvinder over fyrre skal være helvedes godt begavede for at kompensere for tab af ungdom, skønhed osv. Hvorfor er det en kvalifikation i sig selv at være ung?

Trine Gregorius er kendt fra TV som ordstyrer, peptalker og quiz-vært.

Bøger:

Trine og det danske køkken. 4 bøger i serien med undertitlerne: Frugt og bær, Dessert & bagværk, Frokost, Middag.

Roman: Den, som tier.

Bidrag til en række bøger, f.eks. Venindeskaber, Husk passet, Vendepunktet.

(Ca. 150 delt.)

 

Efter Festugen arrangerede vi følgende foredrag:

 

Lørdag den 25. sept. kl. 17.00: justitsminister Lene Espersen

Justitsminister og mor til 2 små drenge. Lene Espersen kommer og fortæller om, hvordan man kan få livet til at hænge sammen, når man har en af de mest betydningsfulde poster i dansk politik samtidig med at man har 2 små drenge derhjemme. Hvordan man tackler det både at være en offentlig kendt, men samtidig bevare begge ben på jorden og værne om sit privatliv.

(Ca. 200 delt.)

 

Lørdag den 7. okt. kl. 12.00: Krimiforfatter Elsebeth Egholm.

En af de mest læste danske kvindelige krimiforfattere. Hun kommer og fortæller om sine bøger, hvad der inspirerer og hvorfor hun blev krimiforfatter. Hun har studeret på Århus Universitet, Det jyske Musikkonservatorium og er uddannet som journalist. Flere af hendes bøger har århusiansk baggrund.

Bøger:

Personskade

Selvrisiko

Skjulte fejl og mangler

Opium

De frie kvinders klub

Scirocco

Mig og min ø

Bidrag til en række bøger, f.eks. Når døre åbnes, Glade jul, Kærestefolk, Selvfølgelig hjælper vi hinanden, Drømmemanden

 

Tirsdag den 10. okt. kl. 17.00: Teaterchef Madeleine Røn Juul

Arbejdsliv og kvindeliv – er det foreneligt? Teaterchefen for Århus Teater kom fra København til Århus med nye visioner for det gamle teater. Hvordan er det gået og hvordan har ”turen” været? Har det haft nogen betydning at hun er kvinde?