De blå Stjerner
Lørdag d. 14. januar kl. 14-16.00: Nytårskur - De Blå Stjerners Pris i Stiften Loungen i FO-byen
Program:
Nytårstale v. Safaa Mohamed Ali, projektleder De Blå Stjerner
Udgivelse af ”Dagbog i Danmark - December 2016”- De Blå Stjerner
Taler: Torben Dreier, FO-Aarhus - Osman Farah, AarhuSomali, m.fl.
Overrækkelse af De Blå Stjerners Pris 2016 til personer, der har gjort en positiv indsats for integration og mangfoldighed i Danmark - i fem kategorier: Erhverv. Frivillig. Kultur. Sport. Socialt.
Somalisk musik v. Libaan Sabrie
Dansk musik
Somalisk snack - kaffe, te og vand
De Blå Stjerners quiz med gevinster
Invitation blev sendt til:
Alle i AarhuSomali samt i øvrigt alle somalisk-danskere i Aarhus, Aarhus Byråd, etniske foreninger, Integrationsrådet i Aarhus, relevante foreninger og organisationer på integrationsområdet, relevante embedsmænd fra Aarhus Kommune, Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg, folketingspolitikere valgt i Aarhus.
Skoleleder i FO-Aarhus, Torben Dreier, lagde i sin tale vægt på at fremhæve hvad De blå Stjerner, kan i forhold til det af byrådet vedtagne papir: ”Vi accepterer ikke samfundsundergravende parallelsamfund”:
Borger til borger
Der et klart behov for, at civilsamfundet kommer endnu stærkere på banen. Et opgør med samfundsundergravende parallelsamfund stikker dybt, og symptombehandling er ikke nok. Indsatsen skal tage fat om rødderne, og i den fremadrettede forebyggende indsats mod samfundsundergravende parallelsamfund er der brug for, at civilsamfundet og alle medborgere aktivt arbejder med på sagen. Alle har et ansvar, og der er brug for hverdagens fællesskaber og størst mulig borgerinddragelse for at komme samfundsundergravende parallelsamfund til livs.
En styrket indsats i forhold til civilsamfundet indebærer blandt andet:
- en åben og konstruktiv dialog med de moderate kræfter, som skal understøttes i form af en ny og styrket dialogramme mellem de etniske minoriteter, de danske myndigheder og civilsamfundet. En ny dialogramme baseret på for eksempel åbne borgerkonferencer, hvor idéer til nedbrydelse af samfundsundergravende parallelsamfund kan samskabes i en åben og kritisk dialog.
- en styrket folkeoplysning, der med rod i andelsbevægelsens opståen, har en lang og flot tradition i Danmark. Folkeoplysning har styrket civilsamfundet og bidraget til vækst og innovation. Foreningslivet skal styrkes, og særligt i udsatte boligområder. Mulighederne for at alle aldersgrupper har meningsskabende fritidsaktiviteter at beskæftige sig med i eget lokalområde skal styrkes. Det kalder på hverdagens fællesskaber, et aktivt medborgerskab og viljen til at sætte sig op mod de undertrykkende kræfter, der udsætter andre for tvang og undertrykkende, social kontrol.
- en vilje til, fra kommunens og Folkeoplysningsudvalgets side, at gå i dialog med etniske foreninger om bedre integration i kommunen, og et budskab om hvilke forventninger og krav kommune og samfund har til foreningernes virke, herunder hvad der ikke accepteres.
- en udvidet adgang til information og folkeoplysning.
Samtidigt skal der være opmærksomhed på det, der allerede virker. Med afsæt heri skal der arbejdes videre med kvinder som målgruppe. Kommunen skal være bedre til at facilitere og samle op på de gode erfaringer, som kvindeforeninger og mødrenetværk gør sig i det daglige arbejde for at skabe bedre vilkår for udsatte kvinder. Kommunikationen med udsatte kvinder skal være tydeligere og bedre, så kommunale og civilsamfundets indsatser hænger bedre sammen og i endnu højere grad styrker hinanden. Kommune og civilsamfund skal gøre hinanden endnu bedre
Foreningerne på banen
Som led i den styrkede folkeoplysning skal foreningerne på banen i størst muligt omfang. Det gælder i særlig grad de foreninger, der med afsæt i den folkeoplysende tradition, kan anvise veje ud af samfundsundergravende parallelsamfund. Alle har brug for et sted at høre til, og forlader man et parallelsamfund, er der brug for, at der kan sættes noget ’andet’ i stedet. Et element heri kan oplagt være et foreningsfællesskab, der kan tjene som ståsted og nyt tilhørsforhold. Mulighederne er mange, og tæller blandt andet foreninger under de etablerede foreningssammenslutninger i Danmark, men også de omtalte kvindeforeninger, mødre-netværk med videre kan spille en central rolle.
Rollemodeller
Medborgere er borgere med perspektiv og frimodighed i forhold til eget liv. Borgere, der har oplevelsen af at kunne bidrage og gøre en forskel i samfundet – for sig selv og andre. Det skal i videst muligt omfang også gøre sig gældende blandt borgerne, der lever i og omkring samfundsundergravende parallelsamfund. I den sammenhæng skal rollemodeller, der går foran og viser mulighederne i Aarhus, fremmes og motiveres, Det drejer sig i særlig grad om uddannelses- og erhvervsmæssige rollemodeller, som viser den aktive vej til selvforsørgelse og uafhængighed.
Ligeværd og innovation
Ligeværd er en umistelig værdi i det danske demokrati, men ikke desto mindre en udfordring som byrådet i 2014 udpegede som særskilt indsatsområde i innovationsindsatsen i Aarhus under overskriften ”Fremme ligeværd”. I initiativet for Fremme ligeværd arbejdes der med at understøtte borgere, minoritetsgrupper, frivillige, organisationer, områder og andre relevante parter igennem deres egne ideer og initiativer, som de mener, vil kunne skabe en oplevelse af øget ligeværd for dem.
Måske var det en ide at rådmand inviterede De blå stjerner ind i folkeoplysningsudvalget, som et af de mange gode eksempler.