Studenterhus Aarhus

Studenterhus Aarhus

Tirs. 14. marts: Samtalesalon: Changes

Man behøvede hverken at forberede sig eller at have nogen særlig forudgående viden for at deltage. Det eneste, man behøvede, varr et ønske om at føre en god samtale og at være nysgerrig på andre. Samtalesalonens hovedformål var, at deltagerne havde en god, fri og afslappet samtale om vigtige emner med med andre, som de måske ikke ville have talt med ellers. Samtalerne blev guidet af forskellige emner, som værten undervejs løftede sløret for. Gratis.

2
8. marts kl. 16.00: Misbruger vi digital kommunikation

"De sociale medier er nærmest allestedsnærværende. Og som alle redskaber kan de ikke alene bruges konstruktivt, men også misbruges – sommetider af os selv, men også af udefrakommende med interesse i at manipulere og fordreje." Arrangementet bestod af tre korte oplæg leveret af et sæt dygtige og alsidige forskere:

Michael Bang Petersen, professor ved Institut for Statskundskab

Tina Thode Hougaard, lektor ved Institut for Nordisk Sprog og Litteratur

Henrik Korsgaard, Ph.d. ved Institut for Datalogi.

Disse debattører skitserede først nogle af de problemstillinger vedrørende de sociale medier som deres discipliner beskæftiger sig med, hvorefter der blev åbnet for en dialog, hvor publikum, arrangører og oplægsholdere i fællesskab drøfter emnet.

 

 

13. april kl. 16.-19.00: Samtalesalon: Challenge

Man behøvede hverken at forberede sig eller at have nogen særlig forudgående viden for at deltage. Det eneste, man behøvede, varr et ønske om at føre en god samtale og at være nysgerrig på andre. Samtalesalonens hovedformål var, at deltagerne havde en god, fri og afslappet samtale om vigtige emner med med andre, som de måske ikke ville have talt med ellers. Samtalerne blev guidet af forskellige emner, som værten undervejs løftede sløret for.
 

8. maj kl. 19-22:00: Flygtninge fortæller

Der debatteres ofte om dem. Politikerne diskuterer, debattrådene er rødglødende, og nyhederne er fulde af billeder. Men hvem er de egentlig – flygtningene? Denne aften fik man muligheden for at høre flygtningene selv fortælle om deres personlige historier og om mødet med det danske samfund. Aftenen begyndte med et oplæg på 30 min. af to frivillige fra DFUNK Outreach. Oplægget handlede om flygtningesituationen, og om hvornår man egentlig kan betragtes som flygtning.  Resten af aftenen fortalte to flygtninge deres personlige historier. Om at forlade sit hjem, om dele af flugten, om mødet med Danmark og om deres udfordringer og drømme. Deres personlige fortællinger var nærværende og rørende. De satte sig fast og gav stof til eftertanke. De personlige fortællinger gav et indblik i de mennesker, der er flygtet hertil. Derfor spillede de en vigtig rolle i at udfordre de forestillinger, som man kan have om det at være flygtning.

Der var mulighed for at stille spørgsmål til fortællerne og høre om, hvad DFUNK er samt det at være frivillig i DFUNK.

I samarbejde med DFUNK Outreach. Sted: Studenterhus Aarhus, Nordre Ringgade 3, UTC+02.

 

19. september kl. 16-18.00: Kønsroller

 

Køn og kønsroller har altid spillet en rolle. Først jagede mændende og kvinderne samlede. Selvom vi i dag lever i et moderne samfund med ligestilling findes der stadigvæk kønsroller, typiske erhverv for kvinder og mænd og et hav af fordomme. Marianne Schleicher holdt først et oplæg omkring kønsroller i religion og historien, hvorefter alle blev inviteret til at deltage i samtalen, stille spørgsmål og perspektivére deres hverdag.

 

2. til 6. oktober: A View Festival

 

Koncerter - Ferniseringer - Filmvisninger - Madoplevelser - Foredrag.

Studenterhus Aarhus præsenterede en ny kulturfestival: "A View Festival" og den skulle, som navnet antyder, udfordre vores perspektiv. Nysgerrighed var nøgleordet, da der blev dykket dybt ned i byens gemte afkroge for at finde kunst- og kulturskatte samt de udviklinger, som Aarhus og dens indbyggere har været igennem i tidens løb for at forstå, hvordan byens virkelighed er i år 2017. Festivalen vil hvert år tage hul på et område, og i 2017 fra den 2. til 6. oktober, var omdrejningspunktet Gellerup. 

Program:

2.okt. kl. 15.00: De Blå Stjerner og budskabet

På den første dag hos A View Festival var en invitation til at møde De Blå Stjerner og Budskabet til en debat eller hyggelig snak om, hvad det betyder at være dansker med en anden etnisk baggrund. De Blå Stjerner er en gruppe af danske unge med somalisk baggrund. De holder talks, hvor de fortæller om sig selv og deres liv. Deres mission er at give et nyt perspektiv på unge med en somalisk baggrund, fordi medier og andre nogle gange omtaler dem negativt, og de mener at dialog og at møde hinanden er en vej til bedre at komme over de skel, der kan være mellem os i Danmark.

2. okt. kl. 17.00: Dokumentationslauget - fernisering

Dokumentationslauget klikker billeder af den transformation, der finder sted i Gellerup: Byggerod, bygninger der ikke er mere, og alt der kommer til via Helhedsplan Gellerup.

"Hej eller farvel" er en serie af billeder, der er kommunikation om denne her tid i Gellerup, og er et samarbejde mellem Den Gamle By og lokalpersoner fra dette område.

3.okt. kl. 15.00: Gellerup ifølge Stephen Willacy

Stadsarkitekt Stephen Willacy er stor fan af Gellerup og de betonbygninger, der kendetegner området. Han kom til Studenterhus Aarhus og delte sin fascination og ikke mindst sine idéer om Gellerups byudvikling.

4. okt. kl. 15.00: Research projects about Gellerup

Hvordan kan Gellerup bindes bedre sammen med resten af Aarhus? Og hvordan erstatter vi begreber som "integrationsproblemer" og "ungdomskriminalitet" med "kulturelt liv" eller med "inspirerende studiemiljø"? Disse spørgsmål blev diskuteret til "Academic Talks", og en ny designstrategi blev bragt på dagsordenen.

6. okt. kl. 15.00: Den gode by - ny projektplatform for alle

Christian Fumz fra GivRum præsenterede DEN GODE BY - deres seneste projekt. Når DEN GODE BY åbner i 2018 vil alle studerende og andre, der ønsker at skabe en bedre by få et levende sted, med netværk, kontorplads og mockup værksted, mødelokaler og direkte adgang til at anvende faciliteterne i kommunens nye bygning i Gellerup.

________

8. nov. kl. 16:15-18:00: Studenterrådets store kommunalvalgsdebat

Sted: Stakladen Live, Nordre Ringgade 3. Studenterrådets store paneldebat op til kommunal- og regionsvalget i Stakladen om, hvordan politikerne kan gøre de unges hverdag bedre i Aarhus Kommune. Her hørte man politikernes visioner om ungdomsboliger, infrastruktur, byudvikling og kunne stille skarpe spørgsmål! 

Panelet bestod af:

Keld Hvalsø - Enhedslisten

Liv Gro Jensen - Alternativet

Thomas Medom - Socialistisk Folkeparti

Peder Udengaard - Socialdemokraterne

Rabih Azad-Ahmad - Radikale Venstre

Bünyamin Simsek - Venstre

Marc Perera Christensen - Konservative

Jakob Rixen - Liberal Alliance

Jette Skive - Dansk Folkeparti

Thomas Kold - Nye Borgerlige

_________

 

I uge 48 satte Studenterhuset klimaudfordringerne på dagsordenen, da de afholdt Climate Challenge i Studenterhus Aarhus. Ugen havde til formål at bringe studerende, erhvervsliv og forskere tættere på hinanden, så de sammen kan udvikle nye løsninger på de store klimaudfordringer, som vi står overfor. I løbet af ugen kunne man blandt andet blive klogere på, hvordan klimaændringerne rammer Danmark og få inputs fra inspirerende oplægsholdere.Climate Challenge bød på både workshops, oplæg og sparringssessioner, så der var rig mulighed for at blive inspireret. ”Climate Challenge” blev udviklet under EU-projektet Coast to Coast Climate Challenge i et samarbejde mellem Studenterhus Aarhus, uddannelsesinstitutionerne i Aarhus, samt Lemvig Kommune og Lemvig Vand og Spildevand, der har udviklet Klimatorium under EU-projektet. Med ”Climate Challenge” blev de studerende og forskerne bragt tæt på erhvervslivet og de virksomheder, der netop nu står over for store klimaudfordringer. ”Climate Challenge” bød på inputs fra spændende oplægsholdere, der arbejder konkret med klimaudfordringerne eller ønsker sparring på problemstillinger, de står med lige nu.

Man. 27. nov.: Klima er Big Business

Denne dag blev der fokuseret på teknologisk udvikling og forretningsmuligheder inden for klimaområdet. Her var chancen for at komme tæt på virksomheder og forskere, der arbejder på konkrete projekter - chancen for at møde dem, man kan redde verden sammen med!

9.00-10.00: Åbning ved prorektor Knud Nielsen for Science og Technology på Aarhus Universitet og Lemvigs borgmester

10.00-10.40: Klimatorium: Danmarks nye, internationale klimacenter

Klimatorium er et 6-årigt klimaprojekt, hvor forskning og uddannelse, klimaturisme og innovative virksomheder arbejder sammen om et fælles mål: at løse klimaudfordringerne.

10.40-11.00: Fra affald til nyt råmateriale

Plastix er en dansk cleantech virksomhed, der transformerer udtjente fiskenet til værdifulde grønne råmaterialer. Hans Axel Kristensen, CEO hos Plastix A/S, fortalte om Plastix’ arbejde med at gøre forskning og en god ide til en kommerciel bæredygtig forretning.

11.00-11.20: Bæredygtigt landbrug kører på græs

Hvordan kan protein fra græs og kløver gøre dansk landbrug mere bæredygtigt og kickstarte en ny bioraffineringsindustri? Morten Ambye-Jensen, Postdoc på institut for ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet, fortalte om udviklingen af bioraffineringsanlæg til produktion af grønne proteiner til foderindustri og fremtidige fødevarer.

11.20-11.40: TBA

11.40-12.00: Hvordan arkitektur, byrumsdesign og ingeniørkunst blev til moderne stormflodssikring

Dan Hasløv, arkitekt MAA og indehaver af Hasløv & Kjærsgaard, designede ”Muren” i Lemvig, der i dag beskytter byen mod oversvømmelser, når vandstanden i Limfjorden stiger. Projektet udviklede sig til et samarbejdsprojekt udviklet af et københavnsk firma, men stærkt forankret i lokale, vestjyske virksomheder, ungdomsuddannelser, lokal kreativitet og dialogprocesser.

12.00-13.00: Frokost

13.00-14.00: TBA

14.00-16.00: Workshop: få den næste gode idé

Inspireret af formiddagens eksempler var det nu op til deltagerne at kombinere deres fagligheder til at udvikle nye bud på løsninger til de udfordringer, klimaforandringerne skaber. Deltog man fredag, var der også bud på, hvordan idéerne kunne finansieres og omsættes til virkelighed og ny forretning.

16.00-17.00: Networking

 

Tirs. 28. nov.: Build a Green Carreer in Denmark

At “Climate Challenge” you got the chance to discover how the climate changes affect the Danish environment and meet the businesses that are trying to find solutions to these challenges. At “Climate Challenge” they focused on how different academic and scientific directions can contribute in meeting the challenges. Focus was on development and business opportunities for international students in the climate area. Inspiration from interesting speakers and some of the businesses, who can help start a climate career in Denmark – whether you are into engineering, business, science or within the humanities.

10-10.40: Klimatorium: Denmark’s new international climate center

Klimatorium is a 6-year long climate project, where science and education, climate tourism and innovative business work towards a common goal: solving the climate challenges. 

10.40-11.00: Can economics solve the climate challenges?

Eric Hillebrand, professor at Department of Economics and Business Economics, gave a short introduction to the subject of climate econometrics and illustrated with an example from his own research, where they employ a state-space model for the relation between global mean surface temperature and global sea-levels.

11-11.20: A sustainable future: the petro-less society

Patrick Biller, assistant professor in Chemical and Biological Engineering at Aarhus University, introduced a technology termed hydrothermal liquefaction, which mimics the natural formation of fossil crude but uses sustainable resources and is complete in minutes by applying heat and pressure. He utilizes biomass and wastes, for example sewage sludge, to produce a bio-crude, which can replace all petro based products in our society such as fuels and chemicals.

11.20-11.40: TBA

11.40-12.00: Can engineers save the world?

Lotte Thøgersen from VIA Engineering showed us examples of those climate challenges, which can be solved with knowledge from engineering studies.

12-13.00: Lunch

13-14.00: TBA

14-16.00: Workshop: Get the next good idea

Inspired by the examples presented in the morning, it was up to the participants to combine their skills and professionalisms to develop new ideas to solve the climate challenges. 16-17.00: Networking

 

Ons. 29. nov.: Kan humanisterne redde verden?

Hvordan kan en humanistisk baggrund være med til at redde verden? Klimaudfordringerne skaber ikke kun muligheder for ingeniører og forretningsfolk – som humanist kan man i allerhøjeste grad hjælpe med at løse udfordringerne, hvad end vi taler turisme, kommunikation, formidling, medier osv. Med ”Climate Challenge” stillede vi hver dag i uge 48 skarpt på, hvordan forskellige fagligheder kan være med til at imødegå udfordringerne. Denne dag fokuserede vi på formidling og kommunikation inden for klimaområdet.

10-10.40: Klimatorium: Danmarks nye, internationale klimacenter

Klimatorium er et 6-årigt klimaprojekt, hvor forskning og uddannelse, klimaturisme og innovative virksomheder arbejder sammen om et fælles mål: at løse klimaudfordringerne.

10.40-11.00: Fra katastrofetænkning til konstruktiv klimadebat

Esben Bjerggaard, lektor hos institut for kommunikation og kultur hos Aarhus Universitet, har skrevet ph.d.-afhandling om, hvordan den apokalyptiske fortælling om jordens undergang præger klimadebatten. Han fortalte, hvordan retorikken om klimaudfordringerne påvirker os som samfund, og hvordan vi kan gøre katastrofetænkningen mere konstruktiv.

11.00-11.20: Kan humanisterne løse klimaudfordringerne?

Uffe Krogh, forskningsassistent i Coast to Coast Climate Challenge’s underprojekt Klimahistorie|Kulturhistorie, forankret på AU, er uddannet historiker og fortalte om både hans vej ind i klimaområdet, det projekt han er netop hyret ind i, og hvordan humanistiske vinkler på klimaudfordringen kan være med til at skabe forandring og merværdi.

11.20-11.40: Sådan vil vi tiltrække klimaturister

Tusindvis af energi - og klimaturister besøger hvert år Lemvig Kommune. Med det nye Klimatorium vil indsatsen med at tiltrække erhvervsturister blive sat i system og opjusteret. Turistchef, Kristian Hansen, fra Lemvig-Thyborøn Turistforening fortalte om, hvordan pakkerejser, samarbejde med lokale virksomheder, hoteller, spisesteder og oplevelsessteder er en del af planen.

11.40-12.00: Gourmetøsters og klimaudfordringer: to sider af samme sag

Jens Hedevang, naturvejleder og grundlægger af Hedevang Outdoor fortalte om, hvad gourmetøsters, events og mountainbiketure har med klimaudfordringerne at gøre.

12-13.00: Frokost

13-14.00: Klimakommunikation skaber værdi hos Danish Crown

Hos Danish Crown har man fokus på produkternes samlede klimapåvirkning og arbejder på at minimere bidraget fra koncernens aktiviteter. Monica Klepp Bjerrum, Director Group Sustainability hos Danish Crown, gav et oplæg om, hvordan de arbejder med bæredygtighed hos Danish Crown, og hvorfor det er vigtigt at arbejde med kommunikationen af dette.

14-16.00: Workshop: få den næste gode idé

Inspireret af formiddagens eksempler var det nu op til deltagerne at kombinere deres fagligheder til at udvikle nye bud på løsninger til de udfordringer, klimaforandringerne skaber. Deltog man fredag, var der også bud på, hvordan idéerne kan finansieres og omsættes til virkelighed og ny forretning.

16.00-17.00: NetworkingRabih Azad-Ahmad - Radikale Venstre
Bünyamin Simsek - Venstre
Marc Perera Christensen - De Konservative
Jakob Rixen - Liberal Alliance
Jette Skive - Dansk Folkeparti
Thomas Kold - Nye Borgerlig

 

Fre. 1. dec.: Skyd din klimakarriere i gang

Hvis man er lun på idéen om en klimakarriere, og vil have hjælp til, hvordan man kommer videre, så satte ”Climate Challenge” fokus på, hvordan man kommer videre i processen, hvad end man ønsker at samarbejde med virksomheder om et speciale, projekt eller praktikophold eller har mod på at gribe iværksættermuligheden i det Vestjyske og vil høre mere om, hvordan et iværksættereventyr kan finansieres.

10-10.20: Udvikl din ide – og få løn, mens du gør det

Johan-Ulrik Lervang, Regional Program Manager hos Innovationsfonden, fortalte om, hvordan Innovationsfonden med Innofounder og Innobooster støtter nyuddannede talenter, der starter nye virksomheder med sparring og finansiering. Her kunne man høre mere om, hvordan man kan blive en del af programmerne og bl.a. modtage et månedligt stipendium på 15.000 kr., mens man arbejder på din iværksætteridé.

10.20-10.40: Theis Andersen, VIA

10.40-11.00: Climate-KIC sparker dig i gang med klimakarrieren

Climate-KIC er Europas største innovationssamarbejde fokuseret på klimaudfordringerne og består af innovative virksomheder, uddannelsesinstitutioner og den offentlige sektor. Om Cliamate-KICs mange projekter, og hvordan de kan hjælpe med at realisere et klimaprojekt – både når det gælder finansiering, sparring og udvikling.

11-11.20: HultPrize

11.20-12.00: Virksomhed og studerende: styrk relationerne og skab værdi

Studenterhus Aarhus vil gerne styrke relationen mellem studerende og virksomheder. Direktør, Anne Thorø Nielsen, og erhvervskoordinator, Julie Kolind, fortalte om, hvad det kræver af både studerende og virksomheder for at få et frugtbart samarbejde op at stå.

12-13.00: Frokost

13-15.00: Match-up: Mød din nye klimapartner

Hvem skal man arbejde sammen med for at løse klima-udfordringerne? Til match-up fik deltagerne mulighed for at møde virksomheder, studerende, forskere og institutioner, som lige nu ønsker et samarbejde. Med formiddagens oplæg in mente fik man her mulighed for at diskutere, hvordan man bedst får samarbejdet op at stå.