Enkeltstående arrangementer

 

19. nov. kl. 16-18.00: #StemAarhus' afslutningsdebat i Stiften Loungen, FO-byen

Debatten var gratis at deltage i, og der var åbent for alle interesserede borgere. Deltagerne i #StemAarhus var:

A: Louise Lingskrogh

SF: Sofie Lippert

B: Anne Nygaard

Å: Thor Clasen Johansen

Ø: Peter Bonfils

V: Henrik Arens

C: Mette Skautrup

LA: Kasper Daae

DF: Daniel Pedersson

Aftens orstyrer var Cecilie Winding, der til daglig arbejder med kommunikation i det offenlige.

Debatemnerne for arrangmentet var følgende:

- Børn- og Ungeliv i Aarhus

- Sundhed og ældre

- Uddanneles- og ungdomsby

- Blandt emner/spørgsmål fra publikum

 

13. nov. kl. 19.-21.00: Aarhus med plads til dig?

Ville man gerne vide, hvor kandidater fra byens partier forholder sig til LGBT-emner, der var vigtige for en, inden man satte sit kryds til kommunalvalget d. 21. november? Så havde man muligheden til LGBT-politisk debat i Stiften Loungen i FO-byen.

Der blev stillet spørgsmål til politikernes holdning til en indsats omkring LGBT-sundhed, støtten af et eventuelt kommende LGBT-hus, transpolitik og meget mere. Yderligere var der mulighed for spørge om lige præcis det, man havde på hjerte.

Følgende politikere deltog:
Camilla Fabricius, Socialdemokraterne
Thomas Medom, SF
Liv Gro Jensen, Alternativet
Daniel Pedersson, Dansk Folkeparti

Moderator var Jens Winther, der er tidligere byrådsmedlem og nuværende koordinator for socialforvaltningen i Aarhus. Tilstede var yderligere initiativtager til LGBT-huset, Tine Kristensen.

 

 

Tidligere udenrigsminister og bogaktulle Per Stig Møller holdt d. 25. 9 kl 16 - 17.30 oplæg om Europas aktuelle sikkerhedspolitiske situation i Stiften Lounge.

 

I oplægget blev det også belyst hvad den sikkerhedspolitiske situation betyder for vores grundlæggende demokratiske rettigheder. Per Stig Mølller fortalte om sine erfaringer som Danmarks udenrigsminister. 

 

Arrangementet var lavet af Europabevægelsen og FN forbundet i Aarhus. Det var støttet af Europanævnet, FN forbundet og FO's debatpulje.

  
https://www.facebook.com/events/101688537240029/?ti=icl

 

TID OG STED: Mandag 25. september kl. 19.00-21.00 i Stiften Lounge

INDHOLD: Der var tale om en opvarmningsdebat til kommunalvalget med debat- og demokratinetværket #StemAarhus - Din stemme, Din kommune. Debatarrangementet var åbent for alle interesserede borgere her i blandt også de politiske kandidaters kampagnefolk. Debatarrangementet løb over 2 timer inklusiv 10-15 minutters pause.

Emnerne i paneldebatten: Aarhus' by- og kommunemiljø, Aarhus' erhvervs-, iværksætter- og kreative miljø, Aarhus' natur og grønne åndehuller, Aarhus som medborgernes by.

Emnerne i gruppediskussionen bestemte borgerne/ordstyreren under velkomst til debatten, men de var under aftenens overordnede debattema.

 

Til opvarmningsdebatten mødte man:

Socialdemokratiet: Louise Lindskrogh

Socialistisk Folkeparti: Gitte Velling

Radikale Venstre: Anne Nygaard

Alternativet: Thor Clasen Jonasen

Enhedslisten: Martin Noel Schmidt Konradsen

Venstre: Henrik Arens

Det konservative Folkeparti: Mette Skautrup

Liberal Alliance: Kasper Daae

Dansk Folkeparti: Ole Revsgaard

#StemAarhus mission var at skabe øget dialog mellem politikere og borgere, hvilket også var omdrejningspunktet for debatarrangementet.

LINKS TIL FACEBOOK:

Arrangement: https://www.facebook.com/events/1467662569969161/?acontext=%7B%22ref%22%3A%2222%22%2C%22feed_story_type%22%3A%2222%22%2C%22action_history%22%3A%22null%22%7D&pnref=story

#StemAarhus: https://www.facebook.com/stemaarhus

 

 

TÆNK KULTUR! Debat- og samtaleaften i kulturens tegn.

7. september kl. 18.45-21.30 i Stiften Loungen, Frederiksgade 78B, st., Aarhus C.

 

En tværpolitisk aften i kulturens tegn, hvor der blev udvekslet viden, debatterer og samtaler. Det traditionelle politiske møde blev vendt om – denne aften var det deltagerne, der talte og politikerne, der lyttede. Og endnu vigtigere: man talte med hinanden og med andre end dem, man plejede at tale om kultur med.

 

Aftenens gang blev ledt af Mille Obel, kreativ konsulent og kaospilot, som har grundig erfaring med at skabe værdifulde og meningsgivende samtaler og processer.  

 

Til at give inspiration til aftenens tema var tre oplægsholdere inviteret, som hver især kom med deres syn på kulturpolitiske dilemmaer i Aarhus Kommune:

 

Frivillighed - frirum eller professionalisering? 

Hvordan kan Aarhus Kommune medvirke til at optimere og kvalitetsforbedre de frivilliges indsats i foreningsliv og græsrodsbevægelser uden samtidig at risikere at dræne den for den energi, motivation og entusiasme som driver disse borgere? 

Ved Thomas Vovemod, vanebryder og vinder af Fællesskabsprisen 2017 for initiativet Varm Velkomst.

 

Hvordan laver man byudvikling, der skaber liv?

Med udgangspunkt i udvalgte kommunale visioner vil Jonas Larsen, ghostwriter for Institut for [X] stille spørgsmålet om, hvordan vi fuldender samspillet af arkitektur og byliv i Aarhus Kommune. 

 

 

Hvordan integreres midlertidige kulturelle eksperimenter i permanente løsninger?
Aarhus’ stadsarkitet Stephen Willacy vil diskutere, hvordan 
kan vi skabe de optimale rammer for, at de eksperimenterende tiltag, som højner Aarhus kulturelle liveability kan styrke skridtet videre mod permanente løsninger. 

   

Aftenen var arrangeret af Steen B. Andersen (A), formand for Kulturudvalget, H.C. Molbech (Å), byrådskandidat for Alternativet og Theresa Blegvad (V), medlem af b.la. Kulturudvalget i Aarhus Kommune.   

 

https://www.facebook.com/events/888822884619203/?fref=ts

 

1. juni kl. 16.-18.00 i Stiften Loungen:

I august måned annoncerede Margrethe Vestager, at Apple havde brudt EU's konkurrenceregler ved at have betalt helt ned til 0,005% i virksomhedsskat. Dette ledte til en rekordhøj bøde på 13 milliarder euro eller cirka 100 milliarder danske kroner. Men hvorfor så høj en bøde? og hvilke implikationer har det for konkurrencen og den endelige forbruger, at virksomheder som Apple ikke overholder loven?

Til at besvare disse spørgsmål, havde Europabevægelsen og Europæisk Ungdom æren af at præsentere Konkurrencekommisær Margrethe Vestager samt medlem af Konkurrencerådet og professor i økonomi på Aarhus Universitet Phillip Schröder. Margrethe Vestager gav et indblik i de politiske udfordringer, som kommer når man vælger at stævne nogle af verdens største virksomheder. 

Phillip Schröder gav derefter et indblik i de økonomiske problemstillinger vedrørende konkurrenceforvridende opførsel blandt virksomheder.
FO-byen, Frederiksgade 78B, 8000 Aarhus C

Arrangementet er støttet af Europanævnet samt FO-Aarhus' debatpulje.

 

22. maj kl. 16.30: Hvem holder øje med hvem?

- ET FYRAFTENSMØDE OM OVERVÅGNING

Kassandra Production inviterede til debat i Musikhusets foyer. Under overskriften ”Hvem holder øje med hvem?” kom journalisterne Nikolaj Sonne og Peter Kofod samt professor i overvågning Peter Lauritsen fra Aarhus Universitet med indspark til den hyperaktuelle debat om overvågning - og den svære balance mellem kontrol, sikkerhed, privatliv og demokrati.

 

 

DIGITALT SELVFORSVAR – TIPS & TRICKS

v/ Nikolaj Sonne, foredragsholder, journalist og studievært.

Nikolaj Sonne (som de fleste kender fra DR-programmerne So ein Ding og Detektor) er en af Danmarks førende it-eksperter med skarpe holdninger og kommentarer til teknologi, trends og udvikling. Han holder bl.a. et vågent øje med, hvordan nye teknologier i disse år bruges som redskab til at forandre, forbedre og overvåge forskellige aspekter af den menneskelige tilværelse. Nikolajs begejstring og nysgerrighed for den teknologiske verdens fremskridt får ham til at fremstå meget personlig og original i sin evne til at kommunikere på. Gennem metaforer, ironi og passion formår Nikolaj på levende vis at videreformidle og tiltrække publikums opmærksomhed uanset interessen for gadget-verdenen.

 

 

27. april kl. 19.00:Natur & Ungdom inviterede til spændende foredrag om natur og friluftsliv i børnehøjde. Sted: Stiften Loungen i FO-byen.

Foredragsholderen var Casper Kjerrumgaard, som har udgivet bogen "Tag ud med dine børn" og han inviterede os med ind i det magiske univers, naturen, som har dannet rum for rigtig mange gode, vilde og fantastiske oplevelser i hans liv. Med udgangspunkt i vores børn, og en lang række handlingsanvisende tips og tricks, billeder, og historier blev der formidlet jordnært og i øjenhøjde omkring at få vores børn med ud i naturen.

Læs mere om bogen her: http://www.turbineforlaget.dk/shop/fagboeger/andre-fagboeger/tag-ud-med-dine-boern/

 

Hvad sker der i Frankrig? Debatmøde om det franske valg og EU’s fremtid

Torsdag den 20. april kl. 17.00 – 18.30

Café Nicolai, Folkeoplysningens Hus, Vester Allé 8, Aarhus

Tre dage før præsidentvalget i Frankrig, satte vi fokus på debatten om EU’s fremtid. Hvad er det for problemer franskmændene diskuterer? Hvad er de store udfordringer for Frankrig og de andre europæiske lande? V/Rasmus Nørlem Sørensen.

Selvom der kun var to kandidater, der gik videre til præsidentvalgets anden runde, skete der spændende bevægelser i det franske politiske landskab på flere områder. De gamle magtpartier er under pres i debatten om Europas store udfordringer med arbejdsløshed, flygtninge og ulighed.

Rasmus Nørlem Sørensen er chefanalytiker i DEO, har fransk svigerfamilie og deltager løbende i den offentlige debat om europæisk politik.

Arrangeret af DEO i samarbejde med FO-Aarhus.

 

Invitation til tema-møde om Aarhus kommunes Sports- og Fritidspolitik 2018 – 2021

Tirsdag 21. marts 2017 kl. 18.30 – 21.30.

Stiften Lounge, Frederiksgade 78.

Aftenen var en blanding af oplæg og gruppediskussioner. Formålet var at inspirere og komme med ideer til sports- og fritidspolitikken, som er den politiske ramme for Samrådets foreninger i Aarhus kommune.

Programmet for aftenen:
kl 18.30: Velkomst og oplæg om processen ved rådmand: Rabih Azad-Ahmad

Kl 18.40: Oplæg ved Morten Pedersen, (sektionsleder i folkeoplysningsteamet, Sport og Fritid). Hvilken betydning har Sports- og Fritidspolitikken for Samrådets forholdsvis små amatørkulturforeninger.

Kl 18.50: Gruppediskussion: Hvad har fungeret godt i den tidligere Sports og Fritidspolitik og hvilke udfordringer har der været?

Kl 19.15: Opsamling – derefter pause

Kl 19.45: Gruppediskussion:

  • Ideer til overordnede mål, indsatsområder, fokusområder mm. Hvilke værdier vil vi holde fast i i foreningslivet, hvordan kan de fremmes? I Aarhus er der mange unge. Er de i foreningerne?
  • Faciliteter – lokaler – tilskud mm.

Kl 20.30: Opsamling og afrunding.

Samrådet for Amatørkultur i Aarhus Kommune / Hanne Eriksen

 

SuG Afdeling Midtjylland indbyder til møde,

Mandag, den 20. februar 2017 kl. 19.00 – 21:00

Mødestedet var Stiften Loungen.

Aftenens program:

Kl. 19:00: Velkomst og nyt fra afdelingsledelsen

Kl. 19:10: Filmoptagelser og billeder ifm. SuG´s projekt Whitch hunting, i Ghana

v. Emil Nørgaard, professionel filmmand. I marts 2016 rejste Emil til Ghana til regionsbyen Gushegu i det nordlige Ghana, for at fotografere og dokumentere situationer fra de heksebeskyldte kvinders liv. Kvinderne kommer fra mange landsbyer i en radius på 50 km. i Gushegu regionen. Som i mange af de Afrikanske lande er overtroen stadig fremherskende, og det er kvinder, der bliver beskyldt for at være hekse. De beskyldes for at forårsage sygdom, død og og ødelæggelser. De bliver indfanget, mishandlet, slået ihjel og må flygte til de home´s som private mennesker, med støtte, har oprettet. Det var kvindernes liv der blev vist en fotoreportage med. Projektet startede Inge Bertelsen og Inger Marie Qvist i 2010, med bevilling fra CISU.

Kl. 20:10: Pause med kaffe/the

Kl. 20:30: Orientering fra året der er gået samt fra andre projekter og aktiviteter

Kl. 21:00 Mødet slutter

Alle var velkomne, også hvis man ikke er medlem, men har en interessere i at høre om

SuG’s udviklingsarbejde og samarbejde med lokale partner

 

IT på den politiske dagsorden

Torsdag 9/2 kl. 19.00-22.00
Sted: Stiften Lounge, FO-byen , Frederiksgade 78B, 8000 Aarhus C
Arrangementet er blevet til som et samarbejde mellem de politiske partier og er støttet af FO Aarhus’ debatpujle.

"Danmark - det mest digitale land i verden", hedder en rapport fra Finansrådet, der så dagens lys i juli 2015. Det var et visionsoplæg til den nye regering, skabt af en bred gruppe af interesseorganisationer. "Alt i alt er tiden nu kommet til, at det offentlige og det private går sammen om at udforme en ambitiøs og samlet national strategi for digitaliseringen af Danmark", som det hedder i rapporten.

Men hvordan står det til i dag? Har vi fået it på den politiske dagsorden, og hvordan ser fremtiden ud? Og hvad kan vi gøre for at få it på den lokalpolitiske dagsorden? Kom til et åbent møde hvor vi får inspirerende oplæg og en god diskussion om fremtiden for digitalisering og it.

Runde 1: Oplæg og inspiration
Visionær strategi for digitale udviklingsmuligheder
Anders Sahl Hansen, Innovation Lab
De digitale muligheder og specielt kunstig intelligens ændrer alle brancher og teknologien bag skaber eksponentielle udviklingsmuligheder i en hastigt forandrende verden uanset om du er stor, start up, privat eller offentlig. Det kræver en visionær strategi med store lokale muligheder for udvikling. Anders gav sit bud på hvordan den kan se ud.

Den smarte by
Bo Fristed, Chief Innovation Officer i Aarhus Kommune
Der arbejdes i kommunerne med mange spændende nye teknologier, lige fra robotic process automation (RPA) med robotter, droner osv. til initiativer, der handler om den intelligente by, de såkaldte Smart City-initiativer. Bo fortalte om arbejdet med disse initiativer i Aarhus Kommune og det væld af muligheder, teknologierne giver. Derudover gav han også et bud på nogle af de udfordringer, herunder etiske, som teknologierne også medfører.

Tværpolitisk arbejde for Danmarks it-politiske fremtid
René Gade (ALT), medlem af tværpolitisk it-forum
Der er ingen faste udvalg eller råd, der er en integreret del af det politiske arbejde på hristiansborg med fokus på digitalisering og it. Det fik i marts 2016 it-ordførerne fra Folketingets partier til at gå sammen om at starte et tværpolitisk it-forum, der kan arbejde med ambitioner, værdier og visioner for Danmarks digitalisering og it-politiske fremtid. På it-forummets første møde var det netop rapporten fra Finansrådet, der var udgangspunktet. René fortalte om arbejdet i det tværpolitiske  it-forum og hvilke problemstillinger, der særligt har været på dagsordenen.

Om oplægsholderne:

Anders Sahl Hansen
Anders er en uddannet iværksætter og Senior Lab Agent hos Innovation Lab. Hans område er innovation, teknologi og trends, og Anders har gennem mange år hjulpet kommuner, universiteter, ministerier og virksomheder med løsninger indenfor digital strategi-, organisations- og konceptudvikling.

Bo Fristed
Bo arbejder i Aarhus Kommune hvor han er chef for ITK, ansvarlig for Center for Innovation i Aarhus samt desuden formand for Open Data DK og meget mere. Han har arbejdet med digitalisering og udvikling i kommunal kontekst i mange år. Fokuserer på at udvikle i fællesskab og at dele.

René Gade
René er iværksætter og kommunikationsmand. Han har blandt andet tidligere været kommunikationschef og salgscoach. Da han blev valgt til Folketinget i 2015, arbejdede han hos det digitale bureau Creuna i Aarhus. Siden har han blandt andet været ordfører for it- og digitale frihedsrettigheder, og været med til at starte det tværpolitiske it-forum for it-ordførerne på Christiansborg.

Michael Lind Mortensen, LA 
Michael er medlem af Rådet for Digital Sikkerhed. Hvilke rettigheder og hvor meget kontrol, har man over egne data i dag, og hvordan ser fremtiden ud? Persondataforordningen er en fælles lovgivning for EU, der træder i kraft i Danmark den 25. maj 2018. Hør hvordan den nuværende og kommende lovgivning ser ud på området. Michael er ph.d. i computer science, AU, konsulent hos Netcompany, medlem af Rådet for Digital Sikkerhed samt formand for Liberal Alliance i Favrskov. 


Runde 2: Speedoplæg fra lokale politikere
En tour de force med 3 minutters speedoplæg fra lokale politikere. Her var hvert parti inviteret til at stille med en oplægsholder, der hurtigt og præcist kommer med et indspark til debatten. Hvad så de som de vigtigste områder at sætte fokus på med it og digitalisering i fremtiden? På Christiansborg er it-ordførerne gået sammen i et tværpolitisk it-forum, og er ved at få mere fokus  på at få it på dagsordenen. Men hvordan ser fremtiden ud for en lokal it-politik? Hvad havde de lokale politikere af tanker og visioner it og digitalisering både lokalt og mere generelt. 

Henrik Vinther Olesen (Radikale)

Almaz Mengesha (Liberal Alliance)

Hans Christian Molbech (Alternativet)

Peder Udengaard (Socialdemokraterne)

M.fl.

Runde 3: Åben debat
Paneldebat med oplægsholderne og de lokale politikere med spørgsmål fra salen.

 

Debatmøde om seksuelle overgreb

d. 7. februar 2017 i Stiftens Lounge, Frederiksgade 78 Aarhus Kl. 18.30-20.30

Hvordan favner Aarhus personer som har været udsat for seksuelle overgreb i deres barndom?

Aarhus by rummer mange kompetencer og specialviden i forhold til at hjælpe børn, unge og voksne

som er berørt af seksuelle overgreb. Der er offentlige rådgivningscentre og frivillige foreninger i

Aarhus by, som yder støtte og omsorg overfor personer, som har været overgrebsramte. Men

hvorfor har alle disse eksperter, fagfolk, frivillige og overgrebsramte ikke en fællesplatform!?

Deltagerne blev inviteret til at være en del af det kommende netværk med fokus på seksuelle overgreb. Her vil man samle al den fælles viden hver person og enhed kan bidrage med. Man vil fremover sikre, at alle interessenter arbejder sammen for at finde nye løsninger, så man kan blive endnu bedre til at hjælpe de udsatte børn og voksne med senfølger. Og ikke mindst minde politikerne i byen om, hvorfor det er så vigtigt og værdifuldt at investere i støtte til dette område.

Sammen ville man sætte dagsorden og vise vejen frem for landets øvrige kommuner i forhold til,

hvordan man med fælles indsats kan skærpe indsatsen på dette område og ikke mindst sætter handling bag ordene.

Program

kl. 18.30: Velkomst

kl. 18.45: 1. taler – Sara Stine Jensen; overgrebsramt

kl. 19.00: Dialog i salen

kl. 19.15: 2. taler – Charlotte Kold; stifter af Tabt Barndom

kl. 19.30: Aarhus modellen skabes i plenum

kl. 20.15 Afslutning

Initiativet bag arrangementet var fra TabtBarndom.dk